De sidste bornholmske udråbsord

I denne uge er vi nået til fjerde og sidste del af føljetonen om bornholmske udråbsord, denne lidt underlige gruppe af ord, som har det til fælles, at de kan bruges i udråb, herunder i eder. Og vanen tro går vi traditionelt til værks og anfører ordene i alfabetisk rækkefølge. På vores vej gennem alfabetet er vi i dag nået til bogstavet S.

• Sâbrian eller sâbrikan: Kan både fungere som udråbsord og navneord. Bruges i eder og repræsenterer en mildere form for sværgen ved Satan. Man kan for eksempel sige: ‘Fi for sâbrian!’ og ‘va sâbrian, e du i possen?’ (det vil sige i stadstøjet). Som eksempler på brugen som navneord kan nævnes: ‘Dijn sâbrian’, ‘va e ded for ejn sâbrian?’ og ‘et pâr stora sâbrianna’. Ud over ‘sâbrian’ og ‘sâbrikan’, der begge er almindeligt forekommende former, nævner Teinnæs også formen ‘sâbian’ (uden r) i et af sine eksempler.

• Saingott, sajngott eller singgott: Bruges, når nogen nyser (svarende til rigsdansk “prosit”). Det kommer rimeligvis af tysk “sein gut”. En anden måde, man på bornholmsk kan udtrykke “prosit” på, er ved at sige ‘nyz gott’.

• Sâkran(s) eller sâkrian(s): Bruges ligesom det ovenfor anførte ‘sâbrian’. Man kan eksempelvis sige ‘va sâkran’, ‘for sâkran’ og ‘ded va då ejn sâkrans horra’.

• Sâran(s): Bruges ligeledes som ‘sâbrian’. Teinnæs illustrerer ordet med følgende eksempler: ‘va sâran’, ‘ded e sârans’, ‘dijn sâran’, ‘ejn långer sâran’ og ‘de va ejn norsker hijnst, de va ejn forbajnader sâran te løvva – jâ kjöre frå böjn ejngång, å då jâ komm te stenbrødd, hadde jâ’nte fil på nâd jâul, jâ kjöre på æjarna – de huggde tæmmelit – å når jâ komm jimm, då kjöre jâ på nawen.

• Sjais: Udråb, der blev brugt til at skynde på hestene, når man ville have dem til at gå hurtigere.

• Sjisa: Udråb, der blev brugt, når man ville berolige hestene.

• Stoi: Indgår i gentagelsen ‘stoi, stoi, stoi!’, et udråb, der fungerede som alarmråb, og som ifølge Holms tillæg til Espersens ordbog navnlig blev brugt af børn, når de opdagede, at nogen var i færd med at stjæle eller rapse noget. Holm nævner følgende eksempel: ‘Stoi, stoi, stoi! tjivijn e på gjâred!’ (blev brugt, når nogen ville gå over et gærde for at rapse frugt).

• Stoppenholt: ‘Stop! holdt!’

• Stussj: Udråbsord, der bruges, når man jager grise. Af dette udråbsord har man også dannet udsagnsordet ‘stussja’, der betegner den pågældende handling. Teinnæs illustrerer brugen af det sidstnævnte ord med følgende eksempel: ‘Hajn stussjada ætte grizana’.

• Tait: Et lydefterlignende udråbsord, der bruges som efterligning af gæssenes kækken.

• Tøst: Bruges til at mane til stilhed, svarende til rigsdansk ‘tys!’.

• Under (udtalt med tydeligt d): Bruges som et advarselsråb (“pas på og kom af vejen!”), når der ‘âges ner’ (køres på kælke ned ad en bakke), og om bord på et skib, når der kastes noget ned fra riggen. Ifølge Teinnæs råbte man i det sidstnævnte tilfælde også ‘under i lasten!’

• Vårsarradö: Endnu et af de mange udråbsord, der kan bruges som “pinedød”. Teinnæs illustrerer ordet med følgende eksempel: ‘pinedö! nai, vårsarradö, om jâ gjorr!’. Samme funktion har ‘vasserradö’ i svensk.

• Ytabassana: Udråbsord, der kan bruges, når man løfter et barn op.

Og dermed nåede vi langt om længe til vejs ende i føljetonen om bornholmske udråbsord, så i næste uge skal det handle om noget ganske andet.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk