Massiv overvågning i Musikhuzet anmeldt til Datatilsynet

Datatilsynet modtog i foråret en anmeldelse om videoovervågning af Musikhuzets personale samt lydoptagelser af private samtaler. Sagen kan ende hos domstolene, hvis tilsynet vælger at politianmelde den tidligere leder i sagen, siger ekspert.

En række tidligere ansatte og frivillige står nu frem og fortæller om massiv video- og lydovervågning i det regionale spillested Musikhuzet. Flere erindrer, at der var over 30 kameraer sat op rundt omkring i hele huset, hvoraf flere kunne optage lyd. Faktisk var betænkeligheden over for kameraerne så udbredt, at flere havde faste steder, de gik hen i huset for at kunne tale frit i ly for overvågningskameraerne.

Ifølge adjunkt på juridisk institut med speciale i de retslige rammer for overvågning, Tanja Kammersgaard Christensen, er det i udgangspunktet ikke ulovligt at overvåge virksomhedens personale med både lyd og billede. Men er antallet af kameraer ude af proportioner, og kan man ikke dokumentere et nødvendigt retsligt formål, kan overvågningen være ulovlig, siger hun. Særligt overvågningen af lyd er problematisk, mener Tanja Kammersgaard Christensen.

Adjunk på juridisk institut, Tanja Kammersgaard Christensen, udtaler sig om overvågningsforholdene i Musikhuzet. Foto: Lasse Møller Badstue

Anmeldt til datatilsynet

Tidende har på baggrund af, at Musikhuzets bestyrelse i sommer afbrød samarbejdet med leder Peer Kofoed Andersen, fået aktindsigt i en anmeldelse af Musikhuzet, som den 14. marts 2024 blev indberettet til datatilsynet. Her fortælles det, at Musikhuzet både har åbne databaser, hvor private oplysninger om nuværende og forhenværende ansatte og frivillige fremgår, og at der i udbredt grad finder overvågning af de ansatte med video- og lydoptagelse sted.

I anmeldelsen, der er fremsendt "på vegne af en gruppe af nuværende og tidligere tilknyttede", hedder det blandt andet, at størstedelen af Musikhuzet på den ene eller anden måde er overvåget med lyd og billede i høj opløsning, som lagres i på intern server, og at der ikke er skiltet eller tydeligt informeret om overvågningen.

Finn Jørgensen har oplevet den massive overvågning i Musikhuzet på egen krop. Til et frivilligmøde i foråret forsøgte han at råbe ledelsen og bestyrelsen op ved at stille kritiske spørgsmål til de mange overvågningskameraer, fortæller han.

– Jeg synes, det er forkert, at alle bliver overvåget i en sådan grad. Særligt når der er lyd på, siger han til Tidende.

– Jeg har selv været oppe på kontoret, hvor der kører to store skærme delt op i fire rubrikker på hver skærm. Der er lyd på hvert eneste skærmbillede, så du kan høre alt, hvad folk står og snakker om. Det havde Peer Kofoed Andersen og resten af ledelsen adgang til. Det gjorde jo, at vi holdt tilbage med at tale frit, fordi vi vidste, at Peer lyttede med. Herudover havde alle i huset kendskab til, at han var koblet op på netværket hjemmefra også. Han behøvede ikke engang at møde fysisk op for at styre tingene, fortæller Finn Jørgensen.

Mange beskriver, at de har oplevet at være blevet holdt øje med og lyttet til af Peer. Er det noget, som du også har oplevet?

– Ja, helt klart. Jeg har været der i mange år. Der skal stå tydeligt, at man både kan se og høre folk. På et møde sagde jeg også, at det eneste sted i Musikhuzet, som jeg havde kendskab til ikke var overvåget, var herretoilettet, siger Finn Jørgensen.

Finn Jørgensen forsøgte til et frivilligmøde, at råbte op om den massive overvågning i Musikhuzet. Eget foto

Over 30 kameraer

Også tidligere fleksjobber Nikolaj Madsen, tidligere frivillig Leif Munk-Christensen, tidligere fleksjobber Peer Petersen, tidligere eventkoordinatorelev Rosa Simonsen, tidligere frivillig Thomas Stibolt og tidligere frivilligkoordinator Michael Ramgil gjorde lignende observationer.

Michael Ramgil siger, at han hurtigt blev advaret af kolleger om, at der også blev optaget lyd, da han startede i Musikhuzet.

– Især i køkkenet i Raschs Pakhuz skulle man være opmærksom, da han dér tydeligt kunne høre, hvad der blev snakket om, fortæller Michael Ramgil.

– Der var kameraer overalt. Alle steder lige fra p-pladsen og i gården til personalestuen på første sal. Der var mange, siger Peer Petersen.

– Der var i hvert fald over 30 overvågningskameraer, og Peer holdt øje med os, også når han ikke var i Musikhuzet. Jeg husker en episode under corona, hvor jeg skulle hente nogle timesedler i Musikhuzet. Der var ingen i huset på det tidspunkt, så jeg låste mig ind igennem kulturbutikken. Jeg havde ikke været der i mere end 30 sekunder, før jeg havde Peer Kofoed Andersen i røret. Han ville vide, hvad jeg lavede i Musikhuzet. Bortset fra mig var der tomt i hele huset, så Peer har siddet i sit hjem og holdt øje med huset, siger Peer Petersen.

