Sådan bringer energiøen os mod 42.000 indbyggere

Om målet kan nås på baggrund af Energiø Bornholm afhænger af tre ting.

Jeg var selv til stede, da målet om de 42.000 borgere blev født. Det skete på et visionsmøde i Ystad, mens sneen væltede ned udenfor mødelokalet, hvor den helt nyvalgte kommunalbestyrelse i 2018 samledes for første gang – for at sætte retningen for den kommende valgperiode.

Der var ikke sådan, at man diskuterede frem og tilbage, om det mest realistiske bud på et mål nu hed 39.999 eller 50.000. 42.000 borgere var resultatet af et regnestykke, der blev præsenteret for os: Dette mål var vi nødt til at nå, hvis Bornholm nogensinde skulle drømme om en bæredygtig økonomi.

Intuitivt er det ikke svært at forestille sig, at der er en grænse for, hvor lille et samfund, man kan være med eget hospital, lufthavn og gymnasium. Vi kan jo se, at der er grænser for, hvor mange medicinske sengepladser man kan holde åbne, hvis der er mangel på sygeplejersker. Der skal være børn nok i et skoledistrikt, hvis ikke skolen skal lukke. Der skal købes nok ind lokalt, hvis brugsen skal holde åbent. Der skal også betales skat nok til, at vi kan lønne hjemmehjælpen.

Siden 2018 har CRT flere gange set skeptisk på, hvor gode chancerne var for, at Bornholm så faktisk kunne opnå kommunalbestyrelsens mål, og vi er nok ikke de eneste. Nogle gange er det ikke nok at ville og skulle. Et mål behøver ikke være realistisk, bare fordi det er nødvendigt. Og selvom der har været positive vinde de seneste fem år, så er det svært at forestille sig, at den naturlige udvikling alene, selv med en meget stor figur af Rune Holm, skulle få en flad eller svagt stigende kurve til pludselig at ligne en hockeystav.

I 2020 besluttede regeringen så, at der skulle investeres milliarder i Energiø Bornholm. Og ikke længe efter gjorde Ruslands invasion af Ukraine, at europæiske ledere enedes om at sætte meget høje mål for investeringer i vindenergi i hele Østersøen. Der er tale om så store summer, at man dårligt kan drømme om andre og større appelsiner i turbanen i en overskuelig fremtid.

Det naturlige spørgsmål, vi stillede os i CRT, var derfor: Hvor tæt på 42.000 borgere kan vi komme med Energiø Bornholm?

Regnestykket

Inden vi ser på regnestykket, så lad os lige se på hvad vi allerede ved:

• Vi ved, hvilke brancher der bliver påvirket mest af energiøinvesteringen, det fortæller erfaringen os.

• På Bornholm er der allerede i dag indenfor disse brancher nærmest fuld beskæftigelse. Det betyder, at de allerede i dag har udfordringer med at skaffe hænder.

• Frem mod 2030 ved vi også, at en relativ stor del af den bornholmske arbejdsstyrke vil gå på pension.

• Selv uden en energiø-investering kan Bornholm forvente stor mangel på især faglært arbejdskraft.

• Når vi ser tilbage i tiden, kan vi se, at der er en ret tæt sammenhæng mellem antallet af job og befolkningstallet. Bornholm er et populært sted at bo, hvis man altså kan finde et job.

• Vi har erfaring med, hvor mange tilflyttere, der kommer alene, og hvem der medbringer familie.

Vi må altså regne med, at den lokale beskæftigelse på Bornholm, der skal bruges til Energiø Bornholm, kan og skal tiltrækkes fra det øvrige land og fra udlandet.

Vi må så også regne med, at den tilrejsende arbejdskraft medbringer det samme antal partnere og børn som alle andre normale tilflyttere.

Så lad os vende tilbage til regnestykket. Og lad os fokusere på det, vi kan være rimeligt sikre på:

1. For det første tror de fleste af os efterhånden på, at Bornholm får et landanlæg og bliver servicehavn for havmølleparken, når den er bygget.

2. Dernæst kan lokale virksomheder håbe på, at Bornholm også bliver installationshavn, når havmølleparken skal etableres.

3. Endelig er der hele talen om et power-to-x-anlæg. Det kan dele befolkningen lidt. Men hvis det kommer, så vil det sandsynligvis blive af en vis størrelse for at kunne tjene sig selv hjem. Vi har brugt et eksempel på 3 Gigawatt. Det er et meget stort anlæg i forhold til dem, man kender i dag. Men interessen for alternative brændstoffer til fly og færge samt behovet for at kunne bruge store mængder energi, når vinden blæser, peger på, at den størrelse anlæg vil være en mulighed.

