Juraprofessor: Musikhuzet har pligt til at gøre mere

Juraprofessor: Musikhuzet har pligt til at gøre mere
Musikhuzet i Rønne. Arkivfoto
TOPNYHED | KULTUR | Lørdag 21. september 2024 • 05:30
TOPNYHED | KULTUR | Lørdag 21. september 2024 • 05:30

Juraprofessor Anders Ørgaard mener, at Musikhuzets bestyrelse ifølge loven er forpligtiget til at rejse et erstatningskrav, hvis der kan påvises misbrug af offentlige midler. Hvis kammeradvokaten er for dyr, bør bestyrelsen indhente tilbud fra andre advokatfirmaer, lyder det fra professoren.

– Vi kan finde en række forhold, men der er ikke grundlag for en politianmeldelse. Det er det, vi er blevet rådgivet til.

– Det er en afvejning af, hvor meget energi man skal bruge på en sag i forhold til, hvad det ville koste i tid og penge for Musikhuzet.

Sådan lød det i slutningen af august fra Musikhuzets bestyrelsesformand Mikkel Bach-Jensen i kølvandet på en personalesag, hvor det regionale spillesteds bestyrelse først havde hjemsendt og siden afbrudt samarbejdet med den daglige leder Peer Kofoed Andersen.

Men den forklaring køber professor ved Aalborg Universitet og ph.d. i formueret, Anders Ørgaard, ikke. Han mener nemlig ikke, at den relativt nystiftede bestyrelse i Musikhuzet kan afslutte sagen ud fra en ressourcemæssig opvejning.

Ifølge professoren fremgår det tydeligt af loven, at en bestyrelse er forpligtet til at rejse et erstatningskrav, hvis institutionen har lidt skade som følge af en direktør eller leders gøren og laden.

Anders Ørgaard henviser til paragraf 40 i lov om fonde og visse foreninger, der lyder:

"Bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne."

– Det er for letkøbt at undskylde det med, at det er for ressourcekrævende at fortsætte sagen. Bestyrelsen lever ikke op til de forpligtelser, man har som bestyrelse, siger Anders Ørgaard.

Anders Ørgaard undrer sig også over, at Musikhuzets bestyrelse har valgt at rådføre sig med et af landets absolut dyreste advokatfirmaer. Kammeradvokaten bliver nemlig typisk brugt af Gældsstyrelsen, Skattestyrelsen eller andre statslige institutioner og styrelser. Han mener, at det er helt ude af proportioner, at bestyrelsen har valgt netop dette advokatfirma til at gå ind i sagen, og at den som det mindste bør få en second opinion fra et mindre dyrt advokatfirma, hvis sagens gang afhænger af økonomisk rådighed.

 

Anders Ørgaard, professor ved Aalborg Universitet, ph.d. i formueret og advokat ved TCV Advokatfirma, forholder sig kritisk til bestyrelses håndtering af personalesagen i Musikhuzet. Foto: Per Arnesen

 

Politimæssig efterforskning

Anders Ørgaard, der ud over at være juraprofessor også arbejder som advokat hos advokatfirmaet TCV, er blevet sat ind i de kendte forhold bag sagen i Musikhuzet, som Tidende har bragt den seneste tid. Dette omfatter blandt andet bestyrelsesformand Mikkel Bach-Jensens forklaring om sagens forløb og afslutning samt det påfaldende brug af Musikhuzets bil. Et forbrug, som tidligere er blevet anmeldt til skat.

Han understreger, at det er sagen uvedkommende, om midlerne er blevet misbrugt bevidst eller ubevidst, da det af loven tydeligt fremgår, at en bestyrelse er forpligtiget til at kræve erstatning, hvis det kan påvises, at en daglig leder har beriget sig på spillestedets bekostning og dermed har forvoldt institutionen økonomisk skade.

– Hvis bestyrelsen har mistanke om, at en direktør eller daglig leder har beriget sig på den selvejende institutions bekostning, virker det letkøbt for bestyrelsen bare at sige, at det bliver for dyrt at køre den sag. Når institutionen modtager offentlige midler, bør bestyrelsen ikke bare lade det fare, hvis der eksempelvis er blevet brugt midler til en bil, som overvejende er blevet kørt privat, når der ikke er tale om en firmabil, siger Anders Ørgaard.

– Hvis der er indicier for, at direktøren har beriget sig selv på bekostning af spillestedet, skylder bestyrelse en forklaring på, hvorfor den ikke rejser et erstatningskrav i sagen. Man kan godt forestille sig, at det her er en sag, hvor politiet ville mene, at det er relevant med en politimæssig efterforskning.



Musikhuzets bestyrelsesformand Mikkel Bach-Jensen. Arkivfoto: Berit Hvassum

 

Dyr rådgivning

Bestyrelsesformand i Musikhuzet, Mikkel Bach-Jensen, løftede i slutningen af august en lille smule af sløret for den sag, der havde kørt siden begyndelsen af juli, da den nu tidligere leder blev hjemsendt. Mikkel Bach-Jensen forklarede efter lang tavshed blandt andet, at Musikhuzets bestyrelse havde fået bistand fra Kammeradvokaten, og at det med rådgivning der altså var blevet besluttet at håndtere sagen internt i Musikhuzet i stedet for at involvere Bornholms Politi.

Det er ifølge professor Anders Ørgaard alment kendt, at Kammeradvokaten er blandt de dyreste advokatfirmaer i Danmark. Han forklarer, at deet oftest er statslige institutioner og i særlige tilfælde større virksomheder, som anvender netop Kammeradvokaten.

– Derfor er det overkill, at et mindre spillested vælger at sætte netop denne advokat på sagen, siger Anders Ørgaard.

– Hvis bestyrelsen for en institution, der modtager offentlig støtte, vurderer, at direktøren eller den daglig leder har brugt institutionens midler til personligt brug i et ikke ubetydeligt omfang, bør bestyrelsen rejse et erstatningskrav mod direktøren. Hvis kammeradvokatens prisoverslag er for højt til, at institutionen kan få det til at hænge sammen, bør den med lethed kunne finde et mindre bekosteligt alternativ.

Musikhuzets bestyrelsesformand Mikkel Bach-Jensen er blevet forelagt juraprofessor Anders Ørgaards kritik. Han siger til Tidende, at bestyrelsen ikke har nogen kommentarer.

SKANDALEN I MUSIKHUZET

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT