Det hemmelige sted i Rønne med det hyggeligste værtspar

De ville bare have et hyggeligt hus med en garage. I dag driver Mona og Paal et af Bornholms mest charmerende og skjulte åndehuller – en livsstilsbutik og café, hvor lokalstemning og jazz har skabt deres helt eget univers.

For fire år siden gik jeg en tur rundt i Rønnes gader med min datter.

Vi talte om, at Rønne egentlig ikke var sådan en spændende by. Her var ikke små listige steder, eller steder hvor man kunne nyde en øl eller en kop kaffe uden nærmest sidde midt på torvet sammen med alle turisterne.

Knapt havde ordene forlader vores læber, da en port stod åben, og inde i gården var der mennesker der sad og hyggede med is, kage, kaffe og øl… What are the odds?

Gården så ovenikøbet superhyggelig ud med planter, blomster, forskellige slags stole og borde og nogle ret store, fine oliventræer.

Parret, der stod bag det nye “hemmelige” sted, var og er i dag Mona og Paal Andersen.

Gennem de seneste år har vi talt en del sammen, og det er i sandhed nogle übersympatiske mennesker, som jeg er meget glad for at have lært at kende.

I dag har jeg besøgt dem for at få dem til at fortælle deres historie, og måske får du også lyst til at besøge Rønnes måske hyggeligste sted.

Tilbage til starten

Hvordan startede I det hele?

Mona: – Jamen vi startede faktisk med, at vi sad på Amager og kiggede på huse på Bornholm. Og så siger Paal "prøv lige at se det her", og så kiggede jeg, og så fandt vi et gult hus inde i Rønne. Det så spændende ud. Og så ringede vi til ejendomsmægleren, og så næste dag tog vi over og så på det. Og så købte vi det. Det var primært garagen, vi faldt for. Selvom det bare var et autoværksted, kunne vi se nogle potentielle muligheder med den der garageport med det flotte glasparti i porten.

Men var det fordi, I ville have en café, eller ville du have butik derude med alle dine ting?

Paal: – Nej, det havde vi ikke tænkt så langt. Mona og jeg var ikke så gode til at tænke langt ud i fremtiden. Umiddelbart startede det jo med, at vi bare skulle herover og have et hyggeligt sted, og så kunne jeg arbejde hjemmefra og arbejde lidt i København. Og så skulle vi have et orangeri, og et sted hvor jeg kunne brygge lidt øl, og man kunne lave kreative ting.

– Men så fandt vi hurtigt ud af, at vi var nødt til at lave noget lidt andet også. Så vi tænkte, vi måske skulle prøve at lave noget sammen for en gangs skyld. Det har vi aldrig prøvet, så det var en ny og spændende udfordring i vores liv. Så tænkte vi, at vi måtte lave noget med at sælge nogle ting og sager, og så is og kaffe. Vi tænkte, det var sådan en god kombination.

Hvad er jeres baggrund?

Mona: – Jeg er uddannet dekoratør tilbage i firserne i Magasin på Kongens Nytorv og arbejdede som freelance dekoratør det meste af mit liv. Jeg havde faktisk en brugskunstbutik, da jeg var 23 år. Så har jeg haft helsekostbutik her, lige inden vi rejste. Den havde jeg i fem år på Amager, så jeg har sådan haft butik før. Jeg har altid arbejdet i mange butikker, indimellem dekorationsjobs. Jeg har arbejdet i en blomsterbutik og tøjbutik og cykelbutik og optikere. Og ja, så som en ekstra indtægt ved siden af, når jeg dekorerede.

– Og jeg har været forsker hele mit liv. Jeg er mikrobiolog, arbejdede på Seruminstituttet og professor på universitetet. Og ja, det har jeg jo gjort i over 30 år i træk. Og ved siden af, så har vi været meget aktive i foreningslivet – meget sport, og det har ligesom fyldt halvdelen – eller en tredjedel. En tredjedel var familien, en tredjedel var arbejdet, og så var sporten den sidste tredjedel. Vi dyrkede volleyball, fodbold og alt muligt.

