Energiøen kan løse vores mangel på arbejdskraft

En stigning i befolkningstallet vil samlet set styrke det totale arbejdsudbud på Bornholm og dermed også være til gavn for øens offentlige og private virksomheder.

'Fremtiden afhænger af, hvad vi gør i nuet', sagde Gandhi, og selvom ordsproget tilhører en anden tid, så indrammer det ganske fint, at vi på Bornholm rent faktisk selv har indflydelse på, hvordan vi bedst udnytter de mange potentialer som energiø-investeringerne fører med sig. Det er uomtvisteligt, at der vil komme mange midlertidige arbejdspladser til øen, hvilket også vil kræve etablering af mange nye midlertidige boliger. For os bornholmere bør det være et selvstændigt mål, at rigtig mange familier får lyst til at slå sig ned på vores ø og dermed bliver et varigt bidrag til vores lokalsamfund. Derfor skal vi allerede nu tænke klogt og sørge for, at nogle af de midlertidige boliger også får et permanent sigte.

De fleste bornholmere er formentlig både begejstrede, men også lidt bekymrede for, hvad det egentlig kommer til at betyde for vores hverdag, at Bornholm inden for de kommende år bliver én af hjørnestenene i Danmarks grønne omstilling. Tanken om nye job og tilflytning vækker begejstring, hvorimod der er bekymring for øens unikke natur og for, om Energiøen suger al den lokale arbejdskraft væk fra øens nuværende virksomheder.

Udfordringerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft er langt fra en ny problemstilling. I DI Bornholm har vi længe påpeget, at manglende arbejdskraft bremser virksomhedernes vækst, hvilket igen spænder ben for at tiltrække nye bornholmere og dermed øgede skatteindtægter, der kan finansiere vores velfærd. Energiø-investeringerne gør bestemt ikke disse udfordringer mindre, men til gengæld får vi nu en brændende platform, som kan sætte turbo på langsigtede løsninger. Og det begynder blandt andet med, at vi også kan tilbyde et permanent boligtilbud til de mennesker og familier, der inden længe vil ankomme fra andre landsdele.

Helt nye tal fra CRT (Center for Regional- og Turismeforskning) slår fast, at selv i 'minimums-scenariet', hvor der alene bliver etableret landanlæg og servicehavn, så skal vi allerede i 2025 kunne tilbyde boliger til indlogeret arbejdskraft svarende til 340 årsværk, hvilket estimeret giver en tilflytning svarende til minimum 460 personer. Bliver Bornholm yderligere centrum for installationshavn og power-to-x-anlæg, så mere end fordobles disse tal og befolkningstallet øges med 1.060 frem til 2030.

En stigning i befolkningstallet vil samlet set styrke det totale arbejdsudbud på Bornholm og dermed også være til gavn for øens offentlige og private virksomheder. Derfor vil det være alt for kortsigtet, hvis vi lige nu kun fokuserer på anlægsfasen, når der skal etableres boliger til arbejdskraft udefra, for eksempel ved at etablere en stor 'skurvognsby' på en bar mark. Vi misser simpelthen de store muligheder, hvis vi ikke fra start tænker langsigtet – det vil sige også etablerer boliger med et mere permanent perspektiv.

Borgmester Jacob Trøst har foreslået, at Energinet i det kommende udbud af landanlægget indtænker boligløsninger, som både løser det midlertidige behov, men samtidig er designet på en måde, så boligerne på sigt kan konverteres til varige hjem for nye familier. Vi bakker op om ideen, som er udtryk for både sund fornuft og ansvarlig brug af knappe ressourcer.

En sådan model indebærer formentlig en række udbudsmæssige benspænd, men det må ikke afholde os fra at forsøge at gøre tingene klogt. Energiprojektet kommer til at trække store veksler på hele det bornholmske samfund, hvor vejen til succes også sker gennem den lokale opbakning. Derfor skal vi lige nu genkalde os Gandhis visdom om, at de beslutninger vi træffer i dag får konkret betydning for fremtiden.

 

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den anden er med temaet Energiø Bornholm og handler om de muligheder og udfordringer, som vi står overfor i arbejdet hen mod det enorme energiprojekt. Temaet afsluttes med en debatsalon i Elværket i Rønne tirsdag den 23. maj klokken 16.30.