Lokale fødevarer skaber sammenhæng mellem land og by

Madfællesskabet vil skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem, bedre madkvalitet og tættere forbindelse mellem land og by.

Som overborgmester i Københavns Kommune er jeg ansvarlig for mere end 45.000 ansatte og 650.000 indbyggere. Vi er ikke blot Danmarks største arbejdsplads og landets mest befolkningsrige kommune, men også en af de absolut mest centrale spillere i at skubbe på for at sikre en bæredygtig fremtid til gavn for kommende generationer.

Hver dag serverer vi op mod 100.000 daglige måltider på kommunens institutioner til vores børn, unge, sårbare og ældre med et ambitiøst fokus på økologi, planterig mad og lokalproducerede varer. Som noget helt nyt, skal vi ikke længere servere rødt kød på skole- og dagtilbudsområdet, og det er min forventning, at det røde kød på sigt generelt fjernes fra tallerkenerne i vores offentlige køkkener i København.

Vi fjerner ikke det røde kød for at genere københavnerne. Vi gør det, fordi det er mere klimavenligt at spise mindre kød, og fordi det kan bæres ind i de private hjem, når børn og unge lærer gode, sunde og klimavenlige vaner i skolen og i vores dagtilbud. Vi har vi ikke fokus på at det skal være helt plantebaseret (vegansk), men at få de grønne og rene råvarer ind i madproduktionen, at lave grøn plantefars, grønne proteiner.

På landsplan bliver der serveret over en million daglige måltider på tværs af børnehaver, kantiner, plejehjem og hospitaler. Volumen vidner om, at det offentlige fødevareforbrug er en vigtig spiller i klimakampen. Hvis vi har den rigtige balance, kan vi i fællesskab gøre en stor forskel for Danmarks CO2-udledninger.

Derfor er vi flere kommuner og regioner, der arbejder sammen i Madfællesskabet med en fælles vision om at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem, bedre madkvalitet og tættere forbindelse mellem land og by. Madfællesskabet er et partnerskab bestående af Bornholms Regionskommune, København, Lejre, Syddjurs, Norddjurs og Lolland Kommuner samt Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Med en stærk kobling mellem land og by kan vi sammen arbejde for, at oplandet producerer flere af de fødevarer, der forbruges i byen, og at der kommer en større forståelse for og indsigt i produktionsformer.

Grøn og planterig kost

Når vi i det offentlige efterspørger, at de offentlige måltider skal være klimavenlige, sunde og velsmagende, bliver sammenhængen mellem land og by i vores lille land på ny relevant. Vores fødevareproduktion kan ikke kun styrke forbindelsen og fællesskabet mellem land og by som producenter og aftager. Den er også uhyre vigtig for, hvor langt vi kan komme med at sikre fremtidige generationers bæredygtige vilkår.

Noget af det mest effektive, vi kan gøre for vores klima, er at reducere mængden af kød til fordel for andre proteinkilder, særligt de plantebaserede. Vi kan opnå en klimagevinst ved at udskifte specifikke fødevarer til de mindre klimabelastende. En ny rapport fra tænketanken Concito viser, at oksekød alene står for 55 procent af de drivhusgasudledninger, der kommer fra vores fødevarer i Danmark. Det er ret voldsomt. Noget så simpelt som at udskifte oksekød med fjerkræ og fisk kan altså gøre meget uden, at vi alle sammen skal leve som veganere eller konstant spise vegetarisk. En anden vigtig indsats er, at vi kan prioritere frilandsgrøntsager i sæson frem for drivhusgrøntsager.

En meget stor del af de offentlige køkkener har af denne årsag et mål om at gøre kosten mere grøn og planterig. Men hvis ikke der gøres en aktiv indsats, er der imidlertid en del, der tyder på, at dette i vid udstrækning vil komme til at ske med importeret frugt, grønt og andre planteprodukter. Omstillingen til et mere planterigt forbrug vil altså ikke i sig selv bidrage til udviklingen af et mere mangfoldigt og bæredygtigt fødevaresystem i Danmark.

Selvom der hver dag serveres over en million offentlige måltider i Danmark, udgør det offentlige forbrug fortsat en relativt begrænset del af det samlede fødevareforbrug i Danmark. Det betyder bl.a., at de store grossister, der leverer langt de fleste fødevarer til både offentlige og private storkøkkener, vil være langt mere tilbøjelige til for eksempel at tage mere frugt og grønt fra lokale producenter ind som del af deres sortiment, hvis de kan se, at efterspørgslen drives både af offentlige og private storkøkkener.

