Hvad skal bornholmerne bo i?

Byg mange flere almene boliger og skærp bopælspligten. Det er velprøvet medicin andre steder i Europa, påpeger direktøren for Lejernes Landsorganisation Hovedstaden.

Bornholm er på mange måder i en rigtigt god udvikling. Men sin smukke natur, dejlige bymiljøer og sin helt særlige egenart kan Bornholm tiltrække både turister og horder af småsnaldrede DJØF’ere til folkemøderne. Og Bornholm virker som en magnet på næsten alle dem, der har besøgt øen, så de fleste kommer igen. Nogle af gæsterne vil gerne bo på øen (i hvert fald i weekenden). Beslutningen i 2013 om delvist at ophæve bopælspligten på Bornholm har yderligere sat gang i udviklingen med mange turister og med mange velbeslåede weekendbornholmere. Det lyder som en god historie, og det er det da også på mange måder.

Men selv om turisme og weekendbornholmere er lig med gode penge og udvikling, så har den imidlertid også en bagside: Pres på boligerne. Selv om der har været et gennemsnitligt prisfald efter ukrainekrigens begyndelse, så har huspriserne på Bornholm i mange år været for opadgående. Det er sådan set meget logisk. Når der bliver pres på indkvarteringen, så stiger prisen på den. Det kan være til stor glæde for de bornholmere, som er på vej ud af ejerboligmarkedet. De har helt uforskyldt forøget deres formuer betragteligt. Sådan er det i et frit marked.

Det, et frit marked ikke kan løse, er, hvor man så gør af de borgere, der ikke har midlerne til at betale de stigende boligpriser. Det oplever man mange attraktive steder i verden, hvor turismen presser oprindelige borgeres muligheder for at få eller beholde en bolig. For eksempel Barcelona, hvor lokalregeringen nu udsteder bøder på op mod 150.000 kroner, hvis man som boligejer udlejer sin bolig via Airbnb uden at have fået tilladelse (og den er svær at få) – eller i Berlin, hvor man helt har forbudt ferieudlejning af boliger.

En af velfærdssamfundets grundsøjler er en god, sund og betalelig bolig – boligsøjlen bærer sammen med adgang til sundhedsydelser, arbejde og uddannelse det danske velfærdssamfund.

Men der er er revner i boligsøjlen på Bornholm. Vi har i de senere år set en lang række sager, hvor usle rønner er blevet lejet ud til bornholmere til skyhøje huslejer. Det har man kunnet læse i denne avis. Og antallet af helårsboliger er faktisk stagneret siden 2010. Det og den delvise afskaffelse af bopælspligten gør, at pengestærke købere fra resten af Danmark har kunnet presse prisen på boligerne op. Samtidig er der mangel på boliger, der er egnede til ældre. Samlet set svarer de nuværende boligmuligheder på Bornholm ikke til behovene. Har man penge nok, kan man altid få den bolig, man ønsker – men det er der mange, der ikke har. Og der er mange bornholmere i den generation, der så småt begynder at overveje at flytte i en mindre og ældreegnet bolig.

Det er man godt klar over i Regionskommunen. I kommunens boligstrategi fra 2018 slog man fast, at der inden 2028 skulle bygges 1.200 nye boliger, og at der skulle være flere almene boliger, sådan at øen kunne rumme 42.000 indbyggere, der nogenlunde kunne få en bolig, der passede dem.

Men her fem år senere er der ikke sket det store, faktisk slet ikke noget. Med undtagelse af det seneste års tid er huspriserne fortsat på vej op. Antallet af nybyggede boliger er så lavt, at det ikke kan ses på statistikken – og der er ikke kommet en eneste almen bolig til.

I FN's menneskerettighedscharter står der, at man som menneske har ret til at kunne blive boende i sin hjemstavn. En stat skal sørge for, at dens borgere kan blive boende, hvor de er født og opvokset.

Lægger vi hertil, at de fleste danskere opfatter boligen som meget væsentlig for deres livskvalitet (66,4 procent af alle over 20 år, jf. Videnscenter Bolius), så er det en meget vigtig opgave for en kommune at sørge for en god bestand af boliger. De almene boliger er en væsentlig del af løsningen. For det første er danske almene boliger nogle af de bedst vedligeholdte og med deres relativt lave husleje kan de betales af næsten alle. Og så kan de ved deres blotte eksistens bidrage til at dæmpe prisstigningerne i private udlejningsboliger og på ejerboligerne. Dem der bor i almene boliger glade for det, især i ældreboliger. Faktisk er 94 procent af ældre, der bor i almene ældreboliger, tilfredse med deres boliger (Videnscenter Bolius).

Og så er der bopælspligten. Hvis man vil bevare Bornholm, hvor der sideløbende med turismen er plads til helt almindelige Bornholmere, der går på arbejde og bor på øen hele ugen, så kan det ikke nytte at give for mange dispensationer fra, at man faktisk skal bo på øen, hvis man vil eje en bolig.

Begge dele er redskaber, som regionskommunen råder over. Hvis den vil sikre borgerne på Bornholm – dem alle sammen – gode og betalelige boliger, så har den faktisk mulighed for det: Sørg for at får bygget mange flere almene boliger og skærp bopælspligten. Det er velprøvet medicin andre steder i Europa.