Teknisk svær opgave at slutte Bornholm til Energiøen

Bornholms Tidende har stillet Energinet to spørgsmål, der har fyldt meget i debatten om Energiøen: Bliver Bornholms elnet tilsluttet? Og betyder energiøen billigere el for forbrugerne på Bornholm? Direktør for energiøer i Energinet, Hanne Storm Edlefsen, giver sine svar her.

For få år siden var forsyningssikkerhed og elpris emner, som meget få danskere tænkte på. Vi tændte for strømmen, når vi skulle bruge den, uden at skænke det en tanke, hvor strømmen var produceret, og hvad den kostede. Billig strøm i stikkontakten var en selvfølgelighed. I dag har rigtig mange en app på deres telefon, hvor man følger med i elpriserne time for time. Vi tænker over vores forbrug nu, for eksempel tænder vi opvaskemaskinen og lader elbilen om natten, når strømmen er billigst.

Bornholm har på grund af sin placering i Østersøen altid været i en særlig situation, når det kommer til strøm. Strømmen gennem sverigeskablet har til tider været ustabil og ført til flere strømafbrydelser, for eksempel fordi det er blevet revet over af et skib. Samtidig har Bornholm nogle af de højeste elpriser i Danmark. Det skyldes, at der er få forbrugere på øen, hvilket giver et relativt stort tab i øens elnet.

Derfor er det helt oplagt, at bornholmerne kigger mod den kommende energiø på Bornholm som en mulighed for at løse nogle af de problemer. Med et lokalt forbrug på omkring 50 MW og en produktion fra energiøen på 3.000 MW – svarende til omkring tre millioner husstandes elforbrug – lyder det umiddelbart ligetil at skulle forsyne Bornholm med grøn strøm.

Forståeligt nok har ønsket om tilslutning af Bornholms elnet til ”den store energiø” fra starten fyldt meget hos bornholmerne. I januar sidste år meldte Energinet ud, at den indledende analyse sandsynliggør en tilslutning af det bornholmske elnet til energiøen – vel at mærke uden at kompromittere stabiliteten i nettet og forsyningssikkerheden. Den løsning har vi arbejdet videre med siden.

Det kan lyde som en banal opgave at trække et kabel fra den lokal transformerstation og slutte den til energiøen, så strømmen kan flyde, når vindmøllerne snurrer. Men det er faktisk en svær teknisk opgave at slutte så lille et forbrugsområde til så stor en produktionsenhed. Når vi kigger rundt i verden, så er det heller ikke gjort før. Derfor skal vi have udviklet en helt ny teknisk model, der sikrer, at vi hele tiden kan drive systemet uden at overbelaste komponenterne eller risikere, at der ikke er strøm i stikkontakten. Konkret vil Bornholm modtage strøm fra vindmøllerne, når vinden blæser og de producerer, mens når det er vindstille, så vil forsyningen komme fra enten Sjælland eller Tyskland via de nye kabler til energiøen.

Derfor har Energinet sat gang i udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for tilslutningen af Bornholms elnet til energiøen. Beslutningsgrundlaget skal belyse alle aspekter af tilslutningen. Det gælder for eksempel de forskellige tekniske muligheder for tilslutningen, påvirkningen af forsyningssikkerheden og selvfølgelig de økonomiske konsekvenser af forskellige løsninger.

Energinet er som en statsejet virksomhed underlagt en lang række krav til igangsættelse af nye projekter, som tilslutningen vil være. Et af kravene, når vi skal igangsætte en tilslutning til eltransmissionsnettet, er, at vi skal vælge den mest samfundsøkonomiske løsning – det vil sige, at en tilslutning med samme funktionalitet ikke kan gøres billigere end den indstillede løsning. Her vil besparelser på driften af alternative løsninger bidrage positivt til samfundsøkonomien.

En vigtig gevinst vil være muligheden for at erstatte den nuværende fossile reserveløsning, der er på Bornholm nu i form af diesel og oliefyrede kraftværksblokke. Det er både godt for miljøet og økonomien. Der er en betydelig mulig besparelse på de nuværende udgifter til fossile reserver, det vil sige udgifter til at holde et kraftværk klar til at producere strøm i tilfælde af fejl eller brud på kablet mellem Bornholm og Sverige. Vores indledende analyse viser, at over 40 år vil besparelsen udgøre omkring 670 millioner kroner – omregnet til nutidsværdi. Derudover vil energiøen give mulighed for eksport af mere grøn strøm fra Bornholm, hvilket kan bidrage endnu mere til den samfundsøkonomiske gevinst.

Samlet set kommer vores forskellige analyser til at danne beslutningsgrundlaget for en endelig beslutning om tilslutning af det bornholmske elnet til energiøen. Vi arbejder målrettet på sagen, og forventer at træffe en beslutning i slutningen af 2024.

Billig strøm?

Et andet spørgsmål, der har fyldt i debatten om energiøen er elprisen. Naturligt nok har de høje elpriser generelt det seneste år og lokalt på Bornholm fået mange til at stille det åbenlyse spørgsmål – bliver strømmen billigere, hvis vi bliver tilsluttet energiøen?

Det korte svar er, at energiøen kun i meget begrænset omfang vil betyde lavere priser. For at finde en forklaring skal vi dykke lidt ned i, hvordan prisen på el er sammensat.

I dag er Danmark delt op i to priszoner, hvor Bornholm til Øst for Storebælt, også kaldet DK2. Det betyder, at Bornholm har samme engrospris på el som Sjælland. Energiøen bliver en ny selvstændig priszone, og hvis det bornholmske elnet tilsluttes energiøen, bliver det lokale forbrug en del af den nye priszone. I praksis vil det ikke betyde de store ændringer for forbrugerne på Bornholm.

Prisen i den nye priszone vil afhænge af, hvordan vinden blæser samt af prisen i de naboprisområder, hvor energiøen er tilsluttet, altså Sjælland og Tyskland. Generelt er der ikke store forskelle i priser på tværs af vores naboprisområder.

Den tyske pris forventes oftest af være højere end den sjællandske pris, hvorfor forbindelsen til Tyskland vil blive udnyttet fuldt ud, forstået på den måde, at meget af strømmen vil blive solgt til Tyskland. Bornholm og Sjælland vil i de perioder have samme pris – lidt lavere end Tyskland.

I de perioder, hvor den tyske pris bliver lavere end den sjællandske, vil Bornholm også oftest have samme pris som i Tyskland. Derfor forventes elprisen på Bornholm fremover (med en selvstændig priszone) i gennemsnit at være marginalt lavere end på Sjælland.

Engrosprisen for el udgør cirka 23 procent af den samlede pris, som forbrugerne betaler til elhandleren. Resten er afgifter og tariffer. Det er kun engrosprisen, der påvirkes, hvis Bornholm bliver en del af en ny priszone. Derfor vil små ændringer i engrosprisen kun påvirke den pris, man betaler som forbruger ganske lidt.

På trods af at en tilslutning ikke giver billigere el, så er der alligevel god ræson i at tilslutte det bornholmske elnet til energiøen. Vi tror på, at vi kan skabe en stabil og sikker forsyning til bornholmerne, afskaffe fossile reserveløsninger, skabe en gevinst for samfundet og give bornholmerne adgang til grøn strøm i stikkontakten med Energiø Bornholm.

 

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den anden er med temaet Energiø Bornholm og handler om de muligheder og udfordringer, som vi står overfor i arbejdet hen mod det enorme energiprojekt. Temaet afsluttes med en debatsalon i Elværket i Rønne tirsdag den 23. maj klokken 16.30.