Verden vender og det går stærkt. Vi fornemmer allerede, at det strammer til med krig i Ukraine, pres på fødevarer, pres på resurser. Det bliver ikke nemmere i fremtiden, og det er derfor nødvendigt, at vi over hele verden ruster sig til en fremtid, hvor vi ikke bare kan stole på, at færgen sejler, og at omkostningsstrukturer bliver ved med at favorisere fødevarer, som kommer langvejs fra.
Det anslås, at Bornholm har en selvforsyningsgrad på fem procent. Det er slet ikke godt nok, når vi står overfor et fødevaresystem under kraftig forandring. Det er butikkerne, supermarkederne, restauratører og i rigtig høj grad også Bornholms Regionskommune, som skal gøre alt, hvad remmer og tøj kan trække for, at de lokale varer anvendes mere. Når alle trækker, så kan det rykke rigtigt meget ved Bornholms robusthed, ikke kun overfor resurseknaphed, men lige så vel i forhold til at skaffe gode arbejdspladser til øen. Det her er en must-do-opgave, og uanset om du er helt almindelig bornholmer, driver spisested, landbrug, arbejder i kommunen, så er det vigtigt, at du ikke kun kigger på budgetterne her og nu og kun lader dig lede af det billigste. Du er nødt til at se, hvor du kan finde budget og kræfter til at handle mange flere lokale fødevarer på Bornholm.
15 Bornholmske landmænd viser vejen
De 15 bornholmske landmænd, som er gået sammen i et demokratisk drevet selskab med fokus på at udvikle den lokale produktion af bælgfrugter, er et fantastisk knopskud fra det bornholmske fødevarelandskab. De er først i Danmark på området, de har lavet en unik og simpel samarbejdskonstellation om bælgfrugter. Den slags energi, kunne vi godt ønske os rigtigt meget mere af i landbrugssammenhæng. Bornholm har nogle truende skyer hængende ude i horisonten, når det gælder de store fødevarearbejdspladser. Kan vi fx regne med at det store slagteri er en uforanderlig størrelse i al fremtid? Det er verdensmarkedet for gris, som råder, men kan vi skabe muligheder, som både sikrer arbejdspladser og forædling også i svineproduktionen?