Giganter med brintrør vil styrke energiøen: Projekterne understøtter hinanden

CIP og Ørsted prøver at overbevise folketingsmedlemmer om, at de skal prioritere det enorme bornholmske brintprojekt. Et af argumenterne er, at et power-to-x-anlæg vil gøre det rentabelt at investere i rørledninger, som også Energiø Bornholm kan nyde godt af, hvis politikerne ønsker at stille endnu flere havvindmøller op omkring Bornholm.

En fremtid med produktion af brint og ammoniak i kæmpestor skala på bornholmsk jord og to havvindmølleparker øst for kysten har potentialet til både radikalt at ændre kommunens økonomi og naturen til lands og vands. Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Ørsted, der er parate til at lave tocifrede milliardinvesteringer, har dog været tilbageholdende med at fortælle om deres bornholmske projekt de seneste måneder, efter det begyndte at stå klart, at regeringen og energimyndigheder ikke uden videre ville give et grønt lys og udstede en tilladelse til forundersøgelser. I torsdags åbnede repræsentanter fra de to selskaber op for deres tanker, da de deltog i en høring om åben dør-ordningen i Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg.

Siden begyndelsen af februar har åben dør-ordningen været sat i bero. Det var denne ordning, CIP i juni søgte igennem i håbet om – uden betaling – at få stillet områder med et samlet areal på over 800 kvadratkilometer øst for Bornholm til rådighed for to havvindmølleparker. Også tre steder i Kattegat og Nordsøen prøver CIP at få adgang til store havområder, men på grund af de mange åben dør-ansøgninger og bekymringer om EU’s statsstøtteregler blev ordningen sat i bero.

Onsdag meddelte regeringen, at den er parat til at justere ordningen. Det vil indebære, at havarealerne skal konkurrenceudsættes, og at ministeriet undersøger, hvilke projekter man kan arbejde videre med.

– Vi har med interesse fulgt udmeldingerne fra Marienborg i går (onsdag, red.) og er selvfølgelig meget interesserede i den kommende proces, nu hvor det ser ud til, at den delvist lukkede dør åbnes igen, sagde Magnus Brogaard Larsen, associeret partner i CIP ved høringen.

Ni storebæltsbroer

Sammen med Ørsteds Søren Scherfig gav han en status på CIP’s planer ved Esbjerg (ammoniak til landbruget), Hanstholm (brint), Læsø/Aalborg (flybrændstof) og de to parker på Bornholm.

– Vi identificerede disse fem projekter, som vi sendte ansøgninger ind på i maj og juni, og som udgør lidt over 6 GW. Vi taler en investering i størrelsesorden 180 milliarder kroner, hvad der svarer til ni storebæltsbroer – med power-to-X, sagde Magnus Brogaard Larsen.

Af deres beskrivelser af projekterne fik man det indtryk, at et par af de andre power-to-X-projekter, som de store havvindmølleparker skal forsyne med strøm, er længere fremme end det bornholmske. Ikke desto mindre stræber energiselskaberne efter at være klar med brintproduktion på Bornholm om fem-seks år.

– Vi ser Bornholm-projekterne være en forløber for at kunne skabe en power-to-X-infrastruktur på Bornholm, sagde Magnus Brogaard Larsen.

– Vi har allerede indsendt en ansøgning omkring et rør ned til Tyskland. Vi har kigget på arealer ved Bornholm, og hvordan man kunne lave rør til en PtX-infrastruktur.

Han uddybede, at CIP som en del af planen vil investere i rørledninger, så brint kan transporteres væk fra Bornholm. I januar annoncerede CIP og den tyske systemoperatør for gastransmission Gascade, at de går med planer om at anlægge et brintrør fra Bornholm til Lubmin. Rørledningen, der skal være en vigtig del af forsyningen til et nyt tysk brintnetværk, vil strække sig over 140 kilometer og få en kapacitet på op til hele 10 gigawatt.

CIP er også involveret i Østersø-rørledninger, der skal forbinde Sverige og Finland med Tyskland, og som kan gå via Bornholm.

Med 3 gigawatt ventes havvindmølleparkerne at blive næsten lige så store som energiøens, og det er tanken, at strømmen skal omsættes direkte til brint. Danmark har en strategi om, at der i 2030 skal være installeret 4-6 gigawatt power-to-X (brint eller forskellige brændstoffer som ammoniak eller metanol), og kan CIP og Ørsteds planer gennemføres, vil en væsentlig andel altså blive fremstillet på Bornholm.

