At bevare bygningerne i stedet for at bygge nye er med til at understøtte bæredygtighed, som også er et af projektets og kampagnens mål. Ligeledes er de nye mødesteder tænkt i bæredygtighed med bornholmsk arbejdskraft og fortrinsvis bornholmske materialer.
Nye fællesskaber er opstået i løbet af klyngens levetid, og den udvikling er helt klart sket i takt med de mange borgermøder, vi har haft på kryds og tværs. Den tidligere Klemensker-Rø avis er blevet til en fælles Klyngeavis, som udkommer 6 gange om året. Her kan man læse baggrundsartikler om borgere og virksomheder og følge med i aktivitetskalenderen, som efterhånden er ret fyldig. Mange nye fælles aktiviteter for klyngen er opstået: vandre, løbe- og cykelture, virksomhedsbesøg, årlige løvfaldsture og senest en lokaldyst de fire byer i mellem, hvor man i alle aldre og fysisk formåen kunne konkurrere om, hvilken by er den mest aktive. Fællesspisningerne og sommerfesterne er ikke kun for den enkelte bys borgere, men får også nu besøg fra klyngens øvrige borgere. Man er blevet gode til at invitere hinanden, og det er med til at bane vejen for en fællesskabsfølelse og identitet.
Eneste by i klyngen med bopælspligt er Klemensker. I de øvrige byer oplever vi, at vores huse bliver købt af fritidsborgere. Det er en politisk beslutning, og emnet har været til diskussion flere gange. Men beslutningen ser ikke ud til at bliver ændret. Ændringer sker der til gengæld i vores byer og lokalsamfund i takt med, at husene bliver solgt som fritidshuse. Jeg kan mest udtale mig ud fra situationen i Rø, hvor jeg selv bor. Der er både positive og negative effekter. De positive er, at husene bliver solgt og sat i stand. Der er virkelig sket meget. Det negative er, at husene ikke er beboede året rundt. I den gade, jeg bor i med 22 huse, er halvdelen nu fritidshuse. Nogle af borgerne ser vi ofte, andre ser vi næste aldrig. Vi oplever, at flere huse bliver lejet ud i sommerperioden. Jeg frygter, at det på sigt går ud over fællesskabet i byen. Det er i forvejen svært at rekruttere frivillige til foreningsaktiviteter, og det bliver ikke nemmere, når vi bliver færre fastboende. Og dog – det kan måske også vendes til en positiv udvikling. Vi oplever, at nogle af de fritidsborgere, som kommer her ofte og viser interesse for lokalområdet. I Rø Borgerforenings bestyrelse har man gjort plads til to fritidsborgere uden stemmeret, men med ret til at byde ind med nye ideer og initiativer. Det styrker også vores ambitioner sammen med kampagnen 'Mødestedet' at gøre området attraktivt for nye tilflyttere.
Bump på vejen har der selvfølgelig været. Et af dem er, at vi måtte se i øjnene, at det største nedslagspunkt i vores projekt måtte skrinlægges. Meningen var, at der skulle etableres en stor samlingsplads i Klemensker mellem hallen og den tidligere skole. Men Realdania og Lokale- og anlægsfonden meddelte, at de ikke kunne støtte noget nyt ved siden af skolen, som står og forfalder. Ærgerligt at en bygningsmasse, som faktisk pt. både rummer Ungdomsskolen, Dybdalsskolen og flere foreninger, skal være en stopklods for videreudvikling af et lokalsamfund. Det er Regionskommunen, der ejer bygningen, og dermed står for vedligeholdelsen. Set i bæredygtighedens lys er vi mange, der ikke forstår kommunens prioriteringer.