Tolstrup vil have skattebetalinger fra sommerhusejere

Borgmesteren ser gode takter for Bornholm i regeringsgrundlaget, men han vil se visionerne om en ændret kommunal udligning og andre satsninger på landdistrikterne blive til virkelighed.

Firkløverregeringen barsler med en stribe tiltag af strukturel karakter, der skal forhindre, at der bliver for store forskelle i de muligheder, danskerne har afhængigt af, om man bor på landet eller i en af de større byer. På listen af forslag finder man en helhedsplan mellem staten og landkommuner, lempelser af planloven i områder med store kystbeskyttelseszoner og en udligningsreform.

Som borgmester på Bornholm ser Frederik Tolstrup (V) gode takter hos den nye regering, hvor Radikale Venstre og SF har afløst hans eget parti.

– Jeg er rigtig glad for, at der står noget om udligning, glemte kommuner og sådan nogle ting, men det er jo uhyggelig vigtigt, at forslagene implementeres på den rigtige måde.

Som et eksempel på behovet for sund skepsis nævner han, at Pelle Dragsted fra Enhedslisten tirsdag formiddag bebudede, at regeringen vil sikre gratis tandlæge til alle, men senere glattede Pia Olsen Dyhr ud og kaldte tandlægeforslaget en vision, der ligesom mange andre elementer i regeringsgrundlaget endnu er ufinansieret.

Denne form for udmeldinger skaber en usikkerhed om betydningen af indholdet i regeringsgrundlaget, mener Tolstrup.

– Som borgmester vil jeg gerne se det, før jeg tror det. Jeg tvivler ikke på gode hensigter. Jeg synes, det er en god dagsorden, de tager op omkring udligning, men det er også rigtig spændende, hvor det lander, siger han.

Håber virkelig på skat fra sommerhuse

Han hæfter sig ved, at regeringen som led i en udligningsreform gerne ser, at ejere af fritids- eller flexboliger fremover skal betale en del af deres kommuneskat i den kommune, hvor de har sommerhus.

– Det håber jeg virkelig, de får taget fat på, siger Frederik Tolstrup.

Konkret vil regeringen ”undersøge mulighederne for, at kommuneskatten fra borgere med mere end én bolig ikke alene tilfalder den kommune, hvor man har folkeregisteradresse”.

Flere positive reaktioner

Flere kommunalpolitikere reagerede positivt på nyheden om, at fritidsboligejere i fremtiden måske skal bidrage til regionskommunens indtægter.

"Rigtig gode nyheder for Bornholm," skriver Molly May Vestergaard (SF) på Facebook som kommentar til Tidendes historie, som også tidligere medlemmer af kommunalbestyrelsen har kommenteret,

"Så lykkes det, vi har presset på, for forhåbentligt," skriver Claus Larsen-Jensen (S), mens Torben Kofod Ager (K) takker firkløverregeringen og konstaterer, at en ny praksis vil være "på tide". Mikael Benzon tager imod nyheden på samme vis: "Omsider, fedt!".

Borgmesteren er glad for, at regeringen lægger op til at kigge bredere på kommunens skatteindtægter, end den tidligere regering gjorde, da den nedsatte et udvalg til at forberede en reform af udligningssystemet.

Den store forskel på kommunernes skatteprocenter gør det nødvendigt, mener Tolstrup, som peger på, at Københavns Kommune med mange velhavende borgere løbende har sænket skatten - senest til landets laveste kommuneskat på 23,39 procent. Omvendt ligger pressede yderkommuner som Langeland og Lolland helt oppe på 26,3 procent, hvilket er 0,1 procentpoint højere end på Bornholm.

– Vi er på vej ud et sted, hvor det bliver voldsomt skævt, siger Tolstrup om det voksende spænd mellem rig og fattig i Kommunedanmark.

Pia Olsen Dyhr (SF) bliver som ny økonomi- og indenrigsminister den toneangivende minister for kommunerne, ligesom Peter Hummelgaard (S) som finansminister får en afgørende rolle.

SVM-regeringen igangsatte sidste år forberedelsen af en udligningsreform. Der er nedsat et udvalg, der har fået til at opgave at lave en bred analyse af udligningen. Den nye regering udvider dette udvalgs mandat, så det også skal belyse ”en større omlægning af balancen mellem kommuneskat, bundskat og den kommunale udligning”.

En anden ændring, som kommer til at påvirke kommunerne og kommunalpolitikerne, er, at regeringen vil gøre økonomiaftalerne flerårige. Som det er i dag, laves aftalerne for ét år ad gangen, og det efterlader kommunerne usikre med rammer – ikke mindst de kommuner, der som Bornholm kæmper med at få indtægter og udgifter til at balancer.