'Vi må overveje vores sårbarhed'

Det kommende regiment på Bornholm ser ud til at blive for lille til at kunne afværge en let russisk invasion af Bornholm. Danmark må opruste på Bornholm, som svenskerne gjorde det på Gotland, hvis truslen skal forsvinde. Vi må begynde at være ærlige om, hvad der er brug for, siger Jakob Seerup om, hvorfor han har skrevet en artikel, der let vil kunne skræmme mange mennesker på Bornholm.

På ganske få nattetimer vil Rusland kunne erobre og fuldkommen kontrollere Bornholm med en invasion, der vil gå ind i historiebøgerne som en af de hurtigste og letteste nogensinde.

Det billede tegner museumsinspektør Jakob Seerup (i egenskab af privatperson) i en artikel i tidsskriftet POV International, som Tidende i dag bringer et stort uddrag af.

Jakob Seerup fortæller, at han har gået artiklens invasions-scenarie igennem med fem-seks eksperter fra Forsvarsakademiet. Og at ingen af eksperterne afviser, at Rusland kan invadere Bornholm på den lette måde, som artiklen beskriver.

Han ved godt, at hans artikel kan virke skræmmende. Men han følte, at han var nødt til at skrive den. Så han ikke bagefter kunne stå og tænke "Hvad sagde jeg...?".

Hvad gjorde du dig af tanker om, at den her artikel kan opskræmme folk?

– Jeg føler ikke, at min rolle er at opskræmme nogen. Jeg kan også godt forstå, hvis nogle bliver opskræmt. Men jeg mener, at den situation, som vi står i, er så alvorlig, at vi må overveje vores sårbarhed, siger Jakob Seerup.

– Jeg vil godt stærkt opfordre til, at Forsvaret markant styrker sin tilstedeværelse på Bornholm. Jeg ved godt, at der er mange steder, der trænger til et militært løft. Men jeg synes, man bør prioritere det geografiske område, der trods alt ligger mest udsat, siger han.

Et lille regiment er for lidt

Bornholm skal have betydeligt flere soldater og mere militært udstyr, end der synes at være lagt op til, hvis risikoen for en let og hurtig russisk invasion fra søsiden skal afværges, siger Jakob Seerup.

Der kommer et nyt regiment på Bornholm. Men "et regiment" har vist sig at være en flydende størrelse, der kan dække over alt fra cirka 400 til cirka 1.000 soldater.

I den situation skrev Jakob Seerup også sin artikel for at efterlyse en ærlighed om forsvarspolitikken og behovet for forsvar. I stedet for den mangel på ærlighed, som han så kendetegne starten af det nye årtusinde. Og som han mener, at Danmark er nødt til at komme helt væk fra nu.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du skrev din artikel?

– Jeg havde den overvejelse, at jeg hurtigt kunne komme til at fremstå som ham dommedagsprofeten, og om jeg ikke bare skulle holde mig til, hvad der skete i gamle dage, siger Jakob Seerup.

– På den anden side havde jeg det sådan, at nogen må skrive det her. Det er jo ikke noget, som jeg regner med vil ske hverken i morgen eller i overmorgen. Men vi kan ikke se væk fra, at den her trussel eksisterer, og det er det, som jeg prøver at male op.

– Jeg skrev artiklen, efter at jeg sagde til Weekendavisen, at det her kan blive den sidste sommer med fred. Efter jeg havde sagt det, tænkte jeg, at jeg var nødt til at uddybe det synspunkt nærmere. Så tog jeg en dyb indånding og skrev artiklen her.

– Læren af krigen i Ukraine er, at forskellen bliver gjort af antallet af støvler på frontlinjen. Derfor tænker jeg, at Bornholm skal have flere soldater end den bataljon, som der er tale om at oprette nu, siger Jakob Seerup.

– En af grundene til, at jeg tager bladet fra munden er også, at man siger, at man vil oprette et regiment på Bornholm, selvom det nærmere ser ud til at få en størrelse som en bataljon. Jeg troede ellers, at vi var på vej væk fra den her uærlige måde at tale om forsvar på, som man brugte i 2000'erne og 2010'erne.

