• Sâran(s): Bruges ligeledes som ‘sâbrian’. Teinnæs illustrerer ordet med følgende eksempler: ‘va sâran’, ‘ded e sârans’, ‘dijn sâran’, ‘ejn långer sâran’ og ‘de va ejn norsker hijnst, de va ejn forbajnader sâran te løvva – jâ kjöre frå böjn ejngång, å då jâ komm te stenbrødd, hadde jâ’nte fil på nâd jâul, jâ kjöre på æjarna – de huggde tæmmelit – å når jâ komm jimm, då kjöre jâ på nawen.
• Sjais: Udråb, der blev brugt til at skynde på hestene, når man ville have dem til at gå hurtigere.
• Sjisa: Udråb, der blev brugt, når man ville berolige hestene.
• Stoi: Indgår i gentagelsen ‘stoi, stoi, stoi!’, et udråb, der fungerede som alarmråb, og som ifølge Holms tillæg til Espersens ordbog navnlig blev brugt af børn, når de opdagede, at nogen var i færd med at stjæle eller rapse noget. Holm nævner følgende eksempel: ‘Stoi, stoi, stoi! tjivijn e på gjâred!’ (blev brugt, når nogen ville gå over et gærde for at rapse frugt).