Det hemmelige sted

Og nu er I her. Hvad skal man kalde stedet - en café, et sted?

Mona: – Vi kalder det en anderledes livsstilsbutik med café.

Men det er et sjovt sted. Det er jo en lille smule hemmeligt, selv om det ikke er så hemmeligt mere. Er det et sted, folk finder og bliver overraskede?

Mona: – Det er det, og vi ligger sådan lidt væk fra det hele. Så man skal vide, hvor vi er. Og der er jo nogle kunder, der siger, at de ikke har lyst til at fortælle andre om os. De vil have det som deres lille hemmelige sted.

Hvordan har I det med det?

Paal: – Jamen både og. Vi skal vel også selv have nogle penge i kassen. Men vi kan godt lide, at vi har lidt et hemmeligt sted, og at vi kan tage den med ro. Vi har ikke nogen ansatte, så det er bare os to, der kører butikken og caféen. Så vi bestemmer tempoet, og folk må tage den tid, det tager.

– Og så har vi det sjovt med at snakke med folk og høre deres historie, og de hører vores historie. Men det er hyggeligt, og vi har fået en del stamkunder, som godt kan lide at komme herover i fred og ro og sidde og hygge over en kop kaffe og snakke lidt.

Mona: – Man kommer tæt på folk, når man har tid til at snakke med dem, og det siger de jo også i forhold til, hvis man går ned på de store caféer hernede. Tjenerne der står og betjener dem, de snakker jo ikke med folk, de leverer bare regningen, og så går de igen. Hvor vi så kan blive stående og siddende og så sidde og sludre lidt, og det er smadderhyggeligt.

If you build it – he will come

Men der sker jo alt muligt her jo, masser af musik og events og strikke klubber. Er det noget, der kommet sådan lidt langsomt?

Paal: – Det er vores fjerde år nu. De første år skulle vi lige søsætte det hele. Så i andet år begyndte vi med musik af den lokale slags, hvor vi fik besøg af gode gamle Sverre, som syntes det var et hyggeligt sted, og han kunne da godt tænke sig at spille noget musik her hos os.

– Og nå ja, okay, jamen det gør vi vel. Det kunne være hyggeligt. Mona og jeg er totalt umusikalske. Vi har ikke nogen baggrund i noget som helst musik og laver ikke musik, ved ikke rigtig så meget om det og slet ikke jazz. Og det var også det, han tilbød.

– Men han kom og spillede med nogle gutter, og det var hyggeligt og stille og roligt. En fin succes. Og så sagde han, at han gerne ville spille igen, og så spillede de et par gange om sommeren. Det er så to år siden. Og så sagde han, at han måske også godt kunne spille om vinteren. Nu ved jeg ikke, hvordan det er. Det er jo fuldstændig vinter. Der har vi jo lukket. Der sker jo ikke noget, og der skal vi besøge vores familie og venner. Men så tænkte vi, at måske kunne vi hver anden uge lave et arrangement, hvor vi havde noget hygge med noget af deres musik også.

Mona: – Men det er også noget med, at lokalet jo ikke er egnet til at være åbent om vinteren, for der er ikke noget isolering. Der er de store porte med glas i et lag glas, og der er op til loftet, hvor der ikke er noget isolering. Så vi havde sådan noget mådehold med varme om vinteren. Men så prøvede vi alligevel, og han sagde, at han gerne ville spille. Og så havde vi jo husorkester.

Paal: – Sidste år begyndte det at sprede sig lidt i musikmiljøet, at det kunne være et hyggeligt sted at spille. Og lige pludselig var der flere, der kom og spurgte, om de kunne komme og spille. Så vi havde en del forskellige bands. Og lige pludselig var der fuldstændig stuvende fuldt af mennesker ude i gården. Det var helt vildt. Det gik bare som en løbeild.