Eksperter: Jo, det er muligt

Der er mange måder at få budskaber ud på. Og hvis et emne er følsomt, er det nogle gange bedst at holde det blandt få. Men Jakob Seerup overvejede aldrig andre veje end at lægge sine tanker og sin frygt åbent frem i offentligheden.

Overvejede du at skrive det samme, men holde det internt ved at sende det privat til forsvarsministeren, forsvarschefen og Folketingets forsvarsudvalg?

– Nej. Jeg synes, at det skal ud i den åbne debat. Vi skal være ærlige omkring den her situation. Men før jeg skrev artiklen, vendte jeg det scenarie, som jeg skriver om med fem-seks eksperter i sikkerhedspolitik, som jeg kender på Forsvarsakademiet, siger Jakob Seerup.

– Stemningen var sådan lidt fifty-fifty blandt dem. Halvdelen sagde, at en russisk invasion godt kunne finde sted på den måde. Den anden halvdel troede ikke på, at det ville ske. Men der var ingen af dem, der sagde, at det var helt ude i hampen, siger han.

– Alle med kendskab til forholdene og havnen i Rønne er enige om, at det her vil kunne lade sig gøre for russerne. Vi har for eksempel været så utrolig venlige at anlægge en meget velegnet anløbshavn til en invasionsstyrke.

I artiklen taler Jakob Seerup også for, at Vesten i vidt omfang har et fejlagtigt billede af Ruslands præsident Vladimir Putin. Og at det godt kan føre til, at Putin tester Nato ved at indtage en meget lille bid af Nato's territorie, for eksempel Bornholm og en mindre del af Letland. I et håb om, at Nato ikke vil holde sammen.

– Putin er en chancerytter, selvom man i analyserne af ham plejer at betragte ham som meget kalkuleret og velovervejet i alt, hvad han gør, siger Jakob Seerup.

– Det er han ikke. Han er opportunist, og det har han haft vældig meget held med. Han gør noget, og så ser han, hvordan det falder ud. Og det kunne også godt gå ud over os.

Rusland har selv tænkt tanken

Men hvad nu hvis Jakob Seerup i virkeligheden bare forærer Rusland en plan? Det gør han ikke, siger han. For planen (eller en, der ligner meget) er forlængst blevet udtænkt i Rusland, mener Jakob Seerup.

Risikerer du at give Rusland en god idé med den her artikel?

– Nej, det synes jeg ikke. Når jeg skriver det her, er det også fordi jeg er sikker på, at det er en af de ting, som russerne har tænkt igennem nogle gange. Jeg tror ikke, at noget af hvad jeg skriver vil overraske nogen. Hverken i Kreml eller København, siger Jakob Seerup.

– Fra en udsendelse på det russiske stats-tv i 2021 ved vi, at Gotland i den grad var oppe at vende. Det var helt tydeligt en plan, som der var blevet grublet over.

– Men Rusland kan ikke længere bruge den plan, fordi Sverige oprettede et regiment på Gotland, der i modsætning til vores kommende regiment på Bornholm faktisk har størrelse som et rigtigt regiment. I dag er Bornholm så absolut det svageste led i kæden i Østersøen.

Hvor meget og hvilket militær vil det kræve at fjerne den risiko for den form for russisk invasion af Bornholm, som du beskriver i artiklen?

– Nu er jeg jo ikke officer. Men det vil kræve mere end et styrket hjemmeværn og nogle hundrede værnepligtige, siger Jakob Seerup.

– Det vil kræve noget luftforsvar og noget, der kan tage sig af overflademål. Og en hel del mere patruljering, både til søs og af havneområdet i Rønne, siger han.

– Vi er et åbent samfund, og det skal vi være glade for. For det gør, at vi kan færdes åbent og frit. Vi skal måske også bare identificere de sårbare punkter ved at være et åbent samfund. Og være lidt mindre åbne dér.

Hvad har du fået af reaktioner på din artikel?

– Ikke noget særligt. Jeg er lidt spændt på, om der kommer nogle. Det gør der nok, fordi artiklen kommer lige op til Folkemødet.

