Bornholm skal bygge videre på sit fantastiske potentiale

Bornholm har både en enestående natur og en helt særlig bygningskultur, som kan være en motor for udviklingen af øen. Genbrug og bæredygtighed er nøgleord. 

Gennem de seneste ti år har jeg besøgt Bornholm talrige gange. Det har jeg, fordi Realdania har været engageret i en masse små og store projekter rundt om på øen.

Bornholm er som mange steder i landet udfordret af den demografiske udvikling og et ændret arbejdsmarked. Jeg har gennem årene oplevet, hvordan I har arbejdet målrettet og proaktivt med at omstille jer til en ny virkelighed og udnytte de styrker, I har. Én af de styrker er jeres enestående natur, men også jeres helt særlige bygninger.

I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.

Det gør vi blandt andet ved at bidrage til, at det skal være attraktivt at bo i, arbejde i og besøge områderne uden for de største byer. Ved at støtte op om de fysiske rammer for fællesskaber og hverdagslivet i lokalområder over hele landet.

Det har også været målet med de projekter, vi i de senere år har været involveret i på Bornholm.

Fællesskab, oplevelser og bygningskultur

Et eksempel på det er de arkitektoniske nedslagspunkter i naturen, der er på vej i området omkring Aarsballe, Klemensker, Nyker og Rø. Realdania bidrog for år tilbage til, at de fire landsbyer gik sammen i en såkaldt landsbyklynge, og det er det landsbysamarbejde, der nu får et ekstra boost med blandt andet nye små mødesteder langs det stisystem, der binder landsbyerne sammen. Alt sammen med det formål at give bedre muligheder for at dyrke fællesskabet og få hverdagsoplevelser i naturen. Gæster er selvfølgelig også velkomne.

I Allinge har vi været involveret i arbejdet med at skabe en by med liv og aktivitet hele året rundt. Et konkret resultat af det arbejde er den 500 lange kystpromenade, der er blevet anlagt. En kystpromenade, som har forbundet klipperne og havet med resten af byen, og som har givet bedre rammer for livet i Allinge – både til hverdag, og når byen er fyldt med sommerturister eller folkemødegæster.

Tilblivelsen af de to projekter er sket i samspil med jer, der bor og lever i og omkring stederne. Og de to eksempler viser, at I på Bornholm er rigtig dygtige til at udvikle steder, så de er gode at bo, men også at besøge. I har stærk kultur for samarbejde på kryds og tværs, og I er gode til at bygge oven på og udvikle de lokale potentialer i jeres område. Hvad enten det er særlige landskaber eller historiske kystbyer.

Det giver en rigtig god retning og er et solidt udgangspunkt for den videre udvikling af øen gennem byggeriet og endnu bedre fysiske rammer for hverdagen på Bornholm.

Pil, hør og halm

I det arbejde vil det være helt oplagt, at I har fokus på et tema, som i de senere år er begyndt at fylde mere og mere i samfundet og hos os i Realdania – nemlig at vi i højere grad genbruger de bygninger, der allerede findes, frem for at bygge nyt.

Hvor vi for bare fem eller ti år siden var mere tilbøjelige til at støtte opførelsen af f.eks. et helt nyt kulturhus, er vores første træk i dag at spørge, om der findes en eksisterende bygning, der kan bruges til formålet. Det kunne f.eks. være en gammel gårdbygning i området.

Set ud fra et klimamæssigt perspektiv er det som regel bedre at renovere end at bygge nyt. Det byggede miljø står for cirka 30 procent af Danmarks CO2-udledning, så vi er nødt til at genbruge mere – og samtidig finde nye og mere skånsomme måder at bygge på.

