Bornholm som uddannelsesø: Se både indad og udad

Julie Sommer von Würden er phd, cand.mag. i pædagogik, forsker i dannelse og uddannelse. Forsker på øen Zanzibar i Afrika og på Bornholm, hvor hun er bosat og har rødder. 

Vi kan styrke det bornholmske uddannelsessystem ved at have et særligt fokus på lokal dannelse. I artikelserien ’Hvor Drømmer vi os hen?’ i Bornholms Tidende (den 30. september) præsenterer sprogforsker Alex Speed Kjeldsen drømmen om et videnskabeligt forankret Center for Bornholmsk Sprog og Kultur: Et center, der forsker i og formidler bornholmsk sprog og kultur, og som medtænker uddannelsessystemet. I denne artikel uddyber jeg centerets mulige rolle som udforsker og udvikler af lokal dannelse på Bornholm og som brobygger mellem forskning, de bornholmske dannelsesinstitutioner og læringsrum.

Ideen til et sådant center, der medtænker uddannelsessystemet, opstod som et møde mellem Alex Speed Kjeldsens tanker om et sprog og kulturcenter og mine ideer baseret på min mangeårige universitetsbaserede grundforskning i formaliseret læring og læringsindhold knyttet til det levede liv og den lokale kontekst, kultur og historie, vi som mennesker er del af.

Læringsrummene

Mange bornholmske aktører arbejder i dag med læringsrum knyttet til et lokalhistorisk og kulturelt indhold, indhold der både er stedsspecifikt og særligt for Bornholm, og som samtidig berører noget mere generelt. På Center for Regional og Turisme Forskning, CRT, forskes der anvendt og rekvireret, og man udarbejder blandt andet analyser vedrørende lokale forhold på Bornholm. Indenfor sprogforskning har vi Bornholmsk Ordbogsprojekt, en metaordbog og læringsportal for bornholmsk dialekt. Bornholms Museum forsker og formidler indenfor arkæologi, kunsthistorie og historie, ligesom museet, i samarbejde med danske og udenlandske universiteter, huser forskeruddannelsesforløb for eksempel indenfor stedsbaseret læring og grøn fødevarer-omstilling på Gaarden i Melsted. På Bornholms Ø-arkiv laver arkivets arkivarer, historikere og arkæologer læringsforløb for skoleklasser og på lokalarkiver, museer og i byforeninger arbejder man også med historisk og kulturel formidling.

På Bornholms Højskole og på Campus Bornholm har man fokus på det nære i forhold til at udvikle uddannelserne, tænke nyt og bygge bro og arbejde holistisk mellem forskellige former for viden og læringsmiljøer. På Københavns Professionshøjskole har jeg sammen med Susanne Nørgaard, adjunkt på læreruddannelsen, og en gruppe lærerstuderende, været på feltbesøg på Christiansø skole: Her så vi blandt andet på, hvordan de der gør brug af øens uderum i undervisningen. På mange bornholmske skoler og i daginstitutioner er der også fokus på lokalmiljøet og naturen udenfor klasseværelset. På Svaneke Friskole, hvorfra man fra mange af klasseværelserne kan se havet, bruges stranden og skoven omkring skolen som udeskole og undervisningsplatform. Op til skolens årlige julebazar samarbejder skolens elever med lokale erhvervsdrivende og producerer chokolade, keramik, glas, lys mv. ligesom forskere og kreative løbende arrangerer kulturhistoriske forløb for skolens elever fx om bornholmske væsner og underjordiske, der både er del af nutidig bornholmsk skolelæring og har været det historisk.

Dialekten

Med Bornholmsk Ordbogsprojekt ledet af Alex Speed Kjeldsen er der sat fokus på bornholmsk i de bornholmske skoler. På Sydbornholms Privatskole, Pedersker synger man bornholmske morgensange til samling. Bornholmsk i de bornholmske skoler er ikke nyt, men en stigende anerkendelse af sproget som en betydningsfuld del af bornholmsk skoledannelse er. Mens de bornholmske skoleelever har talt bornholmsk siden oprettelsen af de første skoler på Bornholm i 1500-tallet var det formelle skolesprog latin og siden rigsdansk.

