Landbrugets egen drøm om fremtiden

Formanden for Bornholms Landbrug Fødevare har en ganske særlig vision for fremtidens fødevareproduktion på Bornholm. Fred og udvikling. 

Jeg drømmer om et landbrug, som næsten alle bornholmere, ja, danskere er stolte af og glade for. Jeg drømmer om et landbrug, som ikke er en politisk kampplads. Jeg drømmer om et landbrug, som får lov til at udfolde sig, hvor landmændene glæder sig til at udvikle deres erhverv. Drømmen drejer sig ikke kun om det bornholmske landbrug, men om landbruget i hele Danmark.

Hvordan kommer vi derhen? Jeg vil drømme om en borgfred mellem landbruget, de grønne ngo'ere og politikerne. Min drøm er, at landbruget får lov til at dyrke landbrug på den bedste del af jorden i Danmark. Til gengæld laves der natur på en del af dyrkningsarealet, mod at landmanden får erstatning, når der tages jord væk. Jeg selv har betalt mange penge for min jord, jeg har lån i mit landbrug, og jeg kan ikke selv betale for at tage jord ud. Naturen kunne etableres i et samarbejde med ngo'ere, så de har et medansvar for den natur der skabes.

Personligt synes jeg egentlig ikke, at jord skal tages ud, jeg synes det er et spild. Men hvis min drøm om mindre skinger debat om landbruget skal blive til virkelighed, er jeg nok nødt til at komme politikere og grønne organisationer i møde. Også selvom jeg ikke selv mener, det er det bedste. Det, der er vigtigst for mig er, at landbruget bliver et mere respekteret og afholdt erhverv for næsten alle. Ellers får vi aldrig arbejdsro.

Til gengæld for den store indrømmelse fra landbrugserhvervet må ngo'ere og grønne meningsdannere acceptere, at landbrug handler om at producere fødevarer. Det er formålet. Landbruget går ikke altid hånd i hånd med den vilde natur. Vores forfædre arbejdede med svedjebrug og brændte skov og krat. Man fjernede den vilde natur for at dyrke jorden. Når en økologisk eller konventionel landmand pløjer sin mark, så forsvinder der arter og planter i marken. Det gøres for at få plads til afgrøder.

Er man haveejer, så ved man også, at der er meget få jordbær, hvis alt gror til. Vi kan tage hensyn til naturen, men vi kan ikke få lige så meget natur på en mark, som i en regnskov. Landbrugsjord er en værdifuld ressource, og jeg drømmer om, at næsten alle danskere mener, at vi skal drive landbrug i store dele af Danmark.

Jeg drømmer om frihed for landmanden til at dyrke, hvad han vil. Vi producerer det, som verdensborgerne efterspørger. Jeg tror verden har fået øje på Bornholms helt specielle klima. Der produceres meget mere frø i fremtiden, da klimaet er perfekt. Vi eksporterer det til hele verden. Frø til græs der bruges i foder og plæner, frø til grøntsagsproduktion, frø til udsæd i andre frømarker rundt om i verden.

Jeg tror, landbruget vil være fossilfrit. Jeg forestiller mig, at vi anvender CO2-neutral gødning. Vi har stadigt solpaneler og vindmøller, som vi satte op for en del år siden. Vi anvender biodiesel eller biometanol på vores traktorer. Glemt er snakken om CO2-afgifter – landbruget anerkendes for at producere uden at anvende sort energi. Danskerne er imponerede over de teknologiske tiltag, der er implementeret i landbruget.

I min drøm producerer landbruget en endnu større del af den energi, der bruges i Danmark. Biomasse, hvor halm brændes, er på vej til helt at være udfaset. Halmen bliver i stedet anvendt i biogasanlæg, og der laves så meget biogas, at vi ikke længere bruger fossil gas i Danmark. I stedet for store biogasanlæg er der nu mange decentrale anlæg. De står i containere og producerer gas og andre grønne brændstoffer.

Jeg drømmer om, at landbruget forurener endnu mindre end i dag. Vi måler på vores dræn i markerne, og vi kender udvaskningen af næringsstoffer fra vores marker. Kommunen måler på åerne. Alle ved, hvad der udvaskes uge for uge, og hvor det kommer fra. De landmænd, der er dygtige og har lav udvaskning belønnes. Arbitrære afgifter og straf er man gået væk fra. Danskerne har fået mere viden om landbruget. De ved godt, at landbruget aldrig kan komme derhen, hvor der ikke er nogen udvaskning.

I fremtiden tror jeg på, at landbruget stadig producerer mælk og kød. Vi eksporterer dog ikke bare kød og mælk – vi eksporterer også vores klimavenlige grise og køer, eller rettere vi eksporterer gener. Selvom de danske husdyr belaster klimaet i Danmark, er vores husdyr indirekte med til at reducere klimabelastningen globalt. Når danske kvæg og griseracer langsomt vinder frem i verden, reduceres udledningerne af klimagasser i USA, Sydamerika og Indien, hvor danske racer efterspørges. Danske husdyr har en positiv effekt på klimaet i verden, der er langt større, end det negative klimabidrag husdyrene lægger i Danmark.

Min store drøm er, at landbruget med mine mange dygtige kollegaer får den anerkendelse, de fortjener. Jeg drømmer om, at vi bredt i samfundet registrerer at, der sker konstante fremskridt alle steder i landbruget. Teknologien, som er skitseret ovenfor, er ikke ret fjern fremtidsmusik. Den vil blive rullet ud lige om lidt. Og så har jeg ikke skrevet om halvdelen af de fantastiske ting, vi vil kunne.

Er min drøm realistisk? Kan man lave en borgfred om landbruget, hvor landbruget populært sagt laver natur, for at få ret til at producere? Jeg ved det ikke. Jeg er ikke sikker på, at alle landmænd kan afse jord til udtagning. Jeg er heller ikke sikker på, at de grønne organisationer ville stoppe med at kritisere landbruget, bare fordi man laver aftaler. Kan vores grønne organisationer komme derhen, hvor landbruget gør det godt nok?

Men det er jo det, der er med drømme. Man får sat ord på, hvad der virkeligt betyder noget, og jeg ville ønske, at vi kunne få en mere positiv debat om landbrug, hvor næsten alle danskere var stolte af dansk landbrug. Det tror jeg mange landmænd kunne drømme om.