Vi drømmer om at gøre Bornholm til et attraktivt sted at bo og leve i

Byggeriet skal i den grad understøtte udviklingen af det levende liv på Bornholm. Vi skal genbruge bygninger og ud

4-kløver-klyngen er et samarbejde mellem de fire lokalsamfund Aarsballe, Klemensker, Nyker og Rø. Den overordnede visionen for vores projekt ”Vi mødes i det grønne” er at skabe fællesskab, glæde og samvær på tværs af et attraktivt miljø baseret på både fysisk, social og mental sundhed – med naturen som omdrejningspunkt.

Det skal udmønte sig i at skabe fællesskaber og mødesteder for alle aldre samt forbinde de fire byer med flere og bedre cykelstier, ridestier og vandrestier. Ønsket er desuden at inspirere til at de fire medborgerhuse og deres idrætsanlæg i højere grad benyttes som en fælles ressource for bevægelse, aktivitet og samvær i klyngen.

Projektet startede i 2017, hvor de fire indlandsbyer dannede et klyngesamarbejde. Bag initiativet stod kampagnen Landsbyklynger i Danmark startet af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Sekretariat for Landsbyklynger i DGI. Deres vision med samarbejdet er at bidrage til, at det forsat er attraktivt at bo, arbejde og besøge Danmarks landsbyer.

Med en ansøgning til kampagnen Mødestedet gav Realdania og Lokale- og Anlægsfonden tilsagn til projektet med krav om yderligere medfinansiering, som endelig faldt på plads i slutningen af oktober 2022 med et tilsagn fra Bornholms Regionskommune og Statens pulje til Landsbyfornyelse.

Mere end fem års hårdt arbejde er nu resulteret i, at vores drøm er ved at gå i opfyldelse. Det har kunnet lade sig gøre gennem mange borgermøder, såvel i de enkelte byer som til store fællesmøder i klyngen, hvor vi har vendt muligheder og udfordringer med Bornholms Regionskommune som medspiller og med Center for Regional Turismeforskning, som har bistået i en proces med at udfærdige lokale udviklingsplaner for hver by.

Arkitekterne MATTERS har været med til at videreudvikle projektideen til et egentligt skitseprojekt og har bistået i processen med at samle og løfte en fælles identitet for klyngen og projektet med øje for stedets fortællinger og potentialer. Baggrunden for klyngens valg af MATTERS var deres fokus på stedsspecifik arkitektur, og at de altid har brugeren, identiteten, sanseligheden, oplevelsen og bæredygtigheden som omdrejningspunkt for deres projekter.

Arkitekternes fokuspunkter harmonerer med kampagnen 'Mødestedets formål' om at skabe nye muligheder for fritidsfællesskaber i landsbyklyngerne ved at udvikle fællesskaber gennem samarbejde på tværs af landsbyerne. Formålet er at realisere en række mødesteder ved at bygge nyt, bygge til eller ved at forvandle og omdefinere eksisterende faciliteter.

Nye mødesteder langs stisystemerne etableres i form af sheltere og platforme, som omdrejningspunkt for fællesskaber og naturoplevelser. Eksisterende bygninger som medborgerhusene i Aarsballe og Rø skal gentænktes og omdefineres. Begge steder har tidligere været klubhuse i en tid, hvor idrætten havde en anden form og betydning, end den har i dag. Forskellige idrætsgrene og store fodbold- og håndboldstævner har været en del af det meget aktive liv dengang. Siden har billedet ændret sig, og husene er blevet til medborgerhuse med et væld af foreningsaktiviteter. Det stiller samtidig krav til husenes funktionalitet. Kampagnen Mødestedets bud på et godt mødested kræver ikke nødvendigvis en ny bygning. Det kan i lige så høj grad handle om at styrke dét, der findes i forvejen. Det kan handle om at samle flere funktioner under samme tag eller om transformere noget gammelt til noget nyt. Vigtigt er det, at mødestedet både kan danne ramme om det tilfældige møde og de planlagte arrangementer, og så skal det være inkluderende og styrke klyngens fællesskab og fritidsliv.

Fælles for begge medborgerhuse er, at de er bygget af frivillige kræfter, hvoraf flere den dag i dag kan fortælle historier om arbejdet og fritidslivet dengang. Processen i at gentænke og ændre det nuværende sker sammen med brugerne af husene, og det er forbundet med en vis portion forsigtighed, respekt for det gamle og turde tænke ud af boksen.

