Nikolaj måtte blokere sin chef i Musikhuzet

Flere tidligere fleksjobbere står frem og fortæller om kritisable forhold i Musikhuzet. Manglende lønudbetalinger, skiftende arbejdstider og en usædvanligt hård tone er noget af det, som fleksjobberne siger, de har arbejdet under.

– De ni år tog hårdt på mig. Det er ikke kun ni år spildt af mit liv, det har også haft reelle omkostninger for mig. Jeg fungerer værre i dag, end jeg gjorde, før jeg blev ansat i Musikhuzet.

Sådan siger Nikolaj Madsen fra Rønne i dag. Mellem 2010 og 2019 var han ansat i en fleksjobordning i Musikhuzet og kan – i lighed med andre fleksjobbere, som Tidende har talt med – berette om flere kritisable forhold på det regionale spillested, hvor bestyrelsen i begyndelsen af juli hjemsendte den daglige leder.

Nikolaj Madsen måtte undervejs i sin ansættelse skride til handling, da han i en lang kamp om at få udbetalt den løn, som han ifølge sin overenskomst var sikret, oplevede at blive ringet op uden for arbejdstid. Opkaldene fra den daglige leder, Peer Kofoed Andersen, blev til sidst så voldsomme, fortæller Nikolaj Madsen, at han var nødt til at blokere lederen på sin telefon.

– Det blev simpelthen for meget, siger han.

– Jeg blev ringet op af Peer, når jeg havde fri, og blev råbt og skreget af. Så kunne Peer smide røret på, hvorefter han ringede mig op igen for at få sympati og nærmest bruge mig som psykolog. Jeg havde en fornemmelse af, at det var for et forsøg på at få mig til at opgive mit krav om, at Musikhuzet skulle overholde overenskomsten, siger Nikolaj Madsen.

Udgav sig for at være en anden

Musikhuzet har afbrudt samarbejdet med den daglige leder Peer Kofoed Andersen, og Tidende har herefter kunnet fortælle flere historier om kulturen på det kommunalt og statsstøttede spillested.

Avisen har gentagne forsøgt at få Peer Kofoed Andersen i tale. Efter talrige telefonopringninger uden held kørte to journalister til den nu tidligere leder af Musikhuzets private adresse på Sydbornholm. Her mødte vi en mand, der udgav sig for at være Peer Kofoed Andersens bror, som slog det fast, at Peer Kofoed Andersen ikke ønskede at udtale sig til Tidende.

Tidende har efterfølgende fået kendskabet til navnene på Peer Kofoed Andersens to brødre, og kan bekræfte ud fra profilbilleder på Facebook, at ingen af de to brødre var den pågældende person, som avisen traf på adressen. Det viste sig nemlig, at være Peer Kofoed Andersen selv. Hvorfor Peer Kofoed Andersen fandt det nødvendigt at udgive sig for at være en anden, vides ikke.

Tiderne ændrede sig

Tilbage til Nikolaj Madsens historie. Lige siden begyndelsen af sin ansættelse i 2010 måtte han kæmpe med Musikhuzets ledelse, der ifølge Nikolaj Madsen ikke udbetalte ham den løn eller de tillæg, som han overenskomstmæssigt ellers burde være sikret.

– Jeg startede i Musikhuzet i 2010. I første omgang var jeg i prøvetid i to måneder, hvorefter jeg blev fastansat i en fleksjobordning. Oprindeligt skulle jeg arbejde mandag til fredag, men allerede efter de to måneders prøvetid blev en fast hverdag byttet ud med hver lørdag. På sigt kom jeg til at arbejde både lørdage og søndage, og måtte holde "weekend" i løbet af ugen i stedet for.

– Jeg var egentlig ansat på 18 timer om ugen, vi var ofte nødt til at arbejde mere end 18 timer. Vi kunne ikke nå det, vi skulle, så det blev fra starten forventet, at vi arbejdede over, lyder det fra Nikolaj Madsen.

Nikolaj Madsen beskriver over for Tidende, hvordan den tidligere daglige leder Peer Kofoed Andersen i årevis angiveligt nægtede at udbetale ham den rigtige løn. Det drejede sig både om et grundtillæg, som fremgik af overenskomsten, pension de første ni måneder af ansættelsesperioden og om udbetaling af tillæg i forbindelse med weekend-, helligdag- og aftenarbejde.

– Jeg kæmpede en kamp med Peer i flere år for at få ham til at overholde minimumsoverenskomsten. Jeg måtte flere gange have min fagforening ind over, siger Nikolaj Madsen.

En tidligere fleksjobber fortæller, at han måtte blokere Musikhuzets daglige leder på sin telefon. Manden på billedet er ikke identisk med Tidendes kilde. Foto: Colourbox

Ingen julegaver

I sin kamp måtte han lægge ører til meget.

– Undervejs beskyldte Peer mig for, at jeg ville have Musikhuzet til at gå konkurs. Han gav mig også skylden for, at de fastansatte ikke ville få julegaver på grund af mine krav. Vi taler om et grundlønstillæg på blot 2.200 kroner om året, som er en del af minimumsoverenskomsten, siger Nikolaj Madsen.