Læs uddraget af Jakob Seerups artikel efter billedet ...

Her er det Povl Anker, der har lagt til havn ved krydstogtskajen i Rønne. Men den nyanlagte krydstogtskaj kan også blive som en rød løber for en russisk invasionsstyrke i form af to maskerede fragtskibe, der stævner ind i ly af nattemørket, skriver Jakob Seerup. Foto: Morten Brandborg

Seerup: Så let kan Rusland erobre Bornholm

Med tilladelse fra Jakob Seerup bringer Tidende her et langt uddrag af en artikel, som han torsdag fik offentliggjort i online-tidsskriftet POV. Jakob Seerup understreger, at han som privatperson har skrevet et stykke fiktion, men at han finder muligheden for en russisk invasion af Bornholm på denne måde så realistisk, at han er nødt til at advare om den.

En mørk nattetime i august 2025 ændrer to fragtfartøjer pludselig kurs på deres vej ud af Østersøen.

To dage forinden havde de ganske upåagtet forladt den russiske Ust-Luga-terminal i Den Finske Bugt nær Sankt Petersborg. De er blot to fartøjer ud af en sand armada af skibe, der hvert år sejler til og fra Ust-Luga-terminalen.

Mange i Vesten tror, at Rusland er hårdt ramt af sanktioner, men sandheden er, at 3-4.000 skibe årligt sejler til og fra den vigtige terminal – ladet med forsyninger til det russiske marked eller med olieprodukter og andet beregnet til verdensmarkedet.

Mange af skibene er fra den russiske såkaldte "skyggeflåde" af uforsikrede fartøjer under fremmed flag, der fragter især olie og gas ud til købere, der gerne vil omgå de vestlige sanktioner mod Rusland. Faktisk er trafikken i Ust-Luga-terminalen forøget efter 2022.

De to skibe ser længe ud til at være på vej mod Øresund, men ændrer pludselig kurs med retning mod Rønne

På grund af den livlige trafik er det ikke svært for det russiske militær at smugle camouflerede køretøjer og en flere tusinde mand stor invasionsstyrke om bord på to skibe i den store havn. Soldaterne ankommer i civil, og køretøjerne ankommer på togvogne skjult under presenninger.

De to skibe ser længe ud til at være på vej mod Øresund, men ændrer pludselig kurs med retning mod Rønne natten mellem den 23. og 24. august. Det er en lørdag nat og næsten nymåne. Et skydække hjælper til at dække indsejlingen med et fløjlsblødt mørke. Det er to fartøjer af typen roll-on-roll-off.

De er velegnede til at landsætte blandt andet køretøjer ved hjælp af en indbygget rampe, der sænkes direkte ned på kajen, og er således ikke afhængige af en særlig tilkørselsrampe som den, Bornholmslinjens skibe anvender.

Intet at stille op

Skibene behøver ikke bekymre sig om kajplads og dybgang. Takket være anlæggelsen af en særlig krydstogtkaj i Rønne Havn med tilhørende bassin kan skibe med op til 11 meters dybgang snildt lægge til kaj ved det 300 meter lange topmoderne anlæg med et bredt tilkørselsområde.

Det har været brugt til krydstogtskibe, men i de senere år har det især været store vindmølletårne og andre enorme dele fra havvindmøller, der er blevet sat af på kajen som led i opbygningen af havvindenergi i Østersøen. Det er en lidt overset succes for Rønne Havn, der har haft en milliardomsætning på denne aktivitet og har skabt sig et navn som en sikker basehavn for de komplicerede vindmølleoperationer.

Det er lørdag nat og sidst på turistsæsonen. Halvfulde gymnasieelever, der har været på værtshuset "Krydset" efter de første intro-dage på skolen, har stort set gaderne for sig selv. Bornholms nyoprettede regiment er stadig i sin opstart og er endnu ikke fuldt bemandet. Et hold værnepligtige er netop hjemsendt, og først i den kommende uge skal et nyt hold møde ind. Der er halvtomt i barakkerne på Almegårds Kaserne lidt uden for Rønne.

