Planen ligner noget fra Australien

Formanden for folkebevægelsen Arkitekturoprøret er ikke tilfreds med planerne for det tidligere DGI-stadion, hvor man risikerer at skabe 'et trivielt forstadskvarter'.

Lederen den 23. juni opfordrede til byggeri af fire boomerangformede boligblokke i syv etager på Torneværksvej i Rønne. ”Sæt i gang” var opfordringen. I Arkitekturoprøret ser vi anderledes på det. Planen ser måske smart ud på en tegning, men den slags modernistisk byggeri er ikke, hvad Bornholm har brug for. Vi foreslår byggeri i en mere traditionel eller klassisk stil på DGI-området.

Når der bygges et nyt boligområde, bør man sikre, at der opstår et godt bymiljø. Det giver trivsel og tryghed for beboerne, og det giver noget tilbage til den omkringliggende by.

På Bornholm er man så heldig at have usædvanligt mange gode bymiljøer. Men de er skabt for mere end 100 år siden. Efter 1. verdenskrig kom den modernistiske arkitektur, og den har ikke været god for bymiljøerne. I de ældre byområder har nye huse som hovedregel været ødelæggende for sammenhængen og harmonien, og de nye bykvarterer i storbyerne har alle fået karakter af kedelige forstæder. Vi havde i mange hundrede år haft en dansk byggetradition, som havde udviklet sig uafhængigt af de forskellige arkitektoniske stilarter. Den døde med modernismens indtog. Det tegnede ellers så godt. Efter et halvt århundrede med historicistisk byggeri søgte arkitekterne tilbage mod det traditionelle med nyklassicistisk byggeri og bevægelsen ”bedre byggeskik”. På Bornholm nåede man lige at få de fine stationsbygninger på Gudhjembanen.

Det er uforståeligt, at det triste byggeri har kunnet foregå i 100 år. Modernistisk byggeri er naturstridigt, for ligesom folk gerne vil have et hyggeligt hjem, vil de også gerne bo i et hyggeligt og trygt boligkvarter. Det er også fornuftsstridigt. For bygherrer burde ønske at skabe maksimal værdi, og alle ved, at beliggenhed er det vigtigste ved en bolig. Men der er ikke skabt beliggenhedsværdi. Det ville derimod traditionelt byggeri have gjort. Byggeomkostningerne behøver ikke at være højere, og der spares på driften, når beboerne trives godt: mindre graffiti, hærværk og kriminalitet giver besparelser og færre flytninger.

Modernismen er rodløs og historieløs, for man kan ikke se på de nye huse, som i tusindvis er skudt op overalt i landet, om de ligger i Kina, i USA eller i Danmark. Planen for Torneværksvej får én til at gætte på Australien. Bornholm har et enestående særpræg, som det gælder om at fastholde. Turismen er øens næstvigtigste erhverv, og turismen på Bornholm har en særlig karakter. Den retter sig ikke primært mod badeferie som på Jyllands vestkyst, ej heller mod storbyophold som i København. Det er kombinationen af gode bymiljøer og naturmiljøer (og måske også gourmet-oplevelser), der tiltrækker turisterne.

Det samme gælder for verdens største turistland, Frankrig. Og dér ved man, at der skal passes på bymiljøerne. Alle de franske byer, store som små, har uspolerede bykerner, fordi man var så forudseende at beskytte dem ved lov allerede i 1962. Loven fylder kun tre sider, og den har beskyttet tusindvis af byer. Bornholms Regionskommune bør lære af Frankrig og lave en bevarende lokalplan for alle de ældre bymidter.

I Danmark har vi skamferet vores byer med nyt, utilpasset byggeri i bykernerne. Bornholm er en positiv undtagelse, og det bør øen blive ved med at være. Heldigvis ligger DGI-stadion ikke i Rønnes bykerne. Men der er ingen grund til at begå den samme fejl, som man har gjort i landets større byer: at skabe et trivielt forstadskvarter. Det gavner hverken Rønne eller turismen.

Og det vil være ekstra ærgerligt, hvis det gøres nu. For langt om længe er der tegn på, at noget er ved at ske. I de nordiske lande viser den ene meningsmåling efter den anden, hvad der ikke burde overraske nogen: et flertal foretrækker traditionelt eller klassisk byggeri frem for det moderne. Og både politikere og bygherrer er begyndt at lytte. Der kommer nu løbende eksempler på fine nye boligområder i klassisk stil, ikke bare i Norden men fra hele Europa (bare endnu ikke fra Danmark). Et flot eksempel er Paris-forstaden Le Plessis-Robinson. Og når først der er kommet tilstrækkeligt mange, vil markedskræfterne begynde at virke. Bygherrerne vil opdage, at folk fravælger forstadsbebyggelse, hvis de får muligheden for at vælge et rigtigt bymiljø. Og så må byggeriet som noget nyt begynde at rette ind efter forbrugernes ønsker, præcis som man gør i andre brancher. Forstadsbebyggelserne vil komme til at henligge som ghettoer.

Så lad være at begå den fejl, som vi har gjort i resten af landet. Tiden er løbet fra boomerangerne på Torneværksvej. Undgå at bygge et forstadskvarter på Bornholm. Byg et rigtigt, traditionelt byområde, som ligner noget, der ligger på Bornholm. En bydel, som ikke bare nyder godt af Rønnes bymiljø, men også selv giver noget tilbage til byen. Man kunne lave en konkurrence, hvor arkitekter får lov at arbejde med den opgave. Og så lade borgerne stemme om, hvilket forslag de foretrækker. Det har man f.eks. gjort på Island. Og det vil da være borgerinddragelse, der giver mening.

Folkebevægelse
Arkitekturoprøret er en folkebevægelse, som startede i Sverige. Den er nu i 20 lande. Mellem en kvart og en halv million følger den på de sociale medier. Dens arbejde har givet håndgribelige resultater i bl.a. Sverige og Norge. I Danmark er der 12.000 i Facebookgruppen. På hjemmesiden www.arkitekturoproeret.dk ligger mere end 200 artikler, TV-klip og radioudsendelser om Arkitekturoprøret.

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den fjerde er med temaet Byggeri og handler om Bornholms visioner på dét felt. Temaet afsluttes med en debatsalon torsdag den 24. august klokken 16.30 i Folkemødethuset i Allinge.

Kultur og Identitet er emnet for det efterfølgende tema. Her afvikles debatsalonen den 3. oktober.