Derfor forlader Iben Busch politik: 'Jeg må slippe alt på et sekund'

Den politiske karriere røg på grund af hendes søns udfordringer.

– Pludselig ser han syner og hører stemmer.

Ordene kommer fra Iben Busch, og de handler om hendes søn. Han bryder sammen og kan ikke længere komme i skole. Den konservative politiker har tre drenge, og den mellemste af dem er hårdt ramt af både autisme og ADHD. Han går i specialskole på nedsat tid, men i efteråret 2024 går det ikke længere. Selv ikke nedsat tid er en mulighed. Han kan ganske enkelt ikke overskue at være sammen med andre.

Iben Busch’ liv er i forvejen lagt til rette efter sønnens situation. Hun har altid sin telefon på sig og er klar til at smide alt på sekundet. Hvis hendes søn har akut behov for hjælp.

– Jeg har siddet til kommunalbestyrelsesmøde, hvor min ældste søn har ringet og sagt, at jeg er nødt til at komme hjem med det samme. Mine forældre var her, men hans nedsmeltning var så voldsom, at jeg blev nødt til at køre, fortæller hun.

Opsparing varer ikke evigt

Iben Busch får fat i en suppleant med det samme, så partiet ikke mister en stemme, men hun er samtidig bevidst om, at situationen er komplet uholdbar. Så der er ikke andet at gøre. Iben Busch søger orlov på ubestemt tid.

– Jeg kan simpelthen ikke komme ud af huset. Heldigvis er jeg selvstændig og kan arbejde hjemme, men det går ikke længere lige nu, siger hun. Så det er ikke kun den politiske karriere, der er sat på standby. Iben Busch har også måttet skrue sin virksomhed ned på nul for at kunne hellige sig sin søn. Som selvstændig er det bare ikke let lige at få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Sagsgangen trækker ud, og det gør ondt i økonomien.

– Heldigvis har jeg en opsparing at tære på, men det holder ikke evigt. Jeg søgte det med virkning fra starten af april, men jeg ved godt, at kommunen har en sagsbehandlingstid på 12 uger der, forklarer hun.

Støtte i ny og næ

Allerede da han er helt lille, kan Iben Busch se, at hendes dreng ikke udvikler sig som de andre børn i samme alder.

Han kan ikke indgå i de sociale sammenhænge og får bevilliget op til 30 timers støtte om ugen, så der altid er en voksen med ham. Nogle gange. For støtten tildeles i perioder, og så skal der genvisiteres. Der er tider, hvor drengen ikke har sin egen voksen hele dagen. Nogle gange er der slet ingen til kun at tage sig af ham. Det gør det vanskeligt at skabe en tryg relation til en voksen, og uden tryghed reagerer kroppen også fysisk.

– Han fik faktisk en udposning på tarmen af at holde på sin afføring, fortæller hun.

Imens kæmper Iben og faren til hendes søn en kamp for at få deres barn udredt. For de er begge klar over, at der nok er tale om en diagnose. Sådan én skal der til, hvis hendes søn skal visiteres til et specialtilbud, og her oplever Iben, at de møder alt for mange lukkede døre, inden en udredning endelig kommer i gang.

– Det lykkedes os til sidst at få en henvisning via børnelægen, da PPR ikke ville være med til det, siger Iben Busch.

Den samme person

Da hendes søn er fire et halvt år gammel, er han færdigudredt. Diagnosen lyder på autisme. Trods beskeden om, at hendes søn har en kronisk lidelse, er Iben Busch lettet.

– Nu kunne vi lave et børnehaveskift, hvor han fik en permanent voksen person og altid havde støtte 1–1 i de timer, hvor han var der, siger hun.

Fire timer om dagen - så lang tid er der energi til for hendes søn. Klokken 8-12 hver dag i børnehaven, og så er det hjem til trygge rammer uden andre mennesker omkring sig andet end mor. De fire daglige timer bruger Iben Busch på sin virksomhed, og så får hun dækket resten som tabt arbejdsfortjeneste.

Men det er stadigvæk en almindelig børnehave, hendes søn har fået plads i. Nok har han fuld voksendækning alle timer, men det sociale med de andre børn; det magter hendes søn ikke.

– De havde et skur ude på legepladsen. Her sad han ret meget for sig selv, lavede forskellige ting og byggede blandt andet med Lego, siger Iben Busch. Hun ville sådan ønske sig, at hendes dreng kunne få plads i en specialbørnehave.

– Men der fik vi besked om, at det var han ikke i målgruppen til, lyder det fra den konservative politiker, der snart er ekspolitiker. Her og nu lakker den politiske karriere nemlig mod enden, da Iben Busch på grund af sin søns situation ikke stiller op igen.

Alt skal planlægges

Hendes søn når skolealderen og skal begynde i 0. klasse. Det er på Heldagsskolen, hvor han nu går i 6. klasse. Eller går er så meget sagt, for han går netop slet ikke i skole. Lige nu er det hele gået stå. Derfor er Iben Buschs dage ligeså.

– Han er i en voldsom belastningsperiode lige nu og skal hjælpes i tøjet. Jeg kan ikke engang bede ham gå ud for at lave saft eller noget mad, for hans nervesystem er så belastet lige nu, og han har brug for hjælp til alt, forklarer hun.

Alt det praktiske skal planlægges ned til mindste minut, så hendes søns liv ikke falder endnu mere fra hinanden. Han har en storebror på 16 år, som har et stort ansvar i hverdagen, så Iben Busch kan komme ud at handle, ordne andre ærinder – ja, og i det hele taget bare komme ud. For det magter hendes søn ikke; selv ikke en tur i baghaven.

