Bornholm er i den sammenhæng et lille samfund, hvor der er kort fra tanke til handling. Vores relativt små virksomheder kan det meste, som de sætter sig for. Vi er ikke en ø med store internationale selskaber med tunge ledelsesstrukturer og stærke og ubøjelige rutiner bygget på gigantiske omsætningssummer.
Vi har evnen til at tilpasse os og gøre, hvad der er snusfornuftigt. Den skal vi udvikle. Historien om vindmøllefabrikanterne, der bliver overrasket over bornholmske maskinværksteder, der knokler natten over for at blive færdige, er vores guld. Hvis vi kan løfte den agilitet til også at være stærke på ideerne ligesom Jensens industrivaskemaskiner, Beck Packs unikke fiskeindpakning og Hasle Refactories geniale skortstensklinker, har vi mange skud i bøssen i de kommende år.
Men hvordan gør man det? Klicheen er at hoppe i arbejdstøjet og komme i gang. I praksis er det samarbejde mellem kommune, stat, firmaer og uddannelsesinstitutioner og konstruktive input fra borgerforeningerne som skovhegnet Elmindingen rundt om landanlægget og ideen om fiskeynglende rev mellem vindmøllerne.
Byd de midlertidige anlægsarbejdere på boligmulighed på byggegrunde ude på øen og gør det attraktivt at bygge holdbart og energivenligt. Det kan løfte os.