Musikhuzets bestyrelse har ikke udsendt nogen meddelelser om den skiftende formandspost. At formandsskiftet falder sammen med bestyrelsens meddelelse om bekendtskabet til "en række forhold i Musikhuzet” og tidligere leder Peer Kofoed Andersens hjemsendelse, har ifølge Torben Severinsen intet med hinanden at gøre.
Afklaring for de ansatte
Michael Juhlin er fastansat i Musikhuzet. Han ser frem til snart at få en opdatering i sagen, og til til at få afklaret, hvem Musikhuzets daglige leder skal være fremover.
– Jeg regner med, at vi får en opdatering fra bestyrelsen i morgen (tirsdag, red.), når vi har fællesmøde. Det har vi hver tirsdag. For os som ansatte i huset er alt lidt uvist lige nu. Hvad skal der ske? Kommer han tilbage, får vi en ny leder, og hvem skal det så være? Der er mange løse ender for os, som er fast i huset, og selvfølgelig også for de frivillige. Så det håber jeg, at vi kan få uddybet tirsdag, så vi ved hvad fremtiden bringer, siger Michael Juhlin.