Det var der brug for. Michael Ramgils beretning peger på, at Musikhuzet længe havde set sine frivillige stoppe.
– Jeg blev hyret ind til at hjælpe dem med at finde frivillige, fordi de oplevede, at deres frivillige holdt op med at komme. De havde store problemer med at fastholde dem, fortæller han.
– Så jeg blev sat til at finde nye. Det havde de gjort før, og det viste sig, at de havde gjort det mange gange.
– I bakspejlet kan jeg godt se, at det jo er lidt mærkeligt, at de har brug for at lave sådan en indsats. For når jeg går ud på spillesteder her i Københavns-området eller i resten af landet, står folk jo i kø i årevis for at være frivillige på spillestederne, siger Michael Ramgil.
– At de på Bornholm simpelthen ikke kan tiltrække dem tyder på, at der er et eller andet helt galt.