Kampen om lønnen førte altså blandt andet til flere opkald uden for arbejdstid fra Musikhuzets leder, fortæller fleksjobberen, som hen mod slutningen af sin ansættelse blev sygemeldt.

Da han så småt følte, at han var på vej tilbage, blev han inviteret til et møde med Musikhuzet hos jobcentret. Nikolaj Madsen forventede et rutinemæssigt opfølgningsmøde, men kunne hurtigt fornemme, at der var noget helt galt.

– Da stemningen og dagsordenen var lidt underlig, søgte jeg efterfølgende aktindsigt hos kommunen for at undersøge baggrunden for mødet. I sagens akter kunne jeg se sms’er og e-mails fra Peer til jobcentret, hvor han forsøgte at miskreditere min person bag min ryg. Jeg formoder, at han gjorde det i håbet om, at jobcentret ville lægge pres på mig og få mig til at finde et andet arbejde, så Musikhuzet kunne slippe for at betale for min afskedigelse, siger Nikolaj Madsen.

Ikke længe efter mødet blev han fyret fra sin stilling i Musikhuzet. Den officielle begrundelse var ifølge Nikolaj Madsen en reorganisering i huset.

Fagforeningen var ifølge fleksjobberen villig til at køre en sag mod Musikhuzet, men det følte Nikolaj Madsen ikke, at han havde kræfterne til. Han valgte derfor ikke at gå videre med søgsmålet.

Svært at være fleksjobber

Nikolaj Madsen står ikke alene med en opfattelse af, at det var svært at være fleksjobber under Peer Kofoed Andersens ledelse.

Peer Petersen var ansat på fleksjobordning i Musikhuzet fra 2016 til 2023. Han kæmpede også for at få udbetalt grundlønstillæget, som indgår i overenskomsten, men uden held.

– Det har jeg ellers kæmpet for i seks år, men det lykkedes mig aldrig at få det, siger Peer Petersen.

Tidende har også talt med Heidi, som var ansat til at arbejde fire timer om dagen, og på grund af træningstider om eftermiddagen – Heidi lider af rygsøjlegigt og har behov for hyppig træning – skulle hun kun arbejde i Musikhuzet om formiddagen. Heidi ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn, men redaktionen er bekendt med hendes efternavn.

Hendes arbejdstider blev dog af flere omgange rykket til senere på dagen, og til sidst var det ledelsens forventning, at hun skulle sidde i kulturbutikken på Store Torv i tidsrummet 14 til 18, fortæller hun.

– Det var jo en helt anden arbejdstid end den oprindelige aftale. Der var ingen kære mor, det skulle jeg bare, forklarer hun.

Hvad skete der, da du gik til ledelsen med dine problemer?

– Ingenting.

Må aldrig forværre borgerens tilstand

Tidende har talt med chef for jobcenteret Allan Westh, som fortæller, at man fra jobcenterets side hverken kan udtale sig om person- eller virksomhedssager. Han understreger dog, at arbejdsgiveren har et ansvar for at overholde de retningslinjer, som borgeren er ansat under.

– Hvis vi oplever, at arbejdsgiver har tilbagevendende problematikker med at overholde de regler og rammer, der er gældende for fleksjobordningen, så stopper vi med at henvise medarbejder til de pågældende virksomheder. Det handler både om de tidsmæssige og belastningsmæssige rammer, som der kan være sat for en fleksjobber.

Forventes det, at arbejdsgiver har kendskab til sine ansattes eventuelle fysiske og/eller psykiske tilstande, når man tilbyder ordninger til fleksjobbere?

– Når man starter et forløb med en fleksjobber, så vil man altid gennemgå de skånehensyn som den pågældebde medarbejder har. Derfor har alle arbejdsgivere, der ansætter en fleksjobber gennemgået, hvilke skånehensyn den pågældende borger har brug for. Hvis det er fastlagt, at en borger har den bedste funktionsevne tidligt på dagen, så er det der, hvor arbejdstimerne skal ligge.

Hvad er konsekvensen, hvis en arbejdsgiver ikke tager hensyn til en fleksjobbers skånehensyn? Eksempelvis ændrer arbejdstiderne, så den pågældende borger ikke kan komme til sin træning og dermed risikere en forværring af sin fysiske tilstand?

– Jeg kan ikke kommentere på konkrete sager, men generelt kan man ikke som arbejdsgiver gå ind og ændre på borgerens arbejdstider, hvis det strider imod de skånehensyn, som borgeren er ansat under. Arbejdet må aldrig forværre borgerens tilstand.

Hvad skal man gøre som fleksjobber i en sådan situation?

– Så skal man tage fat i sin flekskonsulent, som kan tage den med arbejdsgiveren.

Den statslige fleksjobordning

Fleksjob er job med offentligt tilskud til personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.

Offentlige og private institutioner kan få refunderet en del af lønnen til ansatte i fleksjob, hvis de er omfattet af den statslige fleksjobordning.