En mejeri-drøm fra 90'erne

Vi skal i endnu højere grad forædle de råvarer, vi kan producere her på øen.

I 1990 brugte den tidligere direktør for Bornholms Andelsmejeri, desuden undertegnedes far, en uge på Åvangsskolen i Rønne. Her lærte han en gruppe 3. klasses elever, hvordan man laver ost. Formidling af håndværket til kommende generationer betød meget for direktøren, og derfor tog han sig ret ofte tid til formidling.

Siden da har vi på Bornholms Andelsmejeri haft en drøm om at levere en struktureret formidling for børn og unge på Bornholm. En formidling hvor de bornholmske børn og de mange tusindvis af skolerejsende, der besøger vores ø hver sommer, kan lære meget mere om det unikke håndværk, der bliver begået på vores andelsmejeri i Klemensker, og hos mange af de andre fødevareproducenter over hele øen.

Fælles for alle fødevareproducenterne på Bornholm er nemlig en dyb kærlighed til håndværket, den faglige stolthed og - tror jeg - ønsket om at videreformidle denne til de kommende generationer.

En faglig stolthed og kærlighed der imidlertid ofte udfordres af, at vi nu engang ligger, hvor vi gør – midt ude i havet.

Hos os på Bornholms Andelsmejeri betyder geografien helt konkret, at vi ikke kan sælge konsummælk til de danske supermarkedskæder – transporten er ganske enkelt for lang.

Samtidig ved vi, at mælken kommer hver eneste dag fra vores andelshavere, og at vi derfor må og skal finde afsætning til den.

Igennem årtier har vi formået at opbygge en stærk kundebase fordelt på næsten alle kontinenter. Disse kunder køber alle ind i vores fortælling om det lokale mejeri, der leverer den ypperste faglighed, og de bedste produkter – produkter der hvert år hjemtager priser fra verdensmesterskaberne i ost og smør i Wisconsin i USA.

Fremtiden kommer dog i vores optik til at byde på flere nye udfordringer, hvor behovet for samarbejde mellem lokale fødevareproducenter med de samme geografiske udfordringer bliver vigtigere end tidligere.

Vi må og skal for eksempel have endnu mere fokus på et bæredygtigt kredsløb i produktionen af vores fødevarer. Det nytter ikke at importere råvarer udenøs, forarbejde dem her på øen for så atter at sende dem ud i verden. Nej, vi skal i endnu højere grad forædle de råvarer, vi kan producere her på øen, og vi skal i samspil finde frem til, hvordan vi til fælles glæde og gavn får produceret de råvarer, som vi fødevareproducenter efterspørger og som vi kan forædle.

Formår vi det, så kan vi fortsætte med at sende vores bornholmske varer ud til hele verden mange år ud i fremtiden.

Et eksporteventyr

At vi her på Bornholm har formået at fastholde et lokalt bornholmsk mejeri, skyldes først og fremmest de mange medarbejdere, der igennem årene har ydet et kæmpe stykke arbejde på vores mejeri. Et stykke arbejde, der har betydet, at vi i Klemensker har en unik eksporthistorie – en eksporthistorie, der har betydet, at vi i dag omsætter for mere end 300 millioner kroner, og 96 procent af denne omsætning kommer fra vores eksportsalg.

For akkurat som turisterne elsker fortællingen om Bornholm, når de kommer hertil, elsker de også fortællingen, når de er hjemme igen. Kunder over hele verden ønsker at købe ost og smør fra vores mejeri – netop på grund af historien og ikke mindst kvaliteten. Vi tror på, at denne fortælling ved fælles hjælp kan spredes ud, så den inkluderer langt flere af de bornholmske fødevareproducenter.

Kampen om arbejdskraften

Eventyret kan imidlertid kun lykkes, hvis vi kan fortsætte med at tiltrække den højest mulige faglighed i vores arbejdsstyrke. Fagligheden er det, der skal sikre, at vi udvikler innovative produkter, og hele tiden finder nye veje, når vi som fødevarebranche støder på udfordringer.

På Bornholms Andelsmejeri kan vi konstatere, at antallet af elever i landbruget er faldet siden 1990 – det er en helt naturlig konsekvens af effektiviseringen i landbruget og den demografiske udvikling fra land til by. Det betyder for et mejeri som vores, at vi skal omstille os. Omstille os til en fremtid, hvor vi i endnu højere grad skal gøre os attraktive for at tiltrække fremtidens arbejdskraft. Vi har ikke råd til at sætte os tilbage og vente på, at arbejdskraften banker på vores dør.

Hvis vi ikke kan tiltrække arbejdskraften, så er det blot et spørgsmål om tid, før øens sidste store mejeri må dreje nøglen om - akkurat som mange andre lokale erhvervsvirksomheder.

