Det skal bugne af Bornholm på min tallerken

Elisabeth Falk drømmer om en kommunalbestyrelse, der handler sammen for en bedre fødevarefremtid på Bornholm.

Bornholm er – som resten af Danmark – et landbrugsland. Blandt andet. For vi er også meget andet. Men historisk var de fleste af vores forfædre bønder blot få generationer tilbage, fordi vi har nogle naturgivne forudsætninger for landbrug. Bornholm har et mildt klima med mange solskinstimer og en god lerjord. Enkelte steder er der sandjord, og her dyrkede man tidligere grønsager, der stak i jorden. Hvilket Hasles ”Gulerodsgade” vidner om.

Kystnært kan der dyrkes for eksempel durumhvede, og fund fra ca. 3800 f.kr. tyder på, at Bornholms første bønder dyrkede nøgenbyg og dværghvede.

Den gode lerjord sikrede en god høst af korn i de fleste år, og hvor der var klippeløkker og våde enge, trivedes kvæg og får.

Det bornholmske bondeland er rundet af det danske demokrati og andelsbevægelsen. Bønderne involverede sig. De tog ansvar. De gik ikke i takt, men havde fælles fodslag. Og blev klogere og rigere sammen.

Både de gode naturgivne forudsætninger og det demokratiske sindelag bliver der brug for, når fremtiden kommer buldrende som en løbsk hest på vej ned ad Brøddegade.

Jeg vil i det følgende give los for nogle af mine egne drømme om landbrug, mad og natur på Bornholm. Vel vidende, at de kun udgør en meget lille brøkdel af de drømme, som skal skabe fremtiden.

Kampen om jorden

Man taler om, at ’kampen om jorden’ er i gang. Vi vil mange ting med det danske areal – mere natur, mere solenergi, mere skov, flere vådområder, bedre plads til vandring og cykling, mere infrastruktur, flere nye boliger og sommerhuse og meget mere - og samtidig skal vi dyrke fødevarer - og gerne flere endnu.

Når man lægger de nationalt vedtagne behov og planer for arealanvendelsen sammen, har vi brug for hvad der svarer til 140 procent af det danske areal. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. At forsøge at putte flere funktioner ind på det samme areal kan løse noget af udfordringen. Men vi kommer ikke udenom, at vi bliver nødt til at prioritere. Jeg drømmer derfor om en bornholmsk kommunalbestyrelse, som sætter uenigheder og personligt fnidder til side, og sammen laver en langsigtet og visionær plan for det bornholmske areal. Med borgerinddragelse - forstås.

Unescos Biosphere-model kunne være en metode. Den har den estiske ø Sareema benyttet.

Det forpligter at bo i et smørhul

Bornholm har god landbrugsjord. Det forpligter. Klimaforandringerne vil betyde tørke og ørkendannelse i mange lande syd for os. På Bornholm får vi sandsynligvis en længere vækstsæson, som vi skal bruge med omtanke til at dyrke afgrøder, som er mere robuste overfor tørke og skybrud. Vi skal holde fast i den gode bornholmske landbrugsjord, som skal brødføde flere end os selv.

Vi skal også – synes jeg – holde fast i vores medmenneskelighed. Når folk flygter fra tørke og ørkendannelse, handler det ikke om bekvemmelighed, men om overlevelse. Jeg drømmer om et Bornholm, hvor vi gør plads.

Nye afgrøder og biodiversitet i agerlandet

Mere sol i en længere sæson giver basis for mere plantevækst, hvis vi kan få tilstrækkeligt med vand til planterne. ”Sorteret” og renset regn- og spildevand ser jeg gerne på markerne, hvis vi kan bruge det på forsvarlig vis.

Jeg drømmer om flere flerårige afgrøder på de bornholmske marker. Fordi de kan give mere biodiversitet og større robusthed overfor tørkeperioder og ekstremt vejr. Skovlandbrug lyder måske langhåret, men er, tror jeg, ét blandt flere bud på fremtidige dyrkningssystemer, som kan udnytte et varmere klima og en længere vækstsæson.

Vi har store ensartede dyrkningsflader i landbruget. Det koster på biodiversiteten. Projektet Agerlandets Fugle har vist, at små afbræk i fladerne – lærkepletter – kan give lærker nye levesteder.

Jeg drømmer om et fremtidigt bornholmsk dyrkningslandskab, hvor de gamle kendinge er blevet mere robuste, og med nye afgrøder, flerårige afgrøder og mere biodiversitet på de dyrkede marker. Og med mere tør og våd ’landbrugs’-natur der, hvor landbrugsjorden er knap så god.

Kortere forsyningskæder

Under coronapandamien blev det tydeligt, at vi var afhængige af værnemidler fra Kina. Og sårbare. Derfor snakkede vi seriøst om en højere grad af selvforsyning.

Under krigen i Ukraine er der blevet lagt planer om at genstarte en dansk produktion af ammunition, fordi vi er (for) afhængige af indkøb på verdensmarkedet.

Det er, som om vi glemmer de samtaler, når kriserne er overstået.

Jeg synes, det er et relevant spørgsmål, om vi har en robust fødevareforsyning. I Danmark og på Bornholm.

Jeg tror ikke på, at vi bliver totalt selvforsynende med fødevarer på Bornholm. Vi har altid handlet med omverdenen – også historisk set. Men jeg synes, at det er værd at overveje hvilke fordele kortere forsyningskæder og højere selvforsyning kan give.

Bornholmsk på min tallerken

Jeg drømmer om mere frisk bornholmsk frugt og grønt i min mave. Jeg vil også gerne – og er i gang med - at blive bedre til at iblødsætte, koge, og tilberede de gode bornholmske bælgfrugter, som 15 bornholmske landmænd dyrker.

Jeg spiser gerne flere af de gæs, som stortrives på øen. Og andet vildt, som er i overskud.

Og der er også fremover plads til ost og kød på min tallerken, men i mindre mængder, og helst fra Bornholm.

Drøvtyggerne har en fremtid på Bornholm, når jeg drømmer. De kan lave biodiversitet og ”levende landskaber”, som svenskerne kalder det. Og de kan spille en rolle i et cirkulært Bornholm, fordi de kan omsætte for eksempel græs og restprodukter. Det er værdifuldt i en verden med fødevareknaphed.

Jeg tror på den bornholmske madkultur. Men den gode smag skal tilsættes bæredygtighed i tanke og handling. Hvordan? Den gode danske franskmand Francis Cardeneau, som blandt meget andet har været Sol over Gudhjem–dommer, skriver på sin hjemmeside: ’Samarbejde er fremtiden!’ So it is.

Elisabeth Falk har skrevet sit indlæg som privatperson.

Hvor drømmer vi os hen?
Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den sjette er med temaet fødevarer og handler om Bornholms visioner på dét felt. Temaet afsluttes med en debatsalon den 21. november.