Jeg drømmer småt

Jeg drømmer om, at mit Bornholm ikke skal ødelægges, for at vi kan blive energiproducent for fjerne egne. Som en arabisk oliestat, bare uden indtægterne og uden bestemmelse over, hvad der skal ske med vores land.

Jeg drømmer om et Bornholm, hvor fremtiden er i tråd med de særlige værdier, jeg har oplevet på Bornholm og værdsat gennem 45 år her. Efter at være vokset op i Københavns omegn og flyttet her til som 24-årig.

De særligt bornholmske værdier for mig er et samfund, der er overskueligt, varieret og sammensat af mange små elementer. Det gælder både for erhvervslivet og kulturen. Fundamentet for alt dette er naturen. Inden for et skarpt begrænset område er her en overdådighed af variation. Havet omkring os gør det lidt svært at komme her til. Det er godt. Så kan vi til fulde mærke roen falde på os og sænke skuldrene ved ankomsten ovrefra.

Det er det Bornholm – Landet Bornholm – som jeg nærmest blev forelsket i. Jeg deler derfor slet ikke chefredaktør Gravgaards og rigtig mange andres opfattelse, når han skriver (i lederen 19. maj), at "det er tid til at drømme stort på klimaet og Bornholms vegne".

At han vil drømme stort og godt for klimaet, er jeg med på. Men jeg synes de "store drømme" for Bornholm, der folder sig mere og mere ud fra mennesker med indflydelse (lokal- og landspolitikere, Energinet, offentlige og private interesser i energisektoren, Rønne Havn) ligner et mareridt for det Bornholm, som jeg holder af. Og det er allerede ved at blive virkelighed.

Det begyndte med, at et grønt område i Rønne, der lå nedenfor Galløkken (fredet område) og et "blåt" område i Østersøen, som åbenbart ikke er fredet, blev omdannet til en kolossal projektørbelyst øjebæ. Et projekt, der med sin voldsomhed har sat et varigt aftryk i landskabet omkring Rønne – og undervejs skabte en støjterror, der fik naboerne til at overveje, om de boede det forkerte sted.

Rønne Havn fortsætter med at "drømme stort" med etape 3 og 4 af ombygning af havnen. Lokalt kulturmiljø og vand i havnebassiner omdannes til mere asfalteret, projektørbelyst øjebæ – endnu tættere på Rønnes gamle by og dens mange beboere. En samlefabrik for vindmøller op i +100 meters højde midt i byen. Det er ikke min drøm.

Det skal så suppleres med en ny og længere kaj, så endnu større krydstogtskibe kan anløbe Rønne. Det er ikke min drøm om fremtidens turisme for Bornholm. Hverken for klimaet (CO2 og luftforurening) eller for miljøet for turister og bornholmere, når der for et par timer kommer flere tusinde mennesker til vores ret små bysamfund.

Nu drømmes der videre om en række gigantiske industribyggerier, fordi centrale (folkevalgte!) magthavere mener, at Bornholm skal lægge jord og vand til energianlæg, der skal forsyne Danmark og Tyskland. Vindmøller, transformatorstationer, brændstoffabrikker af ukendte dimensioner på lille Bornholm. Det er heller ikke min drøm.

Det er – ligesom havnebyggeriet – voldsomme indgreb i det Bornholm, som jeg holder af. Byggerier som der – trods deres omfang – kommer få varige bornholmske job eller tilflyttere ud af. Center for Regional- og Turismeforskning har ikke regnet på, hvor mange fraflyttere det vil betyde på den lange bane med denne ændring af Bornholms dna.

Jeg vil hellere drømme småt. Det passer bedre til mig og mit Bornholm. Jeg vil drømme om mange små virksomheder, iværksættere, it-virksomheder og udvikling af de store industrier, vi allerede har. Jeg drømmer om, at folk fortsat vil besøge Bornholm som ferieø og ønske at flytte hertil på grund af den særlige ro, natur og variation i kulturen og erhvervslivet, vi har. Jeg drømmer om, at mit Bornholm ikke skal ødelægges, for at vi kan blive energiproducent for fjerne egne. Som en arabisk oliestat, bare uden indtægterne og uden bestemmelse over, hvad der skal ske med vores land.

Hertil kommer de generelle risici ved projektet. Der drømmes om energianlæg, som koster milliarder og vil skabe blivende ændringer i Bornholms og Rønnes landskaber baseret på en teknik, der kan være forældet, længe inden vi er færdige med at betale regningen. Og en transformatorstation, der samler el fra flere hundrede vindmøller. Er det en gennemtænkt konstruktion? Så skal der kun en enkelt sprængladning i Sosebugten til at sætte alle møller ud af spillet. En operation for amatører sammenlignet med gasledninger på Østersøens bund. En situation, der også vil ramme "fødekæden" knyttet til energiøen som power-to-x, Bornholms fjernvarmeforsyning, eventuelt nye virksomheder baseret på overskudsvarme.

Vi skal selvfølgelig arbejde for en grøn omstilling, men på en måde der er afbalanceret i forhold til Bornholms miljø og værdier. Og mere decentral i sin konstruktion for at skabe større sikkerhed i tilfælde af sabotage – og nærhed til brugerne i Danmark og Tyskland. Der er nok at tænke over. Ruslands angreb på Ukraine og trusler mod infrastruktur i det hele taget er afgørende faktorer, der ikke er tænkt med i drømmene om energiøen. Det kan blive katastrofalt. Derfor: Stop udbygningen af Rønne Havn nu. Stop energiøen på Bornholm nu.

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den anden er med temaet Energiø Bornholm og handler om de muligheder og udfordringer, som vi står overfor i arbejdet hen mod det enorme energiprojekt. Temaet afsluttes med en debatsalon i Elværket i Rønne tirsdag den 23. maj klokken 16.30.