Landbrug, mad, Bornholm

Potentialet inden for fødevarer og landbrug er stort for Bornholm.

Bornholm er præget af en stærk fødevarefortælling. Om en landsdel med en stærk og mangeartet fødevareproduktion, hvor små producenter buldrer derudaf, hvor restauranterne er i særklasse og hvor alt med Bornholm foran sig sælger godt. Denne fortælling er ikke opstået ud af det blå, men ud af et fundament bygget op gennem årtier, om fortællingen om de røgede sild, verdensmestreostene, og i det hele taget et landbrug og fiskeri, der har leveret friske og gode produkter til både bornholmerne, til turisterne og til alle dem, der har nydt godt af de eksporterede fødevarer fra Bornholm.

Fiskeriet er stort set ikke eksisterende mere, landbruget har gennemgået og gennemgår en fortsat strukturudvikling, og er nu baseret på færre og færre producenter, og værdiskabelsen og betydningen af fødevareproduktionen i forhold til indtjening og arbejdspladser er ikke hvad den har været. Det er der ikke noget nyt i, sådan har det været de seneste årtier. Nye producenter er startet, nogle af dem er vokset og blevet større, andre er små og flere har knækket nakken. Der er ikke stilstand, og alt er ikke skidt, men har området et potentiale for beskæftigelse og værdiskabelse, som ikke foldes tilstrækkeligt ud?

Mit svar er ja! Klart ja, potentialet inden for fødevarer og landbrug er stort for Bornholm. Men det kommer ikke af sig selv.

Så hvad skal vi med landbruget og fødevareproduktionen på Bornholm, hvordan kommer produktionen til at udvikles i årene der kommer, kan der skabes flere arbejdspladser, hvordan tilpasses produktionen til klimaforandringerne og biodiversitetskrisen, hvilke krav skal der stilles, og hvilke forventninger kan vi tillade os at have, hvad giver Enerigøen af muligheder? Spørgsmålene er mange, og formentlig mange flere end ovenstående. Så det er et godt tidspunkt at dykke ned i spørgsmålet om fremtiden for Bornholms fødevarer, som vi har kunnet læse om i Bornholms Tidende over de seneste uger.

Og vi har jo faktisk allerede en strategi på Bornholm. De første skridt til den blev taget i 2015 da Bornholms Regionskommune, Bornholms Landbrug & Fødevarer og Gourmet Bornholm stiftede ”Partnerskabet for udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer” som senere blev omsat til Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025. Og det er sker sket meget siden.

Men på trods af de mange spørgsmål, og det i mine øjne store og uudnyttede potentiale, er det lidt som om, at gassen er gået ud af ballonen. Tilbage står Gourmet Bornholm med strategien ret alene, mens Bornholms Regionskommune og Bornholms Landbrug & Fødevarer tilsyneladende har droppet deres engagement i strategien. Det kan der være forskellige grunde til, og det er ikke mit ærinde at forholde mig til hvorfor det er sket, men snarere at se fremad og forholde mig til, hvordan vi kan komme i gang igen.

Og derfor er min drøm helt enkelt den, at vi atter igen samles om en fælles, stærk og visionær strategi for fødevare og landbrugserhvervets udvikling på Bornholm.

Frederik Tholstrup skrev i sit indlæg den 7. november, at han drømmer om et landbrug, som ikke er en politisk kampplads, og han drømmer om borgfred mellem landbruget, de grønne ngo’ere og politikerne. Den drøm kan jeg godt tilslutte mig. Og jeg håber meget, at det kan vi gøre på Bornholm, og at vi nu kan påbegynde arbejdet med at skabe opbakning til en ny fødevare- og landbrugsstrategi, der kan afløse den eksisterende strategi, når den udløber.

På bæredygtig vis

En ny strategi mener jeg, bør favne bredt og både forholde sig til, hvad der sker i forhold til det traditionelle landbrug og de traditionelle landbrugsvirksomheder og hvad der sker i den store underskov af små og relativt nystartede virksomheder, og alt derimellem.

