Kan man lære at designe fremtidens fødevaresystemer på Bornholm?

Hver år gæster 15 forskerstuderende Gaarden i Melsted for at lære om, hvad stedet betyder for den måde, hvorpå vi indretter vores fremtidige bæredygtige fødevareforsyning.

At Bornholm har fået indgraveret sit navn på den gastronomiske scene, er ikke nogen nyhed. Læser man for eksempel New York Times, Guardian, Sydsvenskan eller Vogue, så vil man allerede være godt orienteret om alt det, som Bornholm står for rent kulinarisk. Men at Bornholm som fødevare-ø også er kendt i den forskningsverden, der beskæftiger sig med noget så langhåret som fødevaresystemer - det er nok mindre kendt.

Men faktisk har universiteterne i Lund og København sammen med Gaarden og Gourmet Bornholm i de sidste fem år med stor succes afholdt en såkaldt sommerskole, som har tiltrukket forskerstuderende fra det meste af verden. Det er nemlig sådan, at når man skal være forsker, så går vejen gennem et såkaldt phd-studie. Det tager typisk tre år, har et veldefineret emne, en masse undervisning og sidst men ikke mindst en række kurser. Den årlige sommerskole der hedder Food, Place & Innovation er et sådant kursustilbud.

Fødevaresystemer til frokost?

Hele fødevareforskningen er over det seneste årti blevet mere og mere optaget af ideen om det systemiske og holistiske perspektiv. Et bæredygtigt fødevaresystem hænger tæt sammen med, at man er i stand til at tænke cirkulær fødevare økonomi, affaldssortering og ikke mindst energi og vandforsyning ind på nye og mere bæredygtige måder. Altså ideen om at ”alting hænger sammen”.

Her er Bornholm helt åbenlyst et rigtigt godt eksempel. Bornholm er nemlig ikke bare en fødevare-ø. Den er også en energi-ø, den er en ø der har en klar strategi for nul affald, og den er en natur-ø. Bornholm er også et rigtigt godt eksempel, fordi netværk og kontakter på en helt særlig måde opstår og vedligeholdes. Den er usædvanlig rig på en helt særlig slags kapital – ikke den vi kan sætte i banken – men den, som forskere ynder at kalde den social kapital. Den gør det for eksempel meget lettere at arrangere feltbesøg, og den gør det meget lettere at eksemplificere og visualisere ideen om et sammenhængende fødevaresystem.

En anden vigtig årsag til, at sommerskolen har fordel af at ligge på et afsides sted som Bornholm på et tidspunkt, hvor de ledige auditorier på både Lund og Københavns universiteter jo nærmest står i kø for at blive brugt, ja det er ”stedet”. Og stedet er meget vigtigt i vores sammenhæng, fordi vi benytter en særlig læringsform, som vi kalder situeret eller stedbaseret læring. Vi har god erfaring for, at skal man lære at forstå hele det komplekse begreb, der hedder et fødevaresystem og ikke mindst forstå, hvordan fødevaresystemet er tæt integreret i et landbrugssystem, i et energisystem og ikke mindst i et cirkulært fødevare perspektiv - ja så er man simpelthen nødt til at kombinere forelæsninger med feltbesøg. Man er nødt til at tale med praktikere, og man er nødt til at både se føle, sanse og fornemme. Og i den henseende er Bornholm en rigtig god ramme, som kursisterne nyder stor fordel og glæde ved.

Som en vigtig del af sommerskolen skal de studerende komme med forslag til innovationer, der fremmer en grøn fødevareomstilling. Og her er vores set up helt ideelt, fordi de studerende kan benytte de mange feltbesøg til at finde de informanter, som de skal anvende i deres opgaver.

Er der en særlig bornholmsk fødevarefortælling?

Og at afholde kurset på Bornholm giver samtidig en helt unik mulighed for at forstå, hvordan identiteten af de bornholmske fødevarer skabes i et samspil mellem de særlige biologiske og geografiske forhold og så de sproglige praksisser, der udvikles til fortællinger. Og derfor er vi også godt i gang med sideløbende at samle data ind til vores forskningsprojekt Sunrise over Gudhjem – the making of the Bornholmer Food Narrative. Og det sidste har vi netop været heldige at få inviteret med til den konference, der under titlen ”Mapping Key Challenges to Sustainability on Islands”, som med blandt andre Østersøstiftelsen i ryggen blev gennemført på Holmön i Sverige i dagene fra 12. til 14. Oktober i år.

Dertil kommer, at der er stor interesse og en utrolig åbenhed, når vi hvert år går på jagt efter nye steder for vores feltbesøg. Vi har en naturlig kerne af steder, som går igen. Men vi lægger også stor vægt på at have en vis fornyelse og variation i kurset

Denne åbenhed og interesse finder vi også, når det gælder perspektiverne i Bornholm som uddannelses-ø. Et fast programpunkt er derfor en hel dag på Campus Bornholm. Et andet væsentligt punkt er, at Bornholm ikke er omgivet af ”Danmark” men i centrum af det baltiske område. Det vil sige med et ”outlook” til både Skandinavien, Nordeuropa og Baltikum. Det har faktisk en stor betydning i vores internationale markedsføring, og naturligvis har det en kæmpe betydning at Bornholm ikke bare er innovative og udvikler sig orienteret, når det gælder fødevarer, men også når det gælder energi og affaldshåndtering.

Rent forskningsmæssigt ser vi, at der er stor interesse for nye typer af forbrugere, gastroturister, naturturister, bæredygtighedsturister, oplevelsesturister et cetera. Det betyder nemlig, at man prøver at forstå destinationsudvikling i forhold til denne nye type af rejsende.

Situeret Uddannelse – en mulighed for Bornholm

For os som uddannelsesinstitution er det særligt interessant at arbejde med internatformatet. Det giver nogle ekstra muligheder, når det gælder gruppe arbejde, fordi vi har de studerende 24/7. Og det er ekstra interessant, fordi vi ved, at der er stor interesse for tanken om Bornholm som uddannelsesø og ikke mindst tanken om situeret uddannelse eller residential college education, som det hedder internationalt. Det betyder, at man i praksis vil kunne tage kurser eller kortere forløb på Bornholm.

Og det er ikke mindst interessant i diskussionen om, hvordan fremtidens uddannelser skal skrues sammen. Så hvilken type af uddannelsestilbud vil man eksempelvis med fordel kunne lægge på en ø som Bornholm? Traditionelt har men tænkt, at man flytter hele institutter eller uddannelser fra de store byer til landområderne. Men tænker man i stedet kurser eller moduler, kan man rent teknisk jo sagtens forestille sig hybrider. Det vil jo giver Bornholm nogle ganske gode muligheder for nytænkning ved at blive stærke til at designe moduler, kurser og skræddersyede særlige kursusforløb

Ses vi til sommer?

Vi er i fuld gang med planlægningen af version 2024 af kurset – den sjette af slagsen, og vi forventer at den er afsluttet i løbet af en måned.

Hvor drømmer vi os hen?
Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den sjette er med temaet fødevarer og handler om Bornholms visioner på dét felt. Temaet afsluttes med en debatsalon den 21. november.