Maden skal være mere lokal

Maden skal være mere lokal
Illustration: Ivan Mesaroš / Blush
KOMMENTAR | ABONNENT | 15. NOV 2023 • 15:30
Af:
Pernille Kofod Lydolph
Destination Bornholm
KOMMENTAR | ABONNENT
15. NOV 2023 • 15:30

Selvforsyningsgrad er et nøgleord, skriver Destination Bornholms direktør.

Turisme er en aktivitet, der ligger på toppen af den stedsidentitet, som et givent sted repræsenterer. Omvendt er turismen også et udstillingsvindue for netop det, som et sted repræsenterer, og dermed kan turismen være stærkt medvirkende til at skabe aktivitet, omsætning og tilflyttere.

Gennem mange år har fødevarerne og den bornholmske madkultur været en bærende del af den bornholmske stedsidentitet. Stærke kræfter med LAG-Bornholm i spidsen gik foran og troede på, at der var et marked for lokale fødevarer. Et grænseregionalt samarbejde blev etableret med udgangspunkt i, at vi kunne lære af hinanden på tværs af landegrænser. Det var klogt, for dermed satte Bornholm sig i spidsen for en udvikling, der bare har stormet afsted siden. LAG-koordinator Hans Jørgen Jensen og bestyrelsen bag som centrale parter i det fundament, der blev lagt for år tilbage, fortjener ros for at sætte barren højt.

Gennem årene er turismens aktører, fødevareproducenter og spisesteder rykket sammen i bussen. Og det er også godt. For vi er gensidigt afhængige af hinanden. Blandt eksempler på samarbejder er eventen ”Bornholm kommer til København”, eventen Sol over Gudhjem, Bornholms Landbrug og Fødevarers projekt ”Bæredygtige spisesteder”, Food and Energy Tours, pressesamarbejder og katalogproduktioner, hvor maden og vores lokale fødevareproducenter synliggøres og brandet omkring Bornholm forstærkes.

Maden er blandt de endog særdeles veletablerede styrkepositioner for Bornholm, og derfor skal de gode historier også løftes ud. Besøgsrapporterne fra 2022 understøtter, at der er noget om snakken. Gæsterne bliver spurgt, om betydningen af forskellige forhold på en ferie, og dernæst bliver de spurgt om at forholde sig til Bornholm i forhold til de selvsamme forhold. Danskerne melder retur på en tipunkts-skala, at betydningen af maden og gode spiseoplevelser ligger på 7,27. Bornholm siger de, ligger på 8,10. Tyskerne melder retur på en tipunkts-skala, at betydningen af maden og gode spiseoplevelser ligger på 7,2. Bornholm siger de, ligger på 7,5. Vi over-performer dermed, og tilfredsheden med Bornholm er da samlet set også tårnhøj. Vi har en såkaldt Net Promoter Score på 9,4 på en ti-punkts skala. Lysten til at anbefale Bornholm til andre er således helt i top, og fødevareproducenterne og spiseoplevelserne er utvivlsomt en stor del af forklaringen.

Bæredygtigheden

Når det er sagt, så skal det ikke få os til at læne os tilbage. Heller ikke i forhold til turismevinklen på arbejdet. Vi skal søge nye samarbejdsgreb, og koblingen til bæredygtighed skal blive endnu stærkere.

For ikke så lang tid siden havde jeg selv fornøjelsen af at være på en tur til Göteborg for at lære af verdens mest bæredygtige by. Turen blev arrangeret i regi af Bornholms Landbrug og Fødevarers førnævnte projekt ”Bæredygtige spisesteder”. Vi fik blandt andet indsigt i spændende værktøjer til at reducere madspild og måle på CO2-aftryk i arbejdet med at skabe madoplevelser til gæster på cafeer og restauranter. Det var inspirerende og gav stof til eftertanke. Om vi skal implementere værktøjer, eller bare tænke os godt om, vil jeg lade andre, der er tættere på hverdagen omkring tilblivelsen af madoplevelser, vurdere på.

Men helt indlysende er det, at hvis vi bruger og køber det, der bliver dyrket på øen, så reducerer vi CO2-aftrykket. Det er godt for kloden og for vores efterkommere. En hjælp til selvhjælp kunne man kalde det.

De afledte effekter af det er, at vores position som fødevare-ø styrkes, og det giver os en endnu bedre historiefortælling og oplevelse ud mod gæsterne. Det giver igen gæstebesøg og omsætning, som igen giver beskæftigelse på øen.

Når det er sagt, så ved vi alle godt, at det kan være svært at finde råd til at gå den lokale fødevarevej som almindelig forbruger i dagens Danmark. Det er dyrere at gå den vej, og derfor skal vi heller ikke skælde ud på hinanden, men forsøge at tage små, men vigtige skridt i arbejdet med at støtte og udbygge den lokale fødevareproduktion rettet mod forbrug lokalt. Måske skal samtalen i forhold til de næste skridt især involvere Bornholms Landbrug og Fødevarer, grossister og detailhandel, som er vigtige spillere i forhold til at komme bare en smule tættere på for eksempel Ålands selvforsyningsgrad, der, så vidt jeg er orienteret, ligger på cirka 60 procent.

Jeg vil opfordre til en fornyet samtale om, hvordan vi kommer godt videre derfra, hvor vi står nu, og hilser derfor Tidendes debatsalon meget velkommen. En større selvforsyningsgrad er unægtelig et af nøgleordene i den videre dialog. Det rimer på autenticitet og bæredygtighed – og her ligger en vigtig kobling til fremtidens gæstebesøg.

Hvor drømmer vi os hen?
Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den sjette er med temaet fødevarer og handler om Bornholms visioner på dét felt. Temaet afsluttes med en debatsalon på Gaarden den 21. november.



FØDEVARER - HVOR DRØMMER VI OS HEN?

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT