Historisk samlingshus reddet af lokale kræfter: 'Kommunen har svigtet'

Havneforeningen i Vang har igen haft held med at skaffe fondsmidler til at vedligeholde anlæggene i og omkring den gamle stenbrudshavn.

Vangs samlingshus, i daglig tale Salteriet, har de seneste måneder gennemgået en omfattende forvandling. Fra at have været et koldt og fugtigt rum, der primært blev brugt til opbevaring og lejlighedsvise sammenkomster, er det nu omdannet til et funktionelt og velisoleret samlingspunkt for byens borgere og havneforeningens medlemmer.

Det er primært frivillige fra havneforeningen, der står bag arbejdet. Istandsættelsen af Salteriet har haft fokus på at bevare bygningens historiske sjæl, samtidig med at den gøres brugbar året rundt. Der er lagt isolering i gulv og loft for at sikre, at bygningen kan holde længere på varmen.

Bygningen, der ligger ud mod vandet nord for havnen, har desuden fået nyt tagpap. For at bevare det originale udtryk har man valgt tagrender med loddede nedløbsrør frem for moderne klik-systemer, så det ser så autentisk ud som muligt for de lokale og de mange vandrere, der passerer Salteriet på vej op og ned ad kyststien.

Indvendigt bliver de gamle brædder med søm i genbrugt til garderobe og bordplader, så historien forbliver synlig. Nu skal gulvet spartles og væggene kalkes, og en ny, bredere dør er på vej, som gør det muligt for kørestolsbrugere at benytte huset. Derudover installeres en varmepumpe, så bygningen kan opvarmes lejlighedsvist, mens den gamle brændeovn får lov at blive for hyggens skyld.

Ros til Nordea-fonden

Istandsættelsen af Salteriet er i høj grad muliggjort af en bevilling fra Nordea-fondens pulje til renovering af sociale mødesteder. Havneforeningen i Vang søgte og fik tilsagn om 417.000 kroner, hvilket dækker størstedelen af omkostningerne.

Formanden for Vang Havn, Søren Vaupel Christensen, fremhæver det usædvanligt smidige samarbejde med fonden. Han beskriver sagsbehandlingen som enkel og uden det tunge bureaukrati, man ofte møder. Eksempelvis løb der 400.000 kroner ind på kontoen blot tre dage efter, at de havde anmodet om udbetaling af 90 procent af beløbet for at komme i gang. Udover fondsmidlerne har havnen selv bidraget med 50.000 kroner, mens den lokale grundejerforening har støttet med 15.000 kroner.

Ris til kommunen

Selvom projektet med istandsættelse af Salteriet er en succes, tegner Søren Vaupel Christensen et mindre positivt billede af samarbejdet med Bornholms Regionskommune, når det gælder anerkendelsen af det frivillige arbejde i de private havne. Der er 27 havne på Bornholm. Heraf er de 15 private.

Tidligere var der en tæt dialog, hvor den kommunale havnefoged, Jacob Jensen, mødtes med de private havne for at koordinere vedligeholdelse og tilbyde praktisk hjælp, men denne kontakt er forsvundet i de senere år, fortæller havneformanden.

Og det er ikke gratis at vedligeholde en granithavn på Bornholm. Vaupel Christensen fortæller, at det kostede 75.000 kroner at genoprette skaderne, da fire sten gled ned i havnen i løbet af den forgangne vinter.

Efter Jacob Jensens bortgang er der ingen hjælp at hente hos de offentlige myndigheder længere.

– Kommunen har svigtet de seneste år, siger Søren Vaupel Christensen, og indrømmer, at han er frustreret over, at kommunen ofte overser de private havnes kulturelle værdi, når de søger midler til vedligehold af de offentlige havne på Bornholm. Det gør det tungere for de lokale at løfte opgaven med at bevare de unikke havnemiljøer, som pryder øens postkort. Samtidig er det også frivillige, der tager tjansen som havnefoged i turistsæsonen.

BRK: Vi har ingen ressourcer

I kommunen melder chefen for Ejendomme og Drift hus forbi.

Kim Ejlif Rasch Pedersen anerkender de private havnes situation, men peger på en barsk økonomisk virkelighed: Kommunen har simpelthen ikke mulighed for at hjælpe.

– Vi har ingen midler eller ressourcer til at kunne gøre noget som helst på de private havne overhovedet. Vi har dårligt nok råd til at vedligeholde vores egne havne. Jeg ved heller ikke 100 procent, hvad jeg skal bidrage med, fordi vi har jo ikke økonomi til det. Vi har ingen puljer til det. Vi har ikke kapacitet til at hjælpe, siger han.

Fremtiden er lys

Lige nu ser fremtiden dog lysere ud i Vang. Salteriet på havnen skal fortsat fungere som et uformelt mødested, hvor man kan holde alt fra juletræstænding og fællesspisning til mindre kaffeselskaber og klubaftener for byens borgere. Nu med vand i hanen og muiighed for at varme rummet op i de kølige måneder.

Arbejdet forventes ifølge havneformanden at være helt færdiggjort om et par måneder, og foreningen planlægger at markere afslutningen med en stor fest for at fejre det nyrenoverede samlingspunkt i Vang.