Jacob Seerups historiske fiktioner

Tankerne fra Jakob Seerup om en russisk invasion er helt ude i hampen, mener Ivar Nielsen.

Jakob Seerups bekymrende og fantasifulde fiktion indlæg i Tidende 7. juni, ”Vi må overveje vores sårbarhed”, er et ganske godt indlæg – hvis man stadig hænger fast i gamle strategiske militære operationer, hvilket jo er Seerups historiske speciale.

Jakob Seerup har endda konsulteret "fem-seks eksperter i sikkerhedspolitik, som jeg kender på Forsvarsakademiet", siger Jakob Seerup og "ingen synes, mine tanker var helt ude i hampen".

Næh, sådan noget siger man jo ikke til ens militære venner, der også går ind for oprustning uanset hvad, men jeg siger det gerne helt åbent.

De tanker er helt ude i hampen - ganske enkelt fordi de ikke stemmer med formålet i publicerede dokumenter og tidligere historiske handlinger.

Moderne krigsførelse

Moderne krigsførelse handler ikke først og fremmest om at indsætte tropper midt om natten, men om først at uskadeliggøre med droner og missiler, og intet kan stoppe Ruslands hypersoniske missiler, hvis det, stik imod faktiske oplyste formål, skulle ske.

Jakob er med ret noget bekymret, hvorvidt hans indlæg er med til at øge befolkningens indoktrinerede skrækfølelser, men han skulle snarere være alvorligt bekymret for hans eget eftermæle som historiker.

Når en historiker udtaler sig om nutidige forhold, så må man som det mindste kunne forvente, at hans fortælling er bygget på alsidige oplysninger, der inkluderer årsagsmæssige forhold til, hvad der sker aktuelt, men dette oplysningsprincip bekymrer ikke Jakob Seerup overhovedet.

Det er fuld fart derudaf med den ensidige fortælling, som der kræves nu for tiden for at få skulderklappene opmærksomhed og få medhold i den ubevidste og indoktrinerede gruppe-”tænkning”.

Bornholms Tidende

Og det bekymrer tydeligvis heller ikke Bornholms Tidende, der tanketomt agerer angstprovokerende mikrofonholder bare for at fylde spalter op.

Med Jakob Seerups fantasifulde og udokumenterede fiktion, der publiceres som et indlæg i aktuelt historiske forhold, må man nu forvente, at Tidendes debatredaktør lægger sin modererende funktion på hylden, og fremover tillader hvad som helst tilsendt til Tidende og publiceret helt uredigeret.

Har Tidende en selvstændig holdning?

Med de mange saksede indlæg fra nyhedsbureauer og private tilsendte artikler om Rusland-Ukraine krisen i Bornholms Tidende, ville det være rart at kende til Bornholms Tidendes officielle selvstændige og journalistisk troværdige mening om forholdene.

Sådan at befolkningen selv kan tage selvstændig stilling til og eventuelle forbehold til indholdet de publicerede artikler?

Har Bornholms Tidende en sådan? Må læserne og abonnenterne få en klar udmelding om dette? Svar udbedes snarest, mange tak.

Debatredaktørens svar

Bornholms Tidendes holdning tilkendegives igennem avisens lederartikler - således som det er almindeligt accepteret i Danmark. Emnerne vælges af lederskribenterne.

Den i indlægget nævnte artikel er ikke et debatindlæg, men en journalistisk artikel, som derfor er præget af Tidendes almindelige journalistiske principper - igen, som almindeligt accepteret i Danmark.

Debatten i Tidende er bred og åben for interesserede borgere. Redigeringen skal sikre primært 5 ting

- overholdelse af lovgivningen

- overholdelse af de presseetiske regler, som Tidende har tilssluttet sig

- relevans for Bornholm

- formidlingsmæssige kvaliteter - sproglige, formuleringsmæssige, opsætningsmæssige med videre

- endelig kan tages forbehold, hvis indlægget indeholder udsagn imod alment anerkendt viden.

Denne redigering vil ikke ophøre.