Rigsdansk er fortsat dominerede i de bornholmske skoler, mens bornholmsk ordstilling, tale og udtale historisk er blevet irettesat af læreren eller understreget med rød i elevens kladdehæfte. Jo højere niveau af uddannelse en person har, jo mere synes det bornholmske at være fjernet fra hverdagssproget. Også på universitetet er folk blevet irettesat for at have ’forkert’, - altså bornholmsk, ordstilling.

Centret

Når jeg drømmer, forestiller jeg mig, at vi på Bornholm etablerer et uddannelses-, forsknings- og formidlingscenter forankret i en kritisk teoretisk tænkning og grundforskningstradition under Københavns Universitet. På centret producerer vi viden om lokale forhold og huser ekspertise, forskere og studerende fra ind- og udland fra forskellige fagområder, herunder indenfor dannelse, skole og uddannelse. Centret faciliterer områdestudier og specialiseringsuddannelser, der ikke kan tages andre steder i Danmark eller i verden. I samarbejde med de øvrige bornholmske vidensskabende aktører tilbyder vi på Bornholm studerende at sammensætte deres egen uddannelse gennem moduler orienteret lokalt og på tværs af faggrænser. Det kunne for eksempel være indenfor områder som bornholmsk viden, kultur, dialekt, historie, tro og væsner, geologi, arkæologi, palæontologi, natur og hav, grøn omstilling, energi og (vind)møller, mad og fødevarer, håndværk, sygepleje, glas og keramik, teater og dans, følelser og krop, natur i skolen, skole og fællesskaber, læring og dannelse osv.

Dannelsen

I min drøm udvikler vi på Center for Bornholmsk Sprog og Kultur teorier og metoder, der indtænker og synliggør den viden, der ligger i vores historie og allerede er en del af den bornholmske dannelse, i uddannelsessystemet, i skolen og i det omkringliggende bornholmske samfund. Og vi drømmer stort, når vi tænker fremtidig ønsketænkning for Bornholm som uddannelses-ø. Hvilken viden er vigtig? Ydermere ser vi på de bornholmske elever og studerende, deres velvære og trivsel. Ønsker vi for eksempel at vores elever og studerende føler sig set, tilstrækkelige og værdifulde for sig selv og i relation til andre og deres (lokale) samfund? At de har skole- og studieglæde, plads til krop og følelsessprog, meningsfulde relationer og fællesskaber og en hverdag bygget mere op omkring fordybelse, langsomhed, ’nejhatte’, reelle valg og indflydelse og mindre omkring (kropslig) stress og praksisser orienteret mod at skulle konkurrere, præstere og avancere på tid?

Den bornholmske dannelse finder sted i familien i samspil med samfundets (andre) institutioner. Før indførslen af skoler lærte bornholmske børn og unge i hjemmet og gennem praksisfælleskaber og mesterlære. I dag varetager skolen den formelle ud(dannelse) for mange. På Bornholm ser vi lige nu tiltag fra forældre, der har særlige holdninger og ønsker til indholdet af børn og unges læring. Nogle etablerer hjemmeskole tilknyttet et lokalt og nationalt læringsfællesskab, mens andre vælger at varetage undervisningen på udvalgte dage. I Svaneke er en ungdomsklub initieret af en gruppe forældre og båret af de unge selv ved at se dagens lys.

Lad os i arbejdet med ambitionen om Bornholm som uddannelsesø se både indad og udad. Lad os se på hvad vi gør, hvordan vi gør, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan vi gerne vil gøre fremadrettet, og lad os i den proces være nysgerrige på vores bornholmske historie, på nytænkning og give den bornholmske forskning plads til at tænke højt, kritisk og analytisk i dialog med de mange bornholmske dannelsesinstitutioner og læringsrum.