Den anden diagnose

I december 2022 fik Iben Busch’ søn endnu en diagnose. ADHD. Det var en lettelse for alle.

– Allerede i mødregruppen var han meget aktiv. Han var slet ikke interesseret i at sidde og bygge klodser med de andre børn, men var overalt og så sig ikke tilbage. Så da tingene bare var så svære på hans skole, var vi nået til et punkt, hvor vi skulle have afklaret, om det var noget mere her, siger hun.

Igen føler Iben Busch, at hun render panden mod en mur. For det er ikke let at få overtalt PPR til at visitere hendes søn til en ny udredning. Med hjælp fra en børnelæge lykkedes det dog, og på børnepsykiatrisk afdeling bliver han diagnosticeret.

– Det var enormt hårdt at høre, når han sagde, at det virker til, jeg har bakterier i hjernen, at det hele tiden roder rundt. Jeg glemmer aldrig den første dag, da han fik sin ADHD–pille. Jeg gav ham den og gik ind på hans værelse en halv time senere for at tjekke. Så siger han ”mor, jeg har det helt anderledes. Det ligesom om, jeg ikke er vred.” Så gik jeg ud på badeværelset og tudede, siger Iben Busch, hvis øjne bliver en smule blanke ved mindet.

Hendes søn kommer tilbage i skolen efter juleferien, og her oplever lærerne en helt ny dreng. De kan slet ikke genkende ham, efter han har fået den medicin, der får tankerne til at kværne knap så hurtigt rundt i hovedet, og selvbebrejdelsen er aftaget. Men nu er han slået tilbage til noget, der ligner start.

En masse besøg

Det var også hårdt på andre måder for Iben Busch og hendes familie at have et barn med så store udfordringer, inden han fik sin første diagnose.

– Vi blev kigget grundigt efter af kommunen. Der er en række børnefaglige undersøgelser, hvor de kommer hjem her. Vi havde en familievejleder på, og følelsen for os var, at det ligesom var os som familie, der skulle findes en årsag hos. Det var så langtrukkent, og der blev gjort en række tiltag, som vi ikke følte havde nogen effekt. Vi følte, at de forsøgte at bremse udredningen. Efter han blev udredt, føler jeg, at de lytter mere til os, siger hun.

12 uger blev til 11 måneder

Hun retter skytset mod den måde, systemet er indrettet på. Men hun retter det også delvist mod sig selv.

– Jeg har fået henvendelse fra en borger, der nu har ventet 11 måneder på at få sin sag om tabt arbejdsfortjeneste afgjort. De 12 uger er kommunens egen fastsatte frist, som jeg blandt andet selv har været med til at sidde og godkende, men der er jo ikke nogen sanktion over for kommunen. Det er skidt, for de her forældre sidder i forvejen i en enormt presset situation. Forestil dig, du skal stoppe med at arbejde, og du ikke længere har nogen indtægt - hvor skal pengene så komme fra? Hvis du skal vente op mod et år for at få din sag afgjort, hvordan pokker skal du så have råd til at kunne betale for at leve, siger hun og fortsætter:

– Det er jo en enorm hård situation at sætte familier i ud over alt det andet, de står med. Den sorg at have et barn, der er så anderledes, og at man ikke kan være familie på samme måde, som andre familier er. At man ikke kan gå til fritidsaktiviteter, have venner hjemme til spisning en lørdag aften - det kan være den slags ting, man må afstå fra, når man har børn med særlige behov, der er meget følsomme over for skift og forandringer, siger hun.

Flere børn skal udredes

Iben Busch håber, flere børn bliver udredt. For det mener hun, giver både børnene og deres familier bedre forudsætninger for at få en tilværelse til at hænge sammen.

– Jeg tror ikke, man skal være så bange for, at børn får en diagnose. Det giver også de mennesker, der er sammen med barnet bedre forudsætninger for at hjælpe – om det er så i børnehave eller i skolen får de bedre værktøjer til at skabe de rette rammer, siger hun.

Drømmen er, at der bliver skåret nogle hjørner og led af processen hos PPR, så udredninger kan begynde hurtigere.

– Det er ikke altid, det er nødvendigt at lave den fulde PPV (pædagogisk–psykologisk vurdering, red.) Det er noget, der tager lang tid, og dem laver man ikke ret mange af pr. skole om året. Det er derfor, at mange børn venter rigtig lang tid på at blive udredt, siger hun.

Måske ikke for evigt

Nu bliver der gjort et nyt forsøg på at Iben Buschs søn tilbage i skolen igen.

– Vi har fået et andet tilbud, hvor han blev indskrevet i starten af april måned. Han har ikke været der endnu, men vi forsøger at få ham afsted. Jeg har pædagoger herhjemme tre dage om ugen, som siger hej og prøver at få skabt en relation. Og jeg tænker, det vil være det helt rigtige sted at lande, men han skulle have haft meget mere hjælp, da han var mindre. Så kunne det være, at vi ikke var havnet her, siger hun.

Iben Busch gik ind i politik for netop at sætte fokus på børneområdet og de mange udfordringer, familierne har. Og selvom hendes verden i byrådssalen er ved at rinde ud, kan det godt være, det kun er midlertidigt. For Iben Busch har meget mere, hun gerne vil kæmpe for på den front. Så det er ikke sikkert, at der er tale om et permanent farvel til politik.