Det handler om ejerskab til energiøen

Vi har brug for at sikre de små 1.100 arbejdspladser, der er et stort skridt nærmere de 42.000 indbyggere, vi drømmer om at blive for at sikre et samfund med flere erhvervsaktive og en sundere økonomi.

Et historisk tilbageblik viser os, hvordan etableringen af de tre jernbanelinjer i starten af 1900-tallet satte skub i en byudvikling inde på Bornholm. Der kom mejerier i alle sogne, og næsten alle havde banekontakt. Og der blev i mange af byerne inde i landet bygget store siloanlæg, hvorfra kornet fra oplandets landmænd kunne komme med banerne til udskibning i Rønne og Nexø.

Reagerede man dengang negativt over at skulle se de nye store siloer konkurrere med kirkespirene om at være højest? Vel næppe mange, for siloerne bragte velstand og udvikling til byerne. I dag har vi vænnet os til dem og synes vel, at de udstråler en svunden tids foretagsomhed.

Når vi nu 100 år senere igen står i en tid med store forandringer, denne gang affødt af den nødvendige grønne omstilling, kan denne lige som for 100 år siden ikke ske, uden at det kan komme til at sætte sig spor i landskabet og i byerne.

Bornholm vil alene få glæde af energiøen, hvis den sikrer blivende arbejdspladser. Vi har endnu ikke garanti for, at også Bornholm vil kunne trække på strømmen fra havvindmøllerne. CRT præsenterede for nylig dets estimater for, hvad der kan forventes af mulige arbejdspladser. Det skete i tre scenarier, der spændte fra 460 til 1.060 nye arbejdspladser afhængig af, i hvor høj grad strømmen blot blev sendt videre eller kunne nyttiggøres på øen.

Vi har brug for at sikre de små 1.100 arbejdspladser, der er et stort skridt nærmere de 42.000 indbyggere, vi drømmer om at blive for at sikre et samfund med flere erhvervsaktive og en sundere økonomi.

Derfor bør vi være åbne over for at se en ny tids erhvervsmuligheder sætte sig spor i landskabet og i byerne. Det kan f.eks. være de tekniske anlæg til fremstilling af grønne brændstoffer til fly, skibe og dieselbiler. At det skulle være en mulig forretningsmodel bunder i, at det er væsentligt billigere at sende de nye brændstoffer fra Bornholm i rør til modtagere i Danmark eller udlandet, end det er at sende den nødvendige strøm i søkabler fra Bornholm til Danmark eller udlandet for her at bruge den til fremstilling af de grønne brændstoffer. På den front har Bornholm således en konkurrencefordel.

Et andet interessant perspektiv er mulighederne for at udnytte den kolossale mængde spildvarme, der vil komme fra transformerstationerne og fra produktionen af de grønne brændstoffer. Det kan ske i vore fjernvarmenet, men bør også åbne nye erhvervsmuligheder inden for gartnerier. I Island dyrker man i kraft af billig termisk energi fra undergrunden i stor udstrækning egne grønsager og tropiske frugter. Det burde Bornholm inspireres af, nu vi kommer til at stå med store mængder af spildvarme, som det ville være tåbeligt at sende ud i atmosfæren, uden den har gjort gavn forinden.

Set med turismens øjne ville det nok ikke være klogt at lægge sådanne tekniske anlæg kystnært. Men i de "yngre" byer inde i landet ville sådanne anlæg blive set som udtryk for tidens foretagsomhed, hvad den grønne omstilling angår. Hvad højden af de nye elektrolyseanlæg angår, vil de langt fra overgå højden af de gamle siloer, vi i dag har lært at leve med.

Hvis kommunalbestyrelsen samtidig giver tilsagn om, at der ved anlæg af disse nye arbejdspladser også følger nye boliger med, så står indlandsbyerne med muligheden for en revitalisering, der kan styrke dem og den offentlige og privat service, de har tilbage.

Vælger kommunalbestyrelsen at være åben for en energiø, der kan sikre små 1.100 nye arbejdspladser, skal man i gang med forarbejdet til en kommuneplanrevision, der skal anvise plads til de nye arbejdspladser og boliger. Fra BBS' side håber vi, det kan ske i dialog med by- og borgerforeningerne i de lokalsamfund, der er positive over for tanken om at huse de nye grønne arbejdspladser og de medfølgende boliger. Så kan vi få lokalsamfund, der føler ejerskab til udviklingen i deres område, når den nye tids "spor i landskabet" er noget, man selv har haft indflydelse på.

 

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den anden er med temaet Energiø Bornholm og handler om de muligheder og udfordringer, som vi står overfor i arbejdet hen mod det enorme energiprojekt. Temaet afsluttes med en debatsalon i Elværket i Rønne tirsdag den 23. maj klokken 16.30.