'Der skal være et lovligt formål'

Adjunkt på juridisk institut Tanja Kammersgaard Christensen har skrevet en ph.d.-afhandling om "De retlige rammer for politiets overvågning". Ifølge hende er der flere områder, hvor graden af overvågning i Musikhuzet har været kritisabel.

Hvor ligger grænsen generelt i forhold til overvågning af medarbejdere?

– Helt overordnet handler det inden for databeskyttelsesretten om, at det man gør, skal være nødvendigt for det formål, man har med overvågningen. Og det skal være et lovligt formål. Omfanget af overvågningen lyder alt for voldsomt. Over 30 overvågningskameraer lyder meget voldsomt, og det er svært at se, at det kan være nødvendigt for et lille spillested. Hvis man skal overvåge sine medarbejdere, så kan overvågningen for eksempel bruges til at holde øje med kasseapparat, maskiner eller andre steder, hvor man har en mistanke om, at der kan ske enten ulykker, tyveri eller lignende. Altså forhold, der kan have enten ansættelsesretlige eller strafferetlige konsekvenser for de ansatte, siger Tanja Kammersgaard Christensen.

– Der er ingen konkrete regler for, hvor meget og hvornår man må overvåge sine ansatte, men man skal identificere en hjemmel i behandlingen i GDPR, og man skal have et lovligt formål. Man må gerne bruge overvågning, men det skal være nødvendigt for et konkret formål, og det må ikke være mere omfattende, end hvad der er nødvendigt for det formål. For hver enkelt af de over 30 kameraer, der er opsat på spillestedet, skal ejeren som dataansvarlig ifølge databeskyttelsesforordningen identificere et formål. Hvorfor sidder dette kamera netop her, hvad er formålet, er det nødvendigt, og er det sagligt. Må jeg overhovedet det her?

Lyttede med i samtaler

Tidende har kendskab til episoder, hvor fast tilknyttede i Musikhuzet er blevet kaldt til samtale hos ledelsen efter at have udtalt sig negativt om ting, som ledelsen med stor sandsynlighed kun kan have fået kendskab til via lydovervågningen i Musikhuzet.

Martin Larsen var frivillig og tilknyttet Musikhuzet siden starten af 00’erne til og med 2022. I slutningen af perioden oplevede han på egen krop, at ledelsen havde kendskab til ting, som han kun havde udtalt sig om i et lukket privat forum.

– Jeg sad til et lukket møde med køkkengruppen, som jeg var en del af. Vi sad og lavede vagtplaner og talte om en masse ting. Blandt andet udtalte jeg mig kritisk om Peer og måden, hvorpå han håndterede nogle ting i Musikhuzet. To dage senere blev jeg kaldt op til et møde med ledelsen. Det var helt tydeligt for mig, at det kom som en reaktion på de ting, som jeg havde udtalt mig om til mødet, og at de havde hørt alt, hvad jeg havde sagt igennem overvågningskameraerne. Jeg fik at vide, at jeg pludselig ikke levede op til deres forventninger, og at jeg skulle tage en tænkepause.

Efter den hændelse vendte Martin Larsen ikke tilbage til Musikhuzet.

I strid med loven

Tidligere frivillig Leif Munk-Christensen kan nikke genkendende til Martin Larsens oplevelse. Han har oplevet at blive konfronteret af Peer Kofoed Andersen om sine meninger, umiddelbart efter at have udtalt dem i et privat og lukket forum.

– Jeg har oplevet at sidde og snakke med mine kolleger til et lukket møde i Musikhuzet, og kort efter blive ringet op af Peer, som sagde til mig, at "jeg kan høre at du mener sådan og sådan". Nå, tænkte jeg. Han har tydeligvis siddet og lyttet med på vores samtaler. Dollar (Peer Kofoed Andersen, red.) vidste alt, hvad vi talte privat om. Han kunne også følge med, selvom han sad derhjemme. Han kunne nævne detaljer på møder, hvor det blev meget tydeligt for os, at han lige havde lyttet til, hvad vi talte om privat. Han skulle altid sikre sig, at der blev lukket ned for al kritik, siger Leif Munk-Christensen.

Den type hændelser opfatter Tanja Kammersgaard Christensen som langt uden for det saglige formål med overvågningen. Generelt benyttes lydoptagelser til eventuel indberetning til politiet i forbindelse med kriminalitet. Bliver optagelser brugt til andre ting, som at lytte med i medarbejders private samtaler, er det i strid med loven.

– Hvis lyden bliver brugt til at lytte til, hvad medarbejderne siger af dårlige ting om arbejdspladsen, så er det ikke et sagligt formål, konstaterer Tanja Kammersgaard. Christensen.

Databeskyttelsesforordningen handler rigtig meget om nødvendighed, forklarer hun.

