Et historisk tilbageblik viser os, hvordan etableringen af de tre jernbanelinjer i starten af 1900-tallet satte skub i en byudvikling inde på Bornholm. Der kom mejerier i alle sogne, og næsten alle havde banekontakt. Og der blev i mange af byerne inde i landet bygget store siloanlæg, hvorfra kornet fra oplandets landmænd kunne komme med banerne til udskibning i Rønne og Nexø.
Reagerede man dengang negativt over at skulle se de nye store siloer konkurrere med kirkespirene om at være højest? Vel næppe mange, for siloerne bragte velstand og udvikling til byerne. I dag har vi vænnet os til dem og synes vel, at de udstråler en svunden tids foretagsomhed.
Når vi nu 100 år senere igen står i en tid med store forandringer, denne gang affødt af den nødvendige grønne omstilling, kan denne lige som for 100 år siden ikke ske, uden at det kan komme til at sætte sig spor i landskabet og i byerne.
Bornholm vil alene få glæde af energiøen, hvis den sikrer blivende arbejdspladser. Vi har endnu ikke garanti for, at også Bornholm vil kunne trække på strømmen fra havvindmøllerne. CRT præsenterede for nylig dets estimater for, hvad der kan forventes af mulige arbejdspladser. Det skete i tre scenarier, der spændte fra 460 til 1.060 nye arbejdspladser afhængig af, i hvor høj grad strømmen blot blev sendt videre eller kunne nyttiggøres på øen.