At gøre byggeriet i Danmark mere klimamæssigt bæredygtigt er måske den vigtigste opgave, den samlede byggesektor nogensinde har stået med. Det er ikke en nem opgave, men det er en bunden opgave for alle, der beskæftiger sig med det byggede miljø.Det er afgørende, at vi identificerer, hvor vi mangler viden. At vi gennem forskning, afprøvning og eksperimenter bliver klogere, og at vi hjælper hinanden med at samle og sprede den viden, der allerede er.

Det er en opgave, vi i Realdania har kastet os ind i. Vi har lige nu gang i en lang række indsatser, der skal udforske nye metoder og måder til at bygge mere bæredygtigt. Vi forsøger bl.a. at sætte skub i udviklingen og brugen af biogene byggematerialer.

Pil, hør og halm er ikke nødvendigvis materialer, alle forbinder med moderne byggeri. Men hvis der skal gøres noget ved byggeriets klimaaftryk, så er det nødvendigt også at gentænke, hvilke byggematerialer vi skal bygge med.

Under overskriften ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’ vil vi finde ud af, om vi kan bygge nye boliger og huse med et klimaaftryk på en fjerdedel af det normale. Her er 13 private bygherrer, almene boligorganisationer og husbyggere udvalgt til at skabe eksempelbyggerier, som kan tjene som inspiration for resten af byggebranchen.

Bygningskultur og genbrug

Når vi i Realdania tænker i genbrug af bygninger, er det ikke kun fordi, det er godt for klimaet. For når vi renoverer ældre bygninger og giver dem nyt liv, så holder vi fast i den kultur og historie, der sidder i væggene, og som er med til at give et sted identitet.

Realdania undersøger løbende danskernes forhold til kulturarv. Her svarer et flertal, at de historiske bygninger, der omgiver dem, giver en bedre forståelse for både historien, samtiden og for, hvem de selv er.

Bygningskulturen betyder med andre ord noget for vores livskvalitet. Derfor skal vi værne om den, og det gør vi bedst ved at holde bygningskulturen levende. Så vi ikke bare bevarer den, men sørger for, at den bruges aktivt og er anvendelig – for nutiden og for kommende generationer.

Et eksempel er Lærlingenes Hus ved Sandkås, hvor lærlinge og arkitektstuderende fra hele landet arbejder sammen om at renovere det nedslidte bindingsværkshus på Brinkevej. Her lærer nye generationer om de klassiske, danske håndværkstraditioner og arbejder med materialer, der kan være en del af svaret på, hvordan vi kan blive bedre til at bygge mere bæredygtigt.

Derudover har vi været involveret i at omdanne den tidligere tekniske skole i Allinge til Folkemødehuset. Et hus, der tydeligt demonstrerer, at Bornholm har en særlig bygningskultur, som der er et stort potentiale for at udvikle videre på. Og samtidig står som et stærkt eksempel på, hvordan en bygning, der er forankret i Bornholms højsæson, kan give værdi til øen resten af året.

Fokus på bæredygtighed

Fællesnævneren for udviklingen af byggeriet på såvel Bornholm som i resten af Danmark bør være at bygge mere bæredygtigt. Det gælder selvfølgelig i forhold til klimaet, men også i forhold til f.eks. fællesskaber, mindre ensomhed og det at sørge for, at de mindre byer fortsat er et godt sted at bo i fremtiden.

På Bornholm skal I holde fast i den høje kvalitet, I har i jeres byer og byggerier. Jo bedre byggerier, jo længere levetid – både fordi bygningerne holder bedre, og fordi, vi typisk har mere lyst til at bevare byggerier med høj kvalitet. Samtidig vil jeg opfordre til, at I fortsat har fokus på at genbruge eksisterende bygninger og at I lader jer inspirere af de mange forsøg og eksperimenter med bl.a. alternative byggematerialer, der lige nu er i gang rundt om i landet.

Byggeriet er nemlig en helt afgørende nøgle til at nedbringe vores CO2-udledning. Og vi skal gøre det samtidig med, at vi skaber gode byer og bygninger – for både nuværende og kommende generationer.