– Her er det svært at argumentere for, at der kan være et sagligt formål med at optage lyd. Det har jeg svært ved at se. Når man bestemmer et formål, så må man selvfølgelig ikke bruge optagelsen til andet end til det formål, som man har bestemt, lyder det fra Tanja Kammersgaard Christensen.

Overvågningen i Musikhuzet er som nævnt anmeldt til Datatilsynet.

– Så kan Datatilsynet udtale kritik eller alvorlig kritik. Hvis Datatilsynet opfatter det som en grov overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, så kan de politianmelde ham, og så kan der komme en bødesag ved domstolene, hvor det er anklagemyndigheden, der tager sagen, forklarer Tanja Kammersgaard Christensen fra juridisk institut.

Musikhuzet: Der bliver ikke optaget lyd

Tidende har spurgt Musikhuzets bestyrelsesformand Mikkel Bach-Jensen om den massive overvågning af spillestedet. Mikkel Bach-Jensen stiller ikke op til interview, men har i første omgang fået spørgsmål om de mange overvågningskameraer på sms.

"Er der fortsat samme mængde overvågningskameraer i Musikhuzet?", spørger vi blandt andet. Mikkel Bach-Jensen svarer følgende:

– Musikhuzet har opstillet kameraer af sikkerhedsmæssige årsager, inklusiv skiltning herfor. Der bliver ikke optaget lyd. Kameraoptagelser slettes efter 30 dage.

Tidende spørger efterfølgende igen, om der er samme mængde kameraer som tidligere, om kameraerne, der optager lyd, er pillet ned, og om han har kendskab til, om der tidligere har været optaget lyd på overvågningskameraerne.

– Jeg har ikke yderligere kommentarer, skriver Mikkel Bach-Jensen.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Musikhuzets tidligere leder Peer Kofoed Andersen.

Anmeldelsen

Anmeldelsen til Datatilsynet lyder som følger:

– Jeg vil på vegne af en gruppe af nuværende og tidligere tilknyttede anmelde S/I Musikhuzet for adskillige forhold i forhold til indsamling, samt opbevaring af persondata og overvågning.

Persondata:

1. Der findes et internt system, på egen server linket op på en online database hvor alle frivillige og ansatte har adgang. Her er ikke anonymiserede oplysninger om tidligere og nuværende ansatte/frivillige tilgængelige for alle tilknyttede. Dette indbefatter Billede, navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Der er ikke mulighed for ikke at fremgå i dette system og man kommer kun ud af det hvis man selv henvender sig. Med over 200+ frivillige registeret, men kun ca. 40-50 aktive frivillige. Gennemgår man listen vil man kunne finde ind til flere frivillige som aktivt har bedt om ikke at fremgå på denne liste.

2. Der findes som minimum et kartotek på ledende tilknyttendes privat telefon, med navn, telefonnummer og kompetencer, på tidligere og nuværende frivillige som bruges til private tjenester.

Overvågning

3. Størstedelen af huset er på den ene eller anden måde overvåget med lyd/billede i høj opløsning som lagres i en ikke nærmere defineret periode på intern server. Dette gælder både områder forbeholdt publikum og områder hvor der udelukkende færdes personale/frivillige.

4. Dette er ikke skiltet tydeligt eller informeret omkring (dette er opdaget ved et tilfælde, da daglig leder har haft det åbent med høj lyd) og der er meget begrænsede områder hvor personale/frivillige kan afholde pauser eller mødeaktivitet, uden at blive optaget.

5. Der er ikke nogen umiddelbar argumentation for at alle områderne overvåges.

6. Optagelser bruges til kontrol af personale, når daglig ledelse ikke er til stede

7. Som minimum kan liveoptagelser med både lyd og billede tilgås udenfor huset via en online platform.

Anmeldelsen blev indsendt 14. marts 2024. Datatilsynet oplyser til Tidende, at man endnu ikke er nået til behandling af sagen.

Datatilsynet

Følgende fremgår af datatilsynets vejledning om databeskyttelse i ansættelsesforhold:

Billedoptagelser fra tv-overvågning til kriminalitetsforebyggende formål skal slettes senest 30 dage efter, at de er optaget, jf. tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4. Optagelserne må dog gerne slettes før.

Efter lovens § 4 c, stk. 5, gælder kravet om sletning ikke, hvis en optagelse skal bruges i en konkret tvist, f.eks. hvis en arbejdsgiver indleder en bortvisningssag på grundlag af optagelser fra tv-overvågning. Arbejdsgiveren kan i dette tilfælde opbevare optagelsen af den person, som tvisten drejer sig om men som udgangspunkt ikke af andre personer.

Arbejdsgiveren skal underrette den pågældende om opbevaringen inden for 30-dages fristen. Den person, tvisten drejer sig om, har krav på efter anmodning at få udleveret en kopi af optagelsen. Hvis optagelserne ikke er sket til kriminalitetsforebyggende formål, men f.eks. er foretaget for at overvåge tekniske installationer eller lignende, gælder kravet om sletning efter 30 dage ikke. I denne situation skal optagelserne slettes, når der ikke længere er et sagligt behov for at opbevare dem.