Flyselskabet DAT flyver på ruten året rundt. Fredag var alt udsolgt i retning mod København, da Tidende gik på jagt i selskabets bookingsystemer, mens der lørdag var ledige pladser på alle afgange. Her var der enkelte billetter i prisniveauet 1.145 kroner til 1.515 kroner, mens billetterne til de fleste afgange stod til både 2.375 kroner og 2.995 kroner.
DATs kommercielle direktør, Robert Rungholm, udtaler til Tidende, at ruten Bornholm-København til dagligt har ”nogle af de ubestridt laveste billetpriser sammenlignet med andre indenrigsruter.”
– Det er klart at under Folkemødet, hvor trafikken går primært én vej, og vi har en del tomflyvninger mod strømmen, så skal vi jo i praksis operere to flyvninger for hver én billet der sælges. Flyet skal jo både frem og tilbage, siger Robert Rungholm, der tilføjer:
– Vores billetpriser ér højere de dage, det er jo nemt at se i vores bookingsystem. Det vilde er så, at selvom de er højere, så er de stadig er lavere end en helt almindelig mandag på ruten mellem Aarhus og København.
Han eksemplificerer derefter videre: