Slagteriets drømme for en fremtidig fødevareproduktion på Bornholm

Lidt fakta omkring bornholmsk griseproduktion.

Slagteriet i Rønne er en del af Danish Crown, som er et andelsselskab med ca. 24.000 medarbejdere fordelt i Danmark og det øvrige Europa, og ejet af ca. 6.400 andelsejere i Danmark. At slagteriet er et andelsselskab betyder, at hver andelsejer har en stemme uanset andelsejerens produktionsstørrelse. I løbet af året får andelsejeren en aconto afregning for sine grise. Når slagteriet gør årsresultatet op, bliver overskuddet eller underskuddet delt imellem andelsejerne, efter hvor mange kilo grisekød der er leveret i løbet af året. Rønne slagteri er etableret i 1890 og har siden etableringen løbende blevet udviklet til det moderne slagteri, det er i dag med ca. 200 medarbejdere.

Afsætningen af slagteriets produkter går lige fra high end produkter leveret til gourmet restauranter, Bornholmergris, Antoniusgris, charcuterivare og videreforædlede produkter, til standard varer til videre forædling ude i verden. Derudover er der hele segmentet for biprodukter, hvor eksempelvis tarmslim bliver brugt til produktion af heparin, der bruges til blodfortyndende medicin. Alle dele af grisen bliver brugt, og det der bliver tilovers, bliver brugt til biogas produktion. Ca. 90 procent af slagteriets produkter bliver eksporteret til 130 forskellige lande verden rundt.

Griseproduktionen på Bornholm starter med at vi sår et korn i marken, der vokser sig stort, og bliver brugt til foder til grisen. Man kan sige at griseproduktion er en videre innovativ udvikling af kornproduktionen på Bornholm. Ved at bruge lokalt dyrket korn bliver der lagt en merværdi i det lokalproducerede korn til produktion af grisekød, der kan eksporteres ud i verden. Ud over korn skal der bruges et proteinholdigt foder, der typisk består af sojaskrå. Sojaskrå er et restprodukt fra sojaolieproduktionen. Næringsstofferne fra grisene bliver brugt til gødning til kornet, og dermed er ringen sluttet.

Selvforsyningsgrad af foder

Drømmen for griseproduktion på Bornholm kunne være, at vi var selvforsynende med proteinfoder. Et scenarie kunne være, vi kunne producere protein ud af græs. I dag er der begyndende teknologier, der kan udvinde proteinholdigt foder ud af græs. For ca. 50 år siden havde vi på Bornholm et grøntørringsanlæg, der kunne nedtørre lucerne til lucernepiller med et relativt højt indhold af protein. Lucernen er en fantastisk afgrøde der ikke kræver tilførsel af kvælstof på markerne i vækstperioden. Problemet med grøntørringsanlæg er, at det er meget energitungt, men ny teknologi betyder, at vi kan producere meget mere energi effektivt i fremtiden.

Teknologi og bæredygtighed

Teknologi bliver basis for al produktion i fremtiden. I dag har vi teknologi der hjælper os med at producere bæredygtigt, både i slagteprocessen og ude i primærproduktionen på gårdene. Teknologien skal hjælpe os med dyrevelfærd og energieffektiv udnyttelse af det foder, grisene spiser. I dag er bornholmsk griseproduktion i front på verdensplan, hvad angår fodereffektivitet, og i det hele taget ressourceudnyttelse. Avlsfremgangen indenfor danske gris er ganske betydelig hvert år og er med til at sikre en bedre udnyttelse af foderet. Danske avlsgrise er meget efterspurgt ude i verden og er med til at sikre en bedre fodereffektivitet hos grisene. Derved sikres en mere bæredygtig produktion. Men i fremtiden vil dataopsamling omkring produktion og ressourceforbrug sammen med kunstig intelligens betyde en endnu mere bæredygtig produktion.

Salg og afsætning slagteriets produkter

Forudsætningen for at have et slagteri på Bornholm er, at der er en stabil afsætning af slagteriets produkter året rundt. Drømmen er, at der i fremtiden er en bred palet af produkter, både af special karakter knyttet til Bornholm, samt den historie der er knyttet til et afgrænset geografisk område. I dag har vi Bornholmergrisen, der er én af de største specialproduktioner, som vi har i Danmark. Bornholmerslagteren er også et godt eksempel, på en virksomhed der bruger lokale råvarer. Drømmen kunne være at udbygge lokal forankret forædling, baseret på lokale fødevarer der kunne sælges i hele Europa.

Lokalsamfundet

Det lokale slagteri er med til at sikre arbejdspladser på Bornholm hele året. Griseproduktion og slagteridrift sikrer arbejdspladser i et udkantsområde som Bornholm. Antallet af arbejdspladser, der relaterer sig til landbrug og slagteridrift, er ikke ubetydelig. Chauffører, elektrikere, smede, tømrere, rådgivere, kontrollanter, kommunalt ansatte, dyrlæger, it, forskere på universiteter, medarbejdere direkte i landbruget, slagteriarbejdere, salgsmedarbejdere osv. listen er lang. Læg dertil den afsmittende effekt det har på den lokale skole, børnehave, dagligvarebutik og lokalsamfundet i det hele taget.

Økonomi

En sund økonomi er basis for al udvikling. Bæredygtighed og lav CO2 belastning i fremtiden kræver en massiv udviklingsrejse. En udviklingsrejse der kræver massiv investering i nye teknologier, der forudsætter at der er kapital til at udvikle. Det betyder at slagteriet lokalt her på Bornholm er nødt til være en del af noget større. Omkostningsniveauet for produktionsvirksomheder i Danmark er meget højt i forhold til andre lande, vi sammenligner os med. Derfor kræver det en kritisk masse at udvikle på. Uden der er en passende størrelse på produktionen til at bære udviklingsomkostningerne, kan det ikke lade sig gøre at udvikle en bæredygtig produktion til fremtiden.

Miljøpåvirkning

Ligesom vi mennesker udånder CO2 hverdag, gør grisene det også. Grisene indgår i det biogene CO2 regnskab, forstået på den måde, at grisen ikke producerer mere CO2, end det CO2 korn og soyabønner har optaget i vækstsæsonen. Derudover kommer der forskellige emissioner fra methan og lattergas. Drømmen er, at griseproduktionen bliver CO2 neutral i fremtiden. Er det utopi? Nej jeg tror det ikke. Ved at udvikle teknikker, hvor vi kan binde kulstof i jorden, og endnu bedre udnyttelse af de næringsstoffer grisene giver til jorden, kan grisene være med til at fortrænge kunstgødning. Gasproduktion fra gyllen imens den ligger på lager og venter på at blive brugt om foråret når væksten starter, er også en betydelig factor der kan fortrænge fossilt brændstof.

Grisekød i fremtiden

Er grisekød en del af fødevaregrundlaget for mennesker i fremtiden? Ja, det mener jeg bestemt. En varieret kost hvor grisekød indgår sammen med vegetabilske fødevarer, vil stadig være en bærende del af fødevaregrundlaget. Kød er hverken livsfarligt eller livsnødvendigt, men giver i rigtige mængder en balanceret kost, der blandt andet bidrager til kosten med B-vitamin, D-vitamin, jern og proteiner. Groft sagt kan man sige, at der ikke findes sunde og usunde fødevarer. Der findes sunde og usunde kostmønstre.