Hvis de bornholmske åben dør-havvindmølleparker møder opbakning på Christiansborg og på ministerkontorerne, vil det skabe en fordel for Energiø Bornholm, pointerede de to energilobbyister fra CIP og Ørsted. Deres pointe er, at et grønt lys til deres projekter vil danne grundlag for at udvide energiøen med flere inden for samme areal (også kaldet overplanting), da den strøm, der bliver produceres under gode vindforhold, kan omsættes til brint. Med øget mølletæthed vil der komme strøm til overs, hvis ikke det besluttes at investere flere milliarder i kabelforbindelser væk fra energiøen.

– Vi ind ser ind i en ret stærk sammenhæng med planerne, som Energistyrelsen har skitseret for Energiø Bornholm. Det vil positivt påvirke den overplanting-mulighed, som man introducerer ved energiøen, sagde Magnus Brogaard Larsen, som samtidig betegnede hans egne projekter som ”hele instrumentale” for udviklingen af brintinfrastruktur.

Et spørgsmål om både og

Ørsteds ansvarlige for udvikling af nye vindparker og power-to-X-anlæg i Danmark, Søren Scherfig, såede tvivl om, hvorvidt Energiø Bornholm kan udvides, hvis man afviser CIP og Ørsteds åben dør-projekt.

– De ekstra møller, man kan sætte op for at lave brint fra dem, er måske ikke nok til at underbygge infrastruktur ud af Bornholm. Hvis der skal bygges brintrør, skal vi gerne have mere elektrolyse og brintproduktion. Derfor understøtter projekterne hinanden. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller, men både-og for at få økonomi i den overordnede infrastruktur, sagde Søren Scherfig fra Ørsted.

Energidirektørerne forklarede, at de siden indsendelsen af ansøgningerne for ti måneder siden har haft travlt med forberedelsen – også på Bornholm.

– Vi har lavet et meget konkret arbejde med lokalsamfundene, som er tæt på vores projekter. Vi har arbejdet tæt med interessenter på både Læsø, i Esbjerg, Hanstholm og på Bornholm for at sikre en god start på den fælles planlægning af, hvordan de her infrastrukturprojekter rammer lokalmiljøerne, sagde Magnus Brogaard Larsen.

Han oplyste, at energiinvesteringsselskabet har forhandlet kontrakter på plads med skibe og specialister, der skal indgå i forundersøgelserne.

Det er et mål i sig selv at komme tidligt i gang med brintproduktionen, og Magnus Brogaard Larsen oplyste i Tidende i efteråret, at de sigtede efter, at den første strøm kunne leveres allerede i 2027.

Wermelin på banen

Efter præsentationen fik politikerne i udvalget lejlighed til at stille spørgsmål. Lea Wermelin (S) bragte tankerne om et ”samfundsbidrag” på banen, altså en betaling til de offentlige pengekasser for at høste vindenergien.

– Har I gjort jer nogen overvejelser om en foretrukken model, der set fra jeres synspunkt kunne give mest mulig havvind og samtidig sikre, at vi også passer på de fælles ressourcer?, spurgte den bornholmskvalgte socialdemokrat.

– Vi har ikke en færdig model på plads, svarede Magnus Brogaard Larsen.

– Vi har nogle idéer, og vi vil meget gerne i dialog omkring, hvordan sådan en samfundsbidragsmodel kan se ud. Vi vil dog gerne pointere, at power-to-X er en umoden teknologi, og det er forbundet med en vis risiko at investere i den, sagde CIP-direktøren.

Hvis Christiansborg stiller for store krav, er det ifølge projektmagerne ikke sikkert, at man kan få udløst det bornholmske brintpotentiale, som med CIP/Ørsted-vindmølleparkerne ifølge Center for Regional- og Turismeforskning kan give lokal beskæftigelse til 900 mennesker og øge befolkningstallet med over 1.000 personer. Ved præsentationen fremhævede CIP, at der er risiko for, at Bornholm ikke bliver en del af fremtidens brintnetværk.

”Brintinfrastruktur i Østersøen kan ende med at gå uden om Danmark som følge af manglende grundlag for elektrolysekapacitet”, stod der i et af punkterne, som energipolitikerne fik vist frem.