Sol over bornholmske linser

Jeg har fire råd til alle bornholmere, når det gælder udviklingen af et lokalt grønt fødevaresystem: Køb Lokalt – Smag lokalt – Spis lokalt.

Verden vender og det går stærkt. Vi fornemmer allerede, at det strammer til med krig i Ukraine, pres på fødevarer, pres på resurser. Det bliver ikke nemmere i fremtiden, og det er derfor nødvendigt, at vi over hele verden ruster sig til en fremtid, hvor vi ikke bare kan stole på, at færgen sejler, og at omkostningsstrukturer bliver ved med at favorisere fødevarer, som kommer langvejs fra.

Det anslås, at Bornholm har en selvforsyningsgrad på fem procent. Det er slet ikke godt nok, når vi står overfor et fødevaresystem under kraftig forandring. Det er butikkerne, supermarkederne, restauratører og i rigtig høj grad også Bornholms Regionskommune, som skal gøre alt, hvad remmer og tøj kan trække for, at de lokale varer anvendes mere. Når alle trækker, så kan det rykke rigtigt meget ved Bornholms robusthed, ikke kun overfor resurseknaphed, men lige så vel i forhold til at skaffe gode arbejdspladser til øen. Det her er en must-do-opgave, og uanset om du er helt almindelig bornholmer, driver spisested, landbrug, arbejder i kommunen, så er det vigtigt, at du ikke kun kigger på budgetterne her og nu og kun lader dig lede af det billigste. Du er nødt til at se, hvor du kan finde budget og kræfter til at handle mange flere lokale fødevarer på Bornholm.

15 Bornholmske landmænd viser vejen

De 15 bornholmske landmænd, som er gået sammen i et demokratisk drevet selskab med fokus på at udvikle den lokale produktion af bælgfrugter, er et fantastisk knopskud fra det bornholmske fødevarelandskab. De er først i Danmark på området, de har lavet en unik og simpel samarbejdskonstellation om bælgfrugter. Den slags energi, kunne vi godt ønske os rigtigt meget mere af i landbrugssammenhæng. Bornholm har nogle truende skyer hængende ude i horisonten, når det gælder de store fødevarearbejdspladser. Kan vi fx regne med at det store slagteri er en uforanderlig størrelse i al fremtid? Det er verdensmarkedet for gris, som råder, men kan vi skabe muligheder, som både sikrer arbejdspladser og forædling også i svineproduktionen?

Kan vi se på de 15 bornholmske landmands-linselus og forestille os lignende konstellationer opstå i kølvandet? Det er vigtigt, at et fødevarelandskab består både af store og små tandhjul. De store på Bornholm er mølle, både cerealier og olie samt slagteri. De giver mulighed for logistik, mange arbejdspladser og i det hele taget økonomiske muskler. Just fordi de er store, er det ikke givet at de er evige. Derfor er det også nødvendigt at alle samtænker og laver fællesskaber, som kan videreudvikle de store tandhjul, så de bliver mere robuste og rentable i fremtiden – og klart også bæredygtige. Ser vi for eksempel på mel og gryn, kan vi spørge, hvordan kan denne fine bornholmske kornforædlingsrejse også blive til en dybt forankret bageri-brød- og kagekultur med masser af spændende brødudsalg på øen?

Hold ri´erne på øen

Så er der alle de mindre og små fødevaretandhjul på Bornholm, som jo i den grad gennem en lang og ihærdig indsats fra mange samarbejdende aktører har fået fat, og som har skabt et meget stærkt bornholmsk fødevare-renommé, som i den grad er med til at glæde gæsternes ganer og lyst til at besøge øen. De skaber grundlag for spændende nye havnemiljøer med sjove mad- og hyggesteder, der giver gode oplevelser.

Mange steder i det danske madlandskab kommer styrkerne især udfra alle ri´erne. Det er meget vigtigt, at lokale dyr i alle størrelser kan slagtes. Der skal være bageri, ismejeri, bryggeri, slagteri og så fremdeles. Alt, hvor råvarer bliver forædlede og kan give en meromsætning og en oplevelse, er meget vigtigt. Her er Bornholm meget langt, men det er stadigt vigtigt at stå sammen. Der skal ses på bagerier og her er der jo nok at lære af overalt i Danmark, hvor selv de mindste flækker kan bære bagerier med stærk lokal melforankring, hvis ellers iværksætteren er dygtig nok, ikke sætter sig investeringsmæssigt for hårdt og endda måske har en mere tålmodig lokal investor, for nogle end dog kooperativt eller borgerdrevent. Ingen tvivl om at det her også er meget vigtigt at se på nye måder at skabe kapital på. Her kunne det Bornholmske fødevarelandskab muligvis slå nogle nye folder ved at tænke fremtidens fødevareproduktion på folkeaktier? Flere og flere danskere har veneration for gode lokale ideer og vil gerne sætte en del af årsindkomsten af til små lokale tålmodige investeringer. Det er en fryd, at bryggeri (er), ciderier, ismejerier, bolcheri har gænge på Bornholm.

Bliv ved, Bornholm

Bornholm har været tidligt ude og længe satset på brede samarbejder for en fortsat udvikling af fødevareproduktionen. Det har klart givet en stærk fødevarebase, et stærkt brand og det har en vigtig afsmitning på både turisme og på at opbygge interessante besøgssteder med menneskevenligt miljø. Ingen på Bornholm, kan dog hvile på laurbærrene. Dét, der er skabt på Bornholm, er resultatet af rigtig mange organisationers og menneskers ildhu og arbejde. Mange har bidraget, bredt. Det er svært at holde op mod andre landsdele i Danmark, som har hver deres egenart og deres udfordringer.

Jeg synes, at det er lykkedes ekstraordinært godt på Bornholm og jeg tror ikke det er tilfældigt at de 15 landmandslinselus har bornholmske rødder. Det bunder i en kultur, som har været længe undervejs og rigtig mange iværksættere, som er lykkedes og naturligvis også en del, som ikke klarede det. Det er denne Bornholmske fødevareiværksætter ånd, hvor landbrug, forædlere, regionskommune, iværksættere, investorer, turistaktører og kulturinstitutioner har trådt i ekstraordinær karakter og taget slag og skridt både sammen og hver for sig. Er du bornholmer, så er det vigtigt at du er vågen og bidrager, hvor du kan. Det vigtigste skridt er, at alle køber endnu flere lokale fødevarer og måltider.