Overordnet kommer vi ikke uden om, at uanset hvilken form for produktion eller producent man er, så er en af de største udfordringer, hvordan landbruget og fødevareproducenterne kan udvikles på bæredygtig vis i forhold til klimaforandringerne og truslen mod biodiversiteten. Det er en bunden opgaven, den skal løses. Men hvordan den skal løses på Bornholm, er ikke nødvendigvis givet. Og det må en strategi forholde sig til, samtidig med, at der også skal være fokus på bedre økonomi i produktionen, tiltrækning af arbejdspladser og styrkelse af samfundsøkonomien på Bornholm.

Let er det ikke. Men lad os komme i gang!

Så hvad kan de konkrete eksempler på, hvad strategien skal have fokus på? Her kommer tre mulige elementer:

1. At øge værdiskabelsen og den bæredygtige produktion på Bornholm. Dette gælder for de store producenter såvel som de mindre. Food Bornholm er et rigtig godt eksempel på, hvordan landbruget kan gå foran og skabe nye muligheder og med fokus på bæredygtighed. Food Bornholm, som producerer forskellige bornholmske planteproteiner i form af bælgfrugter, er et rigtig godt eksempel på, hvordan landbruget kan gå foran og skabe nye muligheder i et marked, der er under udvikling. Men det er svært og lige nu er det en udfordring, at relativt få ved, hvad de skal stille op med bælgfrugterne og ikke mindst at adgangen til markedet er svær. Der mangler forædling og distribution. Hvordan kan en strategi styrke og hjælpe initiativer som Food Bornholm på vej? Food Bornholm er allerede i gang, men der er også andre muligheder, som f.eks. dyrkning og forædling af tang.

2. Grøntsagsproduktionen på Bornholm er meget begrænset. Vi taler om ganske få producenter, i et marked, hvor der er flere usikkerhedsmomenter knyttet til grøntsagsproduktionen. Men ikke desto mindre er der stigende fokus på behovet for lokalt producerede grøntsager. Kan man f.eks. opstille en ambition om en gradvis forøgelse af det dyrkede areal med grøntsager på Bornholm? Størrelse tæller i forhold til at få økonomi i forhold til maskiner, lager og distribution. Måske skal der ikke så meget til for at styrke grøntsagsproduktionen, men hvordan økonomien for producenterne styrkes ved at sikre bedre afsætningsmuligheder og forudsigelighed i hvad der efterspørges. Her er der brug for, at der skabes aftaler og relationer mellem producenterne og de som aftager, både det offentlige og private indløb!

3. Kompetencer og kvalificeret arbejdskraft. Det er svært at udvide og øge produktionen, om ikke der er afgang til de rette kompetencer, hvilket blandt andet vi hører fra Bornholms Andelsmejeri. Det er en udfordring, som hverken det private eller det offentlige kan løse alene, og der er behov for, at der skabes et solidt partnerskab herom, som også inkluderer uddannelsesområdet. Der kan dels ses nærmere på hvilke kompetencer der mangler og hvordan disse kan uddannes, og dels hvilke kompetencer der skal tiltrækkes ovrefra!

Vi kan ikke klare os uden landbrug og fødevaresektoren, men samtidig har sektoren væsentlige negative bidrag i forhold til klima, biodiversitet og bæredygtighed. På flere områder, gøres der en masse godt, men udfordringerne er fortsat store. Behov for vådområder, tørke og ustabilt klima. Pres på biodiversiteten, osv. hvordan kan vi udvikle og blive enige om en dynamisk ramme for et bæredygtigt erhverv på Bornholm, der sikrer os flere og mindre belastende lokale produkter, flere arbejdspladser og kompetente medarbejdere, og et landbrug og en fødevaresektor der producerer i en bedre balance med naturen og de ressourcer der er tilgængelige? Opgaven er ikke let, men på ingen måde umulig, Og derfor har debatten i Bornholms Tidende stor værdi i forhold til at vi kan starte et nyt kapitel i Bornholms landbrugs og fødevarefortælling.

Hvor drømmer vi os hen?
Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den sjette er med temaet fødevarer og handler om Bornholms visioner på dét felt. Temaet afsluttes med en debatsalon den 21. november.