Specialområdet har brug for et løft

Et styrket specialpædagogisk tilbud på Bornholm kræver mere end mursten – det kræver reel inddragelse, politisk mod og tålmodighed.

Bornholm har længe haft brug for at styrke specialområdet i folkeskolen. Derfor hilser vi i SF forslaget om at etablere Skolen ved Vibegård som et specialpædagogisk kraftcenter velkommen.

Børn med særlige behov skal ikke nøjes med det næstbedste.

De har krav på en målrettet, kvalificeret og tryg skolegang, der fremmer trivsel, udvikling og læring. Så når man i det politiske oplæg skriver, at der ”Både lokalt og nationalt ses et stigende behov for at kunne levere tværfaglige og tværsektorielle løsninger, der nedbryder siloer og sikrer, at børn og unge får den rette hjælp – på det rette tidspunkt og i det rette regi. Et lokalt forankret behandlings- og specialundervisningstilbud vil være et vigtigt skridt i den retning.”, så kan vi i SF kun være enige.

Reel inddragelse

Men én ting står klart: En styrkelse af specialområdet lykkes kun, hvis vi sikrer en grundig og reel inddragelse af de mennesker, der hver dag lever med og arbejder i tilbuddene – nemlig forældre og medarbejdere.

At ignorere dette faktum kan ende med en fadæse, som de nuværende kommunalpolitikere nok vil nikke genkendende til.

Derfor vil vi i SF arbejde for, at processen omkring Skolen ved Vibegård bliver vendt fuldstændigt væk fra “top down” og i stedet bliver præget af åbenhed, dialog og respekt for erfaringer fra praksis. Vi forstår og deler Handicaprådets frustration over ikke at være inddraget tidligere i processen – det skal vi tage ved lære af.

Det handler ikke kun om bygninger og struktur. Det handler om mennesker.

Reel forbedring

Vi skylder både børn, forældre og personalet, at sammenlægningen ikke bare bliver en organisatorisk øvelse, men en reel faglig og menneskelig forbedring - både når det handler om det fysiske rammer, men også de faglige og sociale.

Derfor skal de faglige miljøer omkring børnene have medindflydelse på, hvordan den nye skole bliver formet. Der skal lyttes til bekymringer og handles på dem.

Samtidig kræver det, at vi som politikere har mod og tålmodighed. Mod til at træffe beslutningen og lave de nødvendige investeringer der skal til for at skabe et reelt behandlings- og specialundervisningstilbud - både til de allermest sårbare unge og som en styrkelse af det samlede skolevæsen.

For at kunne opnå netop dette, et styrket skolevæsen, må vi have tålmodighed. Det vil kræve tid og tillid i systemet til at skabe de bedste rammer for, at det kan blive en succes.

Det kræver også mod og tålmodighed ikke at sætte nye store skibe i søen midt i denne proces, men i stedet give tid og ressourcer til, at Skolen ved Vibegård og de øvrige anbefalinger fra Komponents analyse kan implementeres ordentligt.

Ellers kan vi lige så godt lade være.

Stort potentiale

Skolen ved Vibegård har potentiale for at være netop det, som SF kæmper for.

Nemlig investeringer i vores børn og unge ved at skabe stærkere faglige fællesskaber og et tættere tværfagligt samarbejde, give eleverne bedre muligheder for fleksible og sammenhængende hverdage, tilbyde familierne mere støtte og bedre rammer og etablere et samlet, tydeligt og kvalitetssikret specialskoletilbud, der også inkluderer behandlingstilbud.

Altså et tilbud, der slet ikke eksisterer i dag, og som min erfaring i min tid som uddannelsesvejleder på Heldagsskolen, Ung på vej og i DASK, siger mig, at der er behov for.

Men potentialet bliver kun indfriet, hvis forældrene og medarbejderne føler ejerskab til den skole, som vi skal i gang med at skabe, og hvis vi har det mod og den tålmodighed, som det kræver at lade dette forslag udvikle sit fulde potentiale. Det ansvar skal vi som politikere tage på os.

Det gør vi i SF – også i en kommende kommunalbestyrelse.