– Og så det, at vi havde musik om vinteren, gjorde også, at de lokale blev mere glade for os, fordi vi var jo ikke bare for turister, men også lidt mere for de lokale. Og i år er det taget fuldstændig af. Det er helt vildt. Vi har jazz hver fredag hele sommeren, og så har vi fået noget andet musik om lørdagen hele sommeren. Folk er selv kommet og spurgt, om de kan komme og spille hos os. Det er helt vildt.

Er gæsterne med på det?

Mona – Det er de kommet med på. Det er sjovt, supersjovt. Så det er svært at blive ved med at være hemmelig.

Men er der da slet ikke noget mad?

Men Paal, du har jo også lavet noget mad?

Paal: – Ja, jeg laver mad. Sidste år begyndte jeg at lave sandwiches. De to første år kom folk ind og spurgte: "Har I noget mad?" og så måtte vi sige: "Nej, vi har is og kaffe og lidt kager." Så gik de igen, og så var der jo ikke rigtig nogen omsætning i det.

– Så tænkte jeg, at jeg godt kan lide at lave mad, så jeg kan jo prøve det af. Men jeg gider altså ikke købe færdigt. Jeg skal lave det selv, og så må jeg lære at lave et godt brød, og så må jeg lære at lave noget mad, som folk kan lide.

– Så alt er lavet fra bunden af. Det hele skulle være mit eget brød, bagt fra bunden, min egen kylling, som jeg grillede, og det hele. Og så blev det faktisk en rimelig succes. Det blev gode sandwiches. Og nu pønser vi på forskellige lokale delikatesser, blandt andet Fangst og Høst, og vi går all in på, at vi skal prøve os med nogle fiske-tapas, hvor man får en dåse med Fangst og så noget brød og noget lækkert tilbehør til.

Mona: – Som noget nyt har vi fået Bornholms Ismejeri med deres is. Vi har haft vegansk is før, men da vi kunne få så mange forskellige varianter af Bornholms Ismejeri, så valgte vi at tage lokalt i stedet for.

Det er der nok mange, der er glade for, men jeg synes nu også den veganske is var lækker.

– Det var den også. Men de har kun tre varianter tilbage, og det er lidt for lidt i sortimentet. Og så overvejer vi også selv at lave isen, men der måtte vi erkende, at dåbsattesten sagde noget andet end vores kræfter. Det er en kæmpe investering og alt for meget arbejde til det her lille sted.

Jeg laver jo altid en ret til de her artikler, og hvis jeg skulle lave en ret, som I synes var lækker, der måske havde lidt med Bornholm at gøre, hvad tænker I så?

Mona: – Det kunne måske være en sandwich med kylling?

Jeg har lavet så mange sandwiches i årenes løb her på aviskokkens sider, så er der noget andet; I kunne komme i tanke om?

Mona: – Så måske noget med fangst?

Som sagt så gjort. Konserves fra FANGST – sidste år lavede jeg en hel historie om Martin og Kirsten, der driver den lille sommerbiks på havnen i Gudhjem. Hvis du vil vide mere, så må du mose dig gennem moshpitten af turister på Gudhjem Havn og ånde lettet op, når du kommer til en af Danmarks bedst beliggende parkeringspladser. Lige ved siden af “Glasrøgeriet” ligger FANGST.

Depotet fortæller jeg ikke, hvor er – jeg kan nemlig godt lide, at det er lidt hemmeligt.

Dåselaks med dildcreme og ristet brød

Det behøver ikke være så avanceret. Her er noget nemt til frokosten – det er så nemt, at det nærmest også er ideelt til en lille skovtur…

FANGST Laks 1 ds per sulten mund

Ristet surdejsbrød 2-3 skiver (hvis du er fræk, steger du det i smør)

Citron 1 halv

Mayo 1 dl

Creme Fraiche 1 dl

Dild 1 af de små potter

Sennep 2 tsk

hvidløg 1 fed revet

Sukker ganske lidt

Salt & peber

Bland mayo og creme fraiche. Hak dilden og bland med. Smag til med resten. Hvis du har citron i overskud, så kan du komme lidt på fisken, når du spiser det.

Anret lidt dildcreme på et af de lækre stykker brød – kom laks på og HAPS ind i munden. Husk servietter!