Inde midt på øen, i de gamle koldkrigsbunkere på Segen, sidder et par søvnige sergenter på vagt foran radarskærmene. De lægger først mærke til, at et par skibe med slukket AIS-signal har ændret kurs og stævnet ind til krydstogtkajen, da det er for sent. De kontakter vagthavende på politistationen i Rønne og melder til Forsvarskommandoen, at noget er under opsejling. Men derudover er der intet, de kan stille op.

Ramperne går ned, og et par civile havnevagter får travlt med at flygte, da de ser de første militære køretøjer køre fra borde

På krydstogtkajen i Rønne er der heftig aktivitet. De to civile skibe viser sig ikke at have fredelige hensigter. Ramperne går ned, og et par civile havnevagter får travlt med at flygte, da de ser de første militære køretøjer køre fra borde.

Pansrede køretøjer pløjer i høj fart indgangsporten til området ned. De store trådnetsporte flyver af hængslerne, og det bliver ikke nødvendigt at sætte de medbragte tændsatser på dem.

Snart kører et par større, mærkelige lastbiler ud af det ene skib. De ligner almindelige lastbiler fortil, og ladet består af et højt lad med rør i forskellige dimensioner, der snart hæves truende og peger skråt op mod nattehimlen.

Det er et par Pantsir-S1-systemer, som kombinerer kort- til mellemdistance overflade-til-luft-missiler med 30 millimeter automatkanoner. Systemet er designet til at beskytte militære og strategiske mål mod fly, helikoptere, krydsermissiler og droner.

En anden lastbil, der ser lidt mere moderne ud, kommer også rullende ned på kajen. Det er et Bastion-system, der er designet til at angribe overfladeskibe og landmål ved hjælp af P-800 Oniks supersoniske krydsermissiler.

Kastebold i international krise

I løbet af en times tid er et større antal køretøjer kørt fra borde, og godt og vel 2.000 russiske soldater er på vej ud til de mål, der på forhånd er blevet dem tildelt.

Politistationen og DR P4-lokalradiostationen i Rønne samt TV 2 Bornholms studier i Aakirkeby indtages lynhurtigt. Almegårds Kaserne bliver rendt over ende af en større styrke på et par hundrede mand. De danske styrker her fik aldrig en chance.

Lufthavnen er et søvnigt sted på en augustnat. De 50 mand, der er tildelt den opgave, har intet problem. Deres største skuffelse er, at der ikke er parkeret et par danske F-16-jagerfly under de telte, der er opstillet på forpladsen. Det havde været et flot trofæ!

Men de vidste godt, at det efterhånden kun er sjældent, at flyene er på Bornholm. De blev udstationeret der i 2022 i forbindelse med den første panik efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine, men siden har de været sjældne gæster.

Nato i opløsning

Søndag morgen, da solen står op, er Bornholm under total russisk kontrol. Alle myndighedspersoner er enten anholdt eller gået under jorden. Bornholmerne vågner op til nogle skræmmende dage. Al mobil- og netforbindelse er afbrudt, men i bilradioen kan de lytte til opskræmmende nyhedsudsendelser fra Sverige, der beretter om det uhørte overfald på den danske ø Bornholm – en del af Nato-alliancen!

De russiske antiluft- og antiskibsmissilsystemer dækker en radius på mere end 300 kilometer i diameter. Det vil sige, at russiske skibe uhindret kan passere mellem Bornholm og Kaliningrad i de kommende dage. I de kommende uger og måneder bliver Bornholm kastebold i en international krise, som hænger sammen med en mindre russisk invasion af det vestlige Litauen, hvor de indtager et område, der er kendt som ”Suwalki-korridoren”.

Dermed binder de Rusland sammen med Kaliningrad og nægter Nato-tropper at rykke fra Polen ind i Baltikum over land.

Den aktion går også ud over et Nato-medlem, men Danmark tør ikke deltage i en operation her, så længe bornholmerne sidder som Ruslands gidsler på deres isolerede ø. Verdens stærkeste forsvarsalliance er i opløsning.