Gennem Madfællesskabet arbejder vi for at sikre, at der i byerne netop er fokus på lokale fødevarer i sæson, gerne økologiske, der er dyrket på en bæredygtig måde med hensyn til klima, biodiversitet, rent drikkevand og jord. Det har derfor fra starten været et centralt mål for Madfællesskabet at skabe øget afsætning af lokale produkter fra oplandet til byernes professionelle køkkener. Klimaomstillingen af fødevareindkøbet til flere plantebaserede fødevarer går således hånd i hånd med et større indkøb af lokalproducerede fødevarer. En stærk sammenhæng mellem land og by kan altså skabe grundlag for nye måder at producere og forarbejde fødevarer.

Kort sagt, så er vores fødevareforbrug i byen med til at bestemme, hvordan landbruget ser ud - og omvendt. Fra jord til bord. Fra fødevareproducent til måltidsproducent. Fra jordbruger til forbruger, skal vi gøre en aktiv indsats for at stimulere efterspørgslen efter lokale produkter i sæson. Når måltider i de offentlige og private køkkener i byerne er mere grønne, økologiske og bæredygtige, tror vi på, at efterspørgslen på fødevarer generelt kan og vil ændre sig.

Flere aftaler om køb af fødevarer til byens offentlige og private køkkener fra producenter kan bidrage til flere arbejdspladser på landet og et mere bæredygtigt forbrug i byerne. Denne udvikling vil være efterspørgselsdrevet og bygger på, at produktionen udvikler sig i takt med byens og markedets stigende behov. Vi kan gennem Madfællesskabet samarbejde og udveksle erfaringer om, hvordan vi i fremtiden kan sikre mindre fødevareproducenter og fødevarevirksomheder bedre muligheder for at byde på aftalerne til vores offentlige køkkener.

Nye arbejdspladser

Fremtidens bæredygtige fødevareproduktion handler nemlig også om skabelsen af arbejdspladser – i både land og by. Nogle skal producere fødevarerne, mens andre skal tilberede dem. Det er også at synliggøre de attraktive livsbetingelser de steder, hvor maden produceres. Det er ultimativt ambitionen, at indsatsen i regi af Madfællesskabet er med til at skabe flere bedre jobs i fødevareproduktionen. Herunder nye iværksættere, der tager innovative produktionsformer i brug, eller på anden måde arbejder utraditionelt med fødevarerne. Vi må erkende at fødevarelandskabet er under forandring, og nye præferencer hos indkøbere og forbrugere skaber et mulighedsrum, der bør udnyttes.

I Madfællesskabets skaber vi forbindelserne, så der indgås konkrete handelsaftaler mellem producenter og indkøbere. I dag går matchmaking mellem køkkener og producenter over forventning. Der er bl.a. stor succes med det tilbagevendende event ”Book en Mark”, som faciliterer møder mellem indkøbsfolk og producenter flere gange årligt. Der arbejdes hårdt for øget synlighed af den fælles dagsorden, vidensdeling og netværk. Bl.a. ved at skabe en stærk platform for politisk engagement til Folkemødet på Bornholm, Madens Folkemøde på Lolland, Cooking festivalen i København og Aarhus samt Klimafolkemødet i Middelfart. Det handler om, at vi får vist og kommer ud med best case historier til inspiration og udbredelse blandt køkkener og den bredere offentlighed for at synliggøre og inspirere til den grønne omstilling af vores fødevarer.

Hvis vi vender tilbage til de københavnske køkkener, har vi sat os et mål om at reducere 25 procent af klimaaftrykket fra offentlige måltider inden 2025. Vores børnehaver, skoler og plejehjem har ind til nu reduceret deres klimaaftryk fra fødevareindkøb med 17,5 procent. Vores økologistatus ligger i dag på 85 procent. Det er kun 5 procent fra målsætningen om 90 procent økologi på tværs af alle Københavns Kommunes offentlige køkkener.

De høje temperaturer og stadigt voldsommere vejr viser, at vi skal tage ansvar og handle. Det er langt fra den sidste stormflod som vil ramme Danmarks kyster. Tværtimod, så vil der komme flere i fremtiden. Stormflod, oversvømmelse, skybrud og orkaner vil desværre blive noget vi alle vil opleve mere til i fremtidens Danmark.

Mange af de lavthængende frugter på klimaområdet er for længst plukket. Og derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi alle finder veje til at bidrage. I Københavns Kommune betyder det, at vi som kommune skal tage ansvar og facilitere et klimavenligt liv for vores borgere. Det indebærer også, at vi skal samarbejde og finde partnerskaber med landkommuner, der producerer klimavenlige fødevarer til landets borgere.

Hvor drømmer vi os hen?
Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den sjette er med temaet fødevarer og handler om Bornholms visioner på dét felt. Temaet afsluttes med en debatsalon den 21. november.