’Hujnnakjeis’ – den vilde kørvel er junis brudeslør

Sommeren er kommet og naturkalenderen byder på smukke blomster og flere fugle.

Naturkalenderen for juni har for nogle en mærkelig overskrift.

Andre, især de ældre bornholmere kan huske, navnet ”Hujnnakjeis” er den vilde kørvel. En skærmplante med åbne hvide skærme der kan minde om et brudeslør. Den vokser overalt, særligt i øens grøftekanter hvor den i juni har afløst de flotte vilde gule tulipaner. I juni er turen kommet til de sidste buske og træer med hvide blomster – den duftende hyld. Hvis blomster kan drikkes som hyldedrik, med eller uden hvidvin. Hvorfor ikke bruge dem til knasende sprøde pandekager?

Opskrift: Pluk et antal blomster. Klip stilken fra og dyp dem i en tynd pandekage dej. Læg dem på panden med smør, efter stegning kan de serveres med syltetøj. Sukker er ikke nødvendig for blomsterne er søde.

De sidste og første trækfugle

Først i maj ankom forårets sidste trækfugle.

Gøgen, mursejleren og hvepsevågen. Rovfuglen ligner en musvåge, og ankomsten fra det tropiske Afrika er nøje tilpasset dens føde. Hvepsevågen lever nemlig af fede hvepselarver. Den kommer derfor først, når skovens hvepsebo myldrer med larver. Den flyver allerede retur i august, når larverne er spist.

Sidst i juni trækker de første nordiske vadefugle sydpå. Det er de flotte brushaner i deres yngledragter. Hunnerne bliver på ynglestedet og tager slæbet med ungerne. Samtidig trækker den store regnspove sydpå, her er det til gengæld alle hunnerne. Magen bliver hjemme og sørger for ungerne, da hannen er bedre til at passe dem.

Blomsternes Bornholm

Allerede midt i maj var anemonerne færdige for i år.

De sidste strakte halsen mod solens stråler, men visnede da skovens løvtræer forvandlede skovbunden til mørke. Forårets mælkebøtter er i juni visne, de blomstrer også i august. Ranunkler er gule, men kaldes for smørblomster, de blomstrer på åbne områder i juni. I bornholmske løvskove på muldjord kan man se den violette skovstorkenæb, den er sjælden i det øvrige land.

Langs vores åbne kyster og tørre områder blomstrer den violette tjærenellike og flotte røde dagpragtstjerner. Mange steder vokser den høje fingerbøl med hvide, blå og lyserøde farver. Planten kaldes også digitalis, den indeholder giften digitalin ligesom de smukke liljekonvaller.

Tilbage til den vilde kørvel og det bornholmske navn

Det første i navnet ”Hujnnakjeis” betyder hund, altså noget nedsættende ligesom hundevagten på et skib, hunde(dårlige) dage og den giftige hundepersille.

Det sidste ”kjeis” betyder ketsjer, og hentyder derfor til en dårlig ketsjer. Med sine åbne skærme kan den vilde kørvel ikke bruges som en ketsjer. Det gør til gengæld de visne skærme på vild gulerod der blomstrer i juli. De ruller sig sammen og ligner en lille ketsjer eller ruse til fisk. Nogle gange er navnedialekter svære at blive klog på.

Gøgeurter og gøgespyt

Mange orkideer har navn efter gøgen.

Måske skyldes det, at de blomstrer når gøgen kukker. Det er de forskellige gøgeurter. Også andre naturfænomener har navn efter gøgen. Skumcikadens luftfyldte skum på grene og blade kaldes for gøge spyt. Hele juni måned kan man se skummet, og inde i det ligger den lille gule larve af cikaden. Den har selv lavet skummet til sin beskyttelse, og luften kommer fra dens endetarm. Når larven skal forpuppe sig kræver den mere plads. Så prikker den hul i nogle af luftboblerne.

Magi i sommernatten

Omkring sankthans og det meste af juli kan man tage på nat-tur, og opleve et magisk fænomen.

Lysende små insekter med gult -grønt lys i sommernatten. Det er sankthansorme. Det er mest det voksne insekt, der lyser, hunnen med den stærkeste farve. Lyset skyldes en kemisk reaktion, der frigør energi. Videnskabeligt kaldes fænomenet for bioluminescens. Det bedste sted på Bornholm for at opleve det magiske syn er ved de åbne enge i Baste Mose i Almindingen.

En digter skrev om fænomenet med dette vers: ” Hvordan kan du farve og fjumse med sådan en glød i din numse”.

Månedens blomst

Der er mange bejlere til titlen som månedens blomst.

Jeg udnævner alligevel de smukke liljekonvaller, dels fordi de er flotte og emmer af skærsommer. Den vokser kun på sur jord, såkaldt morbund. Som regel er jorden sur, hvor der engang har vokset lyng. Vores medier fortæller, at den kan forveksles med ramsløg, men de er færdige i slutningen af maj og vokser kun på fugtig muldjord.

På Bornholm blev den kaldt den ”Lille konval” og i ældre dage gik fattige koner til Almindingen og plukkede dem, for at sælge dem til de fine damer i byerne. Planten med grønne blade og yndefulde hvide blomster er faktisk en gammel lægeplante. Den indeholder giftstoffet digitalin ligesom fingerbøl, og blev brugt mod hjertesygdomme. Giften anvendes stadig men i kemisk udgave. Allerede i 1600-tallet befalede Kong Chr. 4 sine danske lensmænd om indsamling af liljekonvaller, der skulle sende til København og bruges mod hjertesygdomme.

Også plantens røde bær er giftige, selv vandet i stuens vase. Små børn kan dø, hvis de drikker vasens vand. Men synet er smukt. Der vokser utrolig mange liljekonvaller på højderne over Ekkodalen, samt ved Gryet i Bodilsker med sine mange bautasten.