Nu gik CRT’s opgave på at gribe knoglen og bede diverse eksperter og industrien om at dele deres erfaringer og forretningshemmeligheder: Hvor mange hænder har man brug for lokalt, i de tre dele af regnestykket.

De mange forskellige oplysninger samlede vi og lagde ind i vores store lommeregner: Den Regionaløkonomiske Model SAM-K/LINE.

Tusind tilflyttere

Ved et landanlæg og servicehavn anslås 390 varigt beskæftigede. Svarende til en tilflytning på 460 inklusive familie. I sin mindste version kan Energiø Bornholm altså bringe os over de 40.000 indbyggere.

Bornholms rolle som installationshavn anslås at betyde yderligere 100 varigt beskæftigede og en tilflytning på cirka 120 inklusive familie.

Ved et power-to-x-anlæg øges den samlede varige beskæftigelse med 410 og dermed en samlet ekstra tilflytning på cirka 480.

Det kræver altså et power-to-anlæg, hvis det samlede befolkningstal skal i vejret med ca. 1.060 indbyggere i 2030.

Med i disse godt 1.000 tilflyttere har vi også indregnet afledte effekter. F.eks. vil der være en øget efterspørgsel efter dagligvarer, restauranter og pasningstilbud.

Dette forbrug stammer både fra alle dem, der er varigt beskæftigede med energiøen, når det hele er i drift, men vi har også taget hensyn til cirka 5.300 årsværk af midlertidigt beskæftigede, der vil opholde sig på Bornholm i kortere perioder i forbindelse med installeringen af Energiø Bornholm.

Det hele er inkluderet i de 1.060. Og vil altså kun få os op imod de 41.000 indbyggere.

Grøn vækst på Bornholm

Det vi ikke har talt med, er den beskæftigelse, der kan opstå på Bornholm ved, at det bornholmske erhverv "forgrønnes" eller finder "nye grønne stier".

En forgrønnelse af det bornholmske erhverv betyder, at erhvervet vi kender i dag, finder nye måder at drive deres forretning på i kølvandet af den grønne omstilling.

Nye grønne stier inkluderer helt nye erhverv, der opstår ved tilflytning til erhvervspark eller som nye forretningsmuligheder, der opstår på baggrund af spildvarme, et avanceret elnet, data om elforbrug, m.m.

Det er umuligt i dag at sige, hvor mange virksomheder og job, der realistisk kunne ligge i disse grønne erhvervsmuligheder. Omvendt ville det være urealistisk at forestille sig, at der ingen nye energirelaterede virksomheder vil komme til øen som følge af energiøinvesteringerne.

Og det vi ved er, at vi er 3.000 bornholmere, der i dag har arbejde i brancher, der enten direkte eller indirekte er meget CO2-udledende og derfor følsomme overfor CO2-afgifter, klimamål og energikriser. Så grøn vækst er ikke længere et valg, det vil være en præmis for arbejdsmarkedet på Bornholm.

Åben dør-projekter

Nu er der jo ikke kun statens Energiø Bornholm, men også to åben dør-havmølleparker (plus den mindre borgerdrevede havmøllepark). De to åben dør-projekter er p.t. sat på standby og er derfor heller ikke medregnet. Et power-to-x-anlæg på 3 GW vil dog være afhængig af en energiproduktion, ikke kun fra Energiø Bornholm, men også fra disse to havmølleparker.

Hvis vi på baggrund af beregningerne fra Energiø med tommelfingerregning skal vurdere betydningen af de to åben dør-projekter, så er behovet for yderligere 500 årsværk ikke urealistisk. Det vil igen svare til en tilflytning på ca. 590 personer.

Dermed ville den nødvendige tilflytning bringe Bornholms indbyggertal i 2030 op på cirka 41.200 personer.

Hvor tæt på 42.000 borgere kommer vi så med Energiø Bornholm?

Om de 42.000 kan nås på baggrund af Energiø Bornholm afhænger aldeles af tre ting: Det kræver et stort power-to-anlæg, og derfor kræver det også de to åben dør-projekter; og helt i mål kommer vi kun ved en forgrønnelse af det bornholmske erhvervsliv.

 

Debatten

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den anden er med temaet Energiø Bornholm og handler om de muligheder og udfordringer, som vi står overfor i arbejdet hen mod det enorme energiprojekt.