At bevare bygningerne i stedet for at bygge nye er med til at understøtte bæredygtighed, som også er et af projektets og kampagnens mål. Ligeledes er de nye mødesteder tænkt i bæredygtighed med bornholmsk arbejdskraft og fortrinsvis bornholmske materialer.

Nye fællesskaber er opstået i løbet af klyngens levetid, og den udvikling er helt klart sket i takt med de mange borgermøder, vi har haft på kryds og tværs. Den tidligere Klemensker-Rø avis er blevet til en fælles Klyngeavis, som udkommer 6 gange om året. Her kan man læse baggrundsartikler om borgere og virksomheder og følge med i aktivitetskalenderen, som efterhånden er ret fyldig. Mange nye fælles aktiviteter for klyngen er opstået: vandre, løbe- og cykelture, virksomhedsbesøg, årlige løvfaldsture og senest en lokaldyst de fire byer i mellem, hvor man i alle aldre og fysisk formåen kunne konkurrere om, hvilken by er den mest aktive. Fællesspisningerne og sommerfesterne er ikke kun for den enkelte bys borgere, men får også nu besøg fra klyngens øvrige borgere. Man er blevet gode til at invitere hinanden, og det er med til at bane vejen for en fællesskabsfølelse og identitet.

Eneste by i klyngen med bopælspligt er Klemensker. I de øvrige byer oplever vi, at vores huse bliver købt af fritidsborgere. Det er en politisk beslutning, og emnet har været til diskussion flere gange. Men beslutningen ser ikke ud til at bliver ændret. Ændringer sker der til gengæld i vores byer og lokalsamfund i takt med, at husene bliver solgt som fritidshuse. Jeg kan mest udtale mig ud fra situationen i Rø, hvor jeg selv bor. Der er både positive og negative effekter. De positive er, at husene bliver solgt og sat i stand. Der er virkelig sket meget. Det negative er, at husene ikke er beboede året rundt. I den gade, jeg bor i med 22 huse, er halvdelen nu fritidshuse. Nogle af borgerne ser vi ofte, andre ser vi næste aldrig. Vi oplever, at flere huse bliver lejet ud i sommerperioden. Jeg frygter, at det på sigt går ud over fællesskabet i byen. Det er i forvejen svært at rekruttere frivillige til foreningsaktiviteter, og det bliver ikke nemmere, når vi bliver færre fastboende. Og dog – det kan måske også vendes til en positiv udvikling. Vi oplever, at nogle af de fritidsborgere, som kommer her ofte og viser interesse for lokalområdet. I Rø Borgerforenings bestyrelse har man gjort plads til to fritidsborgere uden stemmeret, men med ret til at byde ind med nye ideer og initiativer. Det styrker også vores ambitioner sammen med kampagnen 'Mødestedet' at gøre området attraktivt for nye tilflyttere.

Bump på vejen har der selvfølgelig været. Et af dem er, at vi måtte se i øjnene, at det største nedslagspunkt i vores projekt måtte skrinlægges. Meningen var, at der skulle etableres en stor samlingsplads i Klemensker mellem hallen og den tidligere skole. Men Realdania og Lokale- og anlægsfonden meddelte, at de ikke kunne støtte noget nyt ved siden af skolen, som står og forfalder. Ærgerligt at en bygningsmasse, som faktisk pt. både rummer Ungdomsskolen, Dybdalsskolen og flere foreninger, skal være en stopklods for videreudvikling af et lokalsamfund. Det er Regionskommunen, der ejer bygningen, og dermed står for vedligeholdelsen. Set i bæredygtighedens lys er vi mange, der ikke forstår kommunens prioriteringer.

Bornholms Regionskommune har under hele processen bistået med sparring og vejledning og står for projektledelsen af ’Vi mødes i det grønne’, som blandt andet handler aftaler med myndigheder og lodsejere og er som bygherre med i hele etableringsfasen.

Vores projekt falder i tråd med kommunens øvrige projekter indenfor natur- og rekreative områder, som eksempelvis ’Den grønne bølge’. Samtidig understøtter vi også kommunens nye naturpolitik. Vi drømmer om, at projektet kan være med til at bane vejen for andre lignende projekter på Bornholm, som kan være med til at højne livskvaliteten på hele øen, ikke kun i vandkanten men også på det indre Bornholm. Vi drømmer om at gøre Bornholm til et attraktivt sted at bo i, arbejde i, og at besøge, så vi kan nå ambitionen om at blive 42.000 borgere Bornholm.