Vi har evnen til at tilpasse os og gøre, hvad der er snusfornuftigt. Den skal vi udvikle. Historien om vindmøllefabrikanterne, der bliver overrasket over bornholmske maskinværksteder, der knokler natten over for at blive færdige, er vores guld. Hvis vi kan løfte den agilitet til også at være stærke på ideerne ligesom Jensens industrivaskemaskiner, Beck Packs unikke fiskeindpakning og Hasle Refactories geniale skortstensklinker, har vi mange skud i bøssen i de kommende år.
Men hvordan gør man det? Klicheen er at hoppe i arbejdstøjet og komme i gang. I praksis er det samarbejde mellem kommune, stat, firmaer og uddannelsesinstitutioner og konstruktive input fra borgerforeningerne som skovhegnet Elmindingen rundt om landanlægget og ideen om fiskeynglende rev mellem vindmøllerne.
Byd de midlertidige anlægsarbejdere på boligmulighed på byggegrunde ude på øen og gør det attraktivt at bygge holdbart og energivenligt. Det kan løfte os.
Den største mængde blivende arbejdspladser ligner lige nu spildvarmeindustrien. Bliver der brintanlæg, får vi måske syv gange så meget spildvarme, som vi bruger i fjernvarmen. Skal vi gro tomater i opvarmede drivhuse, eller kan vi bevæge os længere op i værdikæden med den billige varme vi får til rådighed?
Alle er velkomne til at byde ind. I de næste fem uger lægger vi papir og it-server til at bringe debatindlæg fra hele Bornholm og Danmark om ideer til at komme i gang med energiøarbejdet. Debatten hedder ’Hvor drømmer vi os hen’, og kulminerer i en debatsalon i det gamle elværk i Rønne den 23. maj klokken 16.30.