Inden søndag: Det minder os stadig om noget langt større end sejr

Dannebrogs påmindelse om Guds nåde og tilgivelse.

Den 15. juni er det Valdemarsdag. Vi mindes den dag i år 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge, Valdemar Sejr, kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse.

I dag er byen kendt som Tallinn. Dagen fejrer vi bl.a. i Skt. Nicolai kirke i Rønne med gudstjeneste.

Nikodemus og Jesus

Den 15. juni i år er også Trinitatis søndag. Dagen hvor vi i kirken hører teksten om Nikodemus, der er i samtale med Jesus i de sene nattetimer.

Der er noget, der bekymrer Nikodemus og holder ham vågen. Det er Jesus og hans ord og gerninger, der holder hans tanker vågne. I samtalens løb får Nikodemus endnu mere at tænke over.

Jesus taler om ”at blive født på ny”. Han taler om Moses – ham med de 10 bud fra Gud – der ophøjede en slange på en stang i ørkenen. Jesus sammenligner denne slange med Menneskesønnen, der også skal ophøjes og skænke evigt liv til alle, der tror på ham.

Løfterige ord

Tankevækkende og forunderlige ord, men også løfterige ord. Hvad betyder det alt sammen?

Moses og det israelitiske folk havde vandret i ørkenen igennem mere end 40 år - de yngste generationer havde aldrig oplevet andet end ørkenvandring, men nu er de ved at nærme sig afslutningen.

Gud havde sørget for dem på mangfoldige måder igennem de mange år - alligevel bredte utilfredsheden sig blandt folket. Deres erfaringer om Guds hjælp betød ikke, at de nu levede med forventning om, at Gud igen vil hjælpe.

Slangen

Nu bruger Gud slangen, som jo var et kendt billede på den onde, til at minde dem om deres egen ondskab.

Folket indser også denne sammenhæng. De forstår, at ikke kun slangerne er deres ulykke, men deres egen synd og manglende tiltro til Gud er deres største fjende - Gud må gribe ind.

Nu bruger Gud igen ondskabens billede – slangen. Han sætter den på en stang og viser folket, at den er overvundet, og at deres redning ligger i at se hen på slangen - Gud har besejret det onde.

Løftet

Men i Jesu samtale med Nikodemus kommer kobberslangen på stangen til at stå som et løfte til os om den korsfæstede Kristus og hans frelsesvilje og -magt.

Vi har lige så desperat brug for, at Gud griber ind til vores frelse, som folket dengang i ørkenen. Det er det, vi kan lære af samtalen mellem Nikodemus og Jesus.

Jesus styrer samtalen, så det kommer til at dreje sig om det at komme ind i Guds rige. I kirken taler vi om, at vi i dåben kommer ind i Guds rige. Dåben er jo netop kristenlivets fødsel - uanset om jeg bliver døbt som nyfødt, eller jeg er 10 år inden jeg bliver døbt, eller måske først er blevet døbt som voksen.

Dåben - altid

I dåben fødes jeg som kristenmenneske. Jeg fødes af vand og ånd, fordi dåbens vand gennem Guds ord sættes i forbindelse med Helligåndens virke. Derfor er dåben genfødelsens bad.

Dåben indledes med, at korsets tegn bliver ”tegnet” for pande og bryst på den, som skal døbes. Korstegnet som vi jo også finder i Dannebrog.

Dannebrog

Dannebrog er enkelt og smukt. Rødt og hvidt.

Det røde er udtryk for livet selv, mens det hvide er et kors. Korset er tydeligt i flaget og taler til os. Korset taler til os om, at vi har brug for nåde. Det er korsets udtryk - alt af nåde.

Det er således også flagets udtryk, og det lader os dermed forstå, at vi har brug for tilgivelse og nåde.

Et land, hvis flag er en stadig påmindelse om tilgivelse og nåde, må også hele tiden holde sig selv fast på, at man kan fejle og ramme ved siden af skiven selv med de bedste intentioner. Det er det, korset peger på.

Vi kan ikke dømme hinanden til bunds. Vi kan ikke gøre tingene absolut. Vi kan ikke fælde absolutte domme, for vi står under korset.

Vi stoler på Guds nåde og tilgivelse.

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift har mulighed for at skrive en klumme. Skribenterne er frit stillede i forhold til emne og udtryksform.