Skræmmende: Energiøen kan nu koste staten 31,5 milliarder

En ny vurdering af Energiø Bornholms projektøkonomi viser ifølge Ingeniøren, at byggeriet af vindmølleparkerne og el-infrastrukturen, i det mest sandsynlige af ministeriets scenarier, vil give et underskud på 12 milliarder kroner.

”Det er en betingelse for projekterne, at de er rentable”. Sådan lyder en sætning i den historiske politiske klimaaftale, som blev indgået i august 2020 og satte de to energiøer i Nordsøen og Østersøen på skinner.

En opdateret analyse af den langsigtede økonomi for Energiø Bornholm viser, at det storstilede energiprojekt vil kræve statsstøtte for at løbe rundt. Det skriver fagmediet Ingeniøren, der er kommet i besiddelse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets seneste vurdering af rentabiliteten.

Analysen består af flere scenarier, og i det, som ministeriet anser for at være det mest sandsynlige, vil Energiø Bornholm ende med et projektøkonomisk underskud på 12 milliarder kroner, som ifølge Ingeniøren må dækkes med statsstøtte. Det vil kræve 1,6 milliarder kroner årligt i 20 år – i alt 31,5 milliarder kroner.

Underskuddet er blevet to milliarder kroner større, end da en tilsvarende økonomisk vurdering blev udformet i efteråret 2022, skriver Ingeniøren. Det fremgår ikke af artiklen, hvad der har forringet projektøkonomien. Sidste efterår var det fremme, at ansøgningerne fra Copenhagen Infrastructure Partners og Ørsted om opførelsen af to store havvindmølleparker øst for Bornholm via åben dør-ordningen fik ministeriet til at nedjustere forventninger til energiøens projektøkonomi.

Partierne bag klimaaftalen valgte sidste sommer at udvide Energiø Bornholm fra 2 til mindst 3 gigawatt, selvom forventningerne til rentabiliteten ikke var de samme som to år tidligere. At politikerne trods de ændrede økonomiske udsigter bakkede op om Energiø Bornholm, hang sammen med spørgsmålet om forsyningssikkerhed, lod Venstres daværende klima- og energiordfører, Carsten Kissmeyer, forstå.

– Situationen er lige nu kritisk, og når vi ser ind i fremtiden, er det nødvendigt at få sikret, at vi har energi nok, sagde han til Ingeniøren, hvor han mindede om, at økonomien i sidste ende både vil afhænge af udbudsrunderne og fremtidens elpriser.

– Hvis vi får et niveau på elpriserne, der ligger lidt højere, end vi oprindeligt regnede med, så vil jeg jo gætte på, at vi godt kan se, at det her kan blive rentabelt.

Historisk har havvindmølleparker krævet statsstøtte, men inden for de seneste år er havvindmøller blevet så effektive, at projekter kan undgå at blive en nettoudgift for staten. Parken Thor, der er under opførelse i Nordsøen, er første eksempel på et projekt, som ikke er afhængig af statsstøtte.

Fakta: Politiske aftaler om energiøers økonomi

Fra klimaaftalen, juni 2020:

”Den ene energiø skal placeres i Nordsøen og skal have en kapacitet på 3 GW i 2030 med plads til mindst 10 GW på sigt. Øen i Nordsøen udbygges i faser i takt med, at elforbruget stiger, og energiøen tilsluttes handelsforbindelser til andre lande. Den anden energiø etableres på Bornholm og skal have en kapacitet på 2 GW. Det er en betingelse for projekterne, at de er rentable”.

Fra tillægsaftale, februar 2021

”Energiøerne skal skabe optimale markedsrammer for etablering, drift og innovation i relation til havvind og understøtte en udvikling, hvor den grønne omstilling og den fortsatte udbygning med havvind så vidt muligt drives af markedet på markedsvilkår uden offentlig støtte. Det er i den sammenhæng afgørende for aftalekredsen at understøtte en omkostningseffektiv elektrificering af Danmark og Europa. Aftalekredsen noterer sig, at klima- og energiaftalen af juni 2020 samlet set ikke medfører fordyrelser for borgere og virksomheder og lægger vægt på at aftalen understøtter lavere energipriser.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet