Tidligere elev i Musikhuzet: Skræmt væk

Rosa Simonsen var eventkoordinatorelev i Musikhuzet fra 2019 til 2021. Hun er en af de fastansatte, som har oplevet den omdiskuterede ledelsesstil på egen krop.

Tilføjelse: Efter en lang proces fik Rosa en aftale om lønudbetaling på plads.

Den seneste uge er der blevet vendt op og ned på det billede, som i mange år har tegnet Musikhuzet. Peer Kofoed Andersen, som siden 1998 har været daglig leder på stedet, blev for en uge siden hjemsendt, efter at bestyrelsen havde opdaget "en række forhold" som den ikke kunne se bort fra, og siden er flere stået frem og fortalt om dårlige arbejdsforhold på det regionale spillested på Store Torv.

En af dem, der har oplevet det på egen krop, er Rosa Simonsen. Hun kommer oprindeligt fra Sjælland, men kom for fem år siden til Bornholm som eventkoordinatorelev, for at arbejde med koordinering af events i musikbranchen. I dag laver hun dog noget helt andet, da hendes tid i Musikhuzet har skræmt hende væk fra branchen.

Hvordan var den første tid i Musikhuzet?

– Det startede egentlig godt, men jeg så også alting i et lyserødt skær og var bare glad for at have fået elevpladsen. Jeg var så ung og havde ikke haft et fuldtidsarbejde før, og slet ikke inden for musikbranchen, så jeg vidste heller ikke bedre.

Rosa Simonsen beretter om sin første tid på Bornholm som en tid med mange nye og spændende projekter. Men som helt ung og nystartet koordinatorelev oplevede hun, at det kunne være svært at sige fra overfor ledelsen i Musikhuzet.

– Jeg fik hurtigt rygende travlt. Det var sådan, at jeg sad i marketingafdelingen i hverdagene, og om aftenen eller i weekenderne arbejdede jeg som afvikler. Så jeg havde rigeligt at se til, da jeg samtidig var studerende med eksamener sideløbende, fortæller hun.

Da Rosa Simonsens nærmeste leder blev sygemeldt, begyndte opgaverne at vokse hende over hovedet.

– Min nærmeste leder blev sygemeldt, da jeg havde været der lidt under et år. Vi var kun to i marketingafdelingen, og ledelsen ville ikke bruge ressourcer på at ansætte flere. Jeg blev derfor spurgt, om jeg kunne tage påtage mig vedkommendes arbejdsopgaver, og uden at tænke videre over det, sagde jeg ja.

– Men ledelsen blev ved og ved med at lægge ekstra opgaver over på mig, og de frivillige blev til sidst ret sure og sagde ”hey, vi kan altså ikke være det bekendt, at give Rosa så meget.”

– Jeg tog selv snakken om det med Peer på et tidspunkt, hvor jeg syntes, at det var blevet for meget. Men jeg fik bare at vide, at ”du er ung, og du kan ikke få stress.” Det var på et tidspunkt, hvor jeg allerede havde symptomer på stress. Det var derfor, at jeg sagde fra. Mit øje vibrerede hele tiden blandt andet. Det er ikke symptomer man bør opleve som 20-årig, siger Rosa Simonsen.

Hvor lang tid var du alene med arbejdsopgaverne?

– Det stod på i en tre måneders tid i slutningen af 2020. Min leder kom heldigvis tilbage, og arbejdsopgaverne blev mere ligeligt fordelt igen.

Minustimer

– Men så skete der et dødsfald ret tæt på mig. Det tog meget hårdt på mig, og jeg blev efterfølgende sygemeldt i lidt mere end en måned. Den første måned kunne jeg ingenting.

Efter en hård og sorgfuld tid vendte Rosa Simonsen atter tilbage til arbejdet i Musikhuzet.

– Overraskende nok var ledelsen egentlig forstående over for min situation og sagde, at jeg bare skulle tage min tid. Derfor blev jeg også meget overrasket over situationen efterfølgende.

– For da jeg så kom tilbage fra min sygemelding, sagde de til mig, at jeg var i minustimer. På det her tidspunkt var det meget tæt på tidspunktet for min fagprøve, hvor jeg efterfølgende stod til at stoppe i Musikhuzet. Der var tale om rigtig mange timer, som jeg ikke kunne nå at få arbejdet hjem igen.

Selvom hun ikke så ud til at kunne nå i mål med alle de mange "minustimer", som pludselig var blevet lagt på bordet, var stemningen god da hun afsluttede sin elevtid i Musikhuzet.

– Da jeg afsluttede min elevtid, var vi egentlig på god fod, og de kontaktede mig også igen. De ville gerne starte Sound of Summer sammen med mig, og jeg sagde selvfølgelig ja.

Meldingen fra ledelsen var dog, at man først ville tale nærmere om, hvordan kontrakten skulle se ud, når Rosa Simonsen ankom til Bornholm.

– Jeg kom til øen, og vi skulle til at skrive kontrakten igennem. Det var først her, at de sagde til mig, at der ikke kom til at være en løn, og at alt kom til at være interessetimer, fordi jeg havde minustimer.

Efter en lang proces fik Rosa en aftale om lønudbetaling på plads. Siden da har Rosa Simonsen ikke haft noget samarbejde med Musikhuzet.

Håber på trygge rammer

Hvordan påvirker din tid i Musikhuzet din tilværelse i dag?

– Det er nogle ting som jeg stadig kan mærke i dag. Jeg kan for eksempel ikke så godt lide at sidde ved siden af en kollega, som kan se min skærm. Særligt det første stykke tid følte jeg mig meget overvåget hele tiden. Frygten for at fejle har jeg virkelig også taget til mig under min tid i Musikhuzet. Og så er der lederfrygten. Hvis en chef kommer over til mig og skal sige noget, så kan jeg mærke, hvordan hårene rejser sig. Hvilket jo er synd, fordi der jo også er mange gode ledere derude. Men jeg har endt nogle gode steder efter det, så det bliver lige så stille bedre og bedre.

Hvad er dit håb for Musikhuzets fremtid?

– Først og fremmest håber jeg ikke, at Peer Kofoed Andersen kommer tilbage. Jeg havde også sagt til mig selv, at den eneste grund til, at jeg skulle have noget med Musikhuzet at gøre igen, var hvis han ikke var der mere. Jeg håber, at der fremadrettet bliver nogle trygge rammer for de ansatte og de frivillige.

– Og det vigtigste er nok, at man kan komme og sige, hvad man har på hjerte samt ting, som man gerne vil have ændret, og at det så også bliver taget seriøst. Det betyder ikke, at alt skal ændres, men at man i det mindste tager det op og overvejer det. De frivillige skal ikke føle sig nedslået.

– Jeg håber at der kommer en positiv stemning i Musikhuzet fremover, for den har været meget trykket i lang tid nu. Jeg håber også, at det kan blive godt i det lange løb, så folk også har lyst til at blive der. Det er jo et af de helt store problemer, at de frivillige smutter fra Musikhuzet, siger Rosa Simonsen.

Tidende har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Peer Kofoed Andersen, dog uden held.

Tidende har også flere gange den seneste uge forsøgt at få Musikhuzets bestyrelse i tale, men hverken formand Mikkel Bach-Jensen eller næstformand Jens Borup ønsker at udtale sig, da der er tale om en personalesag.

Rosa Simonsen har her fotograferet sangerinden Katinka Bjerregaard under en koncert i Musikhuzet i 2019. Arkivfoto