– Vi har undersøgt det rigtig grundigt og haft Kammeradvokaten inde over. Vi kan finde en række forhold, men der er ikke grundlag for en politianmeldelse. Det er det, vi er blevet rådgivet til, siger bestyrelsesformand Mikkel Bach-Jensen til Tidende.
– Det er en afvejning af, hvor meget energi man skal bruge på en sag i forhold til hvad det ville koste i tid og penge for Musikhuzet. Vurderingen har været, at det her var den bedste løsning for Musikhuzet. Det kan ikke betale sig at se ind i måneder, eller måske endda en årelang proces, for at udrede nogle forhold, som Kammeradvokaten sammen med Bornholms Revision vurderer, er for spinkelt til at gå videre med. Så vi har ikke fundet grundlag til at politianmelde, siger bestyrelsesformanden.
Så I har ikke fundet nogen forhold, hvor Peer Kofoed Andersen har overtrådt loven?