Det nytter imidlertid ikke noget, at vi alle på øen kæmper om den samme mængde medarbejdere, så ender vi blot i en situation, hvor det det ene år går godt for den ene virksomhed, mens den anden virksomhed er voldsomt udfordret. Vi skal med andre ord øge mængden af arbejdskraft på Bornholm – og det gør vi ved fælles hjælp.

Så lad dette være en opfordring til alle virksomheder på Bornholm – uanset branche. Lad os ved fælles hjælp finde veje til at øge mængden af medarbejdere ved at gøre den samlede pakke for medarbejderne og dennes familier bedre.

Niche- og storproduktion

Bornholms Andelsmejeri er en stor bornholmsk virksomhed, men i det store hav af mejerier rundt i verden er vi blot et lille nichemejeri.

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi i en lokal kontekst er en stor aktør med andelshavere, der driver store professionelle mælkebesætninger.

Vi arbejder dagligt med planer om at sikre en mere klima, økonomisk og socialt bæredygtig fødevareproduktion på vores mejeri i Klemensker, men samtidig gør vi dette med en stor grad af realisme.

Der skal være plads til de små, og der skal være plads til de store. Vi arbejder med klimaplaner og mange andre bæredygtighedstiltag, men vi oplever til stadighed, at dele af det politiske landskab mener, at det konventionelle landbrug på Bornholm ikke længere har sin berettigelse.

Men hvordan måler vi denne berettigelse?

Konkret sikrer vi på Bornholms Andelsmejeri mere end 80 lokale arbejdspladser året rundt på mejeriet, herudover kommer så alle de indirekte arbejdspladser hos vores andelshavere, leverandører og så videre. Dermed skabes et skattegrundlag over det sædvanlige for en lokal bornholmsk virksomhed.

Skal en virksomhed have lov til eksistere, blot fordi denne beskæftiger mange? Absolut ikke! Virksomheden skal vise, akkurat som vi gør på Bornholms Andelsmejeri, at den dagligt arbejder på at gøre dens produktion så bæredygtig som muligt og tilpasser sig de forandringer, vi ser i verden.

Vores klare opfattelse er, at fremtidens bornholmske fødevareproduktion ikke udelukkende kan bestå af enkeltmandsvirksomheder, der producerer råvarer ved at malke i hånden eller høste uden brug af maskiner. Nej, der må og skal være nogle væsentlige katalysatorer, der driver fødevareproduktionen på Bornholm, så vi når en størrelse, hvor vi gør en reel positiv forskel for for eksempel arbejdsudbuddet på vores ø samtidig med, at vi løbende udvikler tiltag, der skal sikre, at vi gør det bæredygtigt.

Der må og skal være plads til os alle. Et professionelt kvægbrug – der er bæredygtigt og klimafokuseret – er også en afgørende del af fremtidens fødevareproduktion på Bornholm.

Vi vil åbne dørene

Vi har i rigtig mange år haft forrygende travlt på mejeriet, og det er jo fantastisk. Men samtidig har travlheden betydet, og betyder stadig, at vores tid til at lukke mejeriet op, invitere til vidensdeling, deltage i fortællingen om de mange lokalproducerede fødevarer og så videre har været alt for sparsom. Det vil vi ændre på.

For vi tror på, at fremtiden for den bornholmske fødevareproduktion er, at vi deler viden, hjælper hinanden og danner fælles fodslag for at sikre den bedst mulige bundlinje – økonomisk, miljømæssigt og socialt - for alle.

Hvordan vi så konkret sikrer en større arbejdsstyrke, må alle producenter og øvrige aktører være indstillede på at se på med friske og åbne øjne. En ting er sikker – plejer er død.

Derfor støtter Bornholms Andelsmejeri også op om ideerne bag boliger til studerende på Bornholm, og vi ønsker over tid at spille en langt større rolle i arbejdet med at øge tilstrømningen af arbejdskraft til øen.

Det kommer ikke til at ske over en nat, og Bornholms Andelsmejeri har fortsat forrygende travlt med at producere produkter til vores kunder. Men opgaven bør være tydelig for alle, vi må og skal lykkes med at tiltrække fremtidens arbejdskraft.

Betyder det så, at vi igen må ud på skolerne som min far gjorde, så de næste generationer af bornholmere også får øjnene op for fødevareproduktionen her på øen, det skal jeg for nu lade være usagt. Men, Bornholms Andelsmejeri har viljen og lysten til både at komme ud på skolerne og til på mange andre måder at bidrage til en fremtidig fødevareproduktion på Bornholm.

Hvor drømmer vi os hen?
Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den sjette er med temaet fødevarer og handler om Bornholms visioner på dét felt. Temaet afsluttes med en debatsalon den 21. november.