Ved min ansættelse blev jeg bedt om at 1) få styr på Byg, 2) skabe en god forbindelse til erhvervslivet og 3) gør noget ved narrativet om Byg. Med faktum i den ene hånd og narrativet i den anden, hvordan skulle jeg balancere det?
Jeg traf derfor den første af en række upopulære men nødvendige beslutninger. Jeg lukkede dørene til Byg med ramaskrig til følge. Hvorfor gjorde jeg så det? Kan man bygge et hus på et fundament, der allerede vakler? Nej det kan man ikke, fundamentet skal være i orden – og skulle Byg have en chance, skulle Byg kigge indad først. Lad mig dog lige slå en ting fast, trods mange misforståelser herom. Alle har altid været hjertelig velkomne i Byg, hvis man ringede og bookede et møde – og telefonerne bliver altid taget.
Herefter blev massive oplæringsindsatser sat i gang. Undervisning af medarbejderne i forvaltningsret, hvad det vil sige at være en myndighed, hvad god sagsbehandling er etc. blev igangsat. Strukturen i Byg blev efterset – hvordan var arbejdsprocesserne, og var vi organiseret på den rigtige måde? Midt i det hele var vi nødt til at skifte sagsbehandlingssystem, og udskiftning af et sagsbehandlingssystem sker sjældent smertefrit – desværre var vi heller ikke undtagelsen her. Kundedialog og kommunikation blev et mantra – arrangementer blev arrangeret rundt om på øen, hvor borgere og erhvervslivet kunne komme med konkrete og specifikke sager, de ønskede hjælp til. Dørene blev åbnet, så ønskede man undervisning i for eksempel Byg og Miljø (BOM) kunne man få det etc. Servicemål, som vi i de sidste uger har kunne læse meget om, kom på dagsordenen og endelig samhørigheden i Byg skulle bygges op igen.
Vi har arbejdet benhårdt de seneste år, hvorfor jeg godt tør stille mig op og måske gøre mig til Bornholms mest upopulære mand ved at sige – jeg er hamrende stolt af Byg, og det burde I også være.