Eleverne knækker: Det rammer som en mur

– Klokken er 13.50, og mens andre er på vej hjem, trækker vi mod fjerde modul med tunge skridt. Vi er trætte, udkørte og halvt opgivende – ingen af os forventer at lære noget, da vi ingen motivation har på dette tidspunkt. Da læreren kommer ind, sidder halvdelen med telefoner og resten med hovedet på bordet og lukkede øjne. Selv læreren sukker og spørger, om vi er trætte, før han siger: "Jeg skal nok prøve at gøre det sjovt."

Sådan fortæller Melua Finne fra Campus Bornholms gymnasium. Hun går i 2.g og har som mange andre elever flere dage om ugen, hvor hendes skoledag strækker sig helt til fjerde modul. På de dage møder hun klokken 8.10 og har først fri klokken 15.40, og det sker mindst to gange om ugen, og hun ender ofte med tre eller fire lange dage i samme uge.

– Jeg plejer at sige, hvis der er mere end to dage med fjerde modul, så skipper jeg mindst en, selvom mit fravær nok ikke kan holde til det, ellers skal jeg have en redbull, siger hun med et halvt grin.

For hende og mange andre betyder lange skoledage ikke mere læring, men mindre motivation og større udmattelse.

– Når man allerede mandag morgen kan se, at ugen har fire dage til 15.45, så føles ugen nærmest uendelig, siger Melua Finne.

Hun laver en sammenligning med Mulernes Legatskole i Odense, hvor nogle af hendes venner går. Her møder eleverne fra klokken 9 til 14.30.

– Min veninde fortæller, at deres dage er meget kortere, og jeg tænker nogle gange, at vi også burde have det, siger hun.

Elever skriver

Artiklen er lavet af elever fra 2.g på Campus Bornholm, som i samarbejde med Tidende journalistik om avis og medier.

Eleverne var på Tidende onsdag i denne uge.

Drømmeskolen

På Mulernes Legatskole har ledelsen faktisk spurgt eleverne, hvordan deres "drømmeskole" ville se ud. Det har resulteret i et projekt baseret på forskning i unges læring og trivsel. Her går eleverne i almindelig undervisning 9-14.30, mens den fleksible undervisning ligger udenom - fra 8 til 9 og igen fra 14.30 til 16.30. Den fleksible del kan eleverne selv vælge at bruge til lektier, projekter eller møder med lærere. Pointen er frihed og ansvar og en hverdag, hvor man ikke falder i søvn efter frokost.

Da Melua Finne hørte om dette skema, er hendes første tanke, at det ville passe meget bedre til hendes hverdag. Hver anden uge tager hun bussen til Nexø, og på dage med fjerde modul er hun først hjemme klokken 17.

– Når jeg endelig kommer hjem, skifter jeg bare til arbejdstøjet og cykler direkte videre på arbejde, siger hun.

– Og så er der sjældent tid til lektier før sent om aftenen. Det er ikke fordi, jeg ikke vil – der er bare ikke timer nok i døgnet.

Melua Finne understreger, at hun langt fra er den eneste, der kæmper med tidskabalen. En anden elev fortæller, at hun ofte misser lektier på grund af sport:

– Jeg går til fodbold, og nogle gange når jeg simpelthen ikke at lave alt til næste dag. Hvis vi mødte klokken 9, tror jeg, at jeg ville kunne nå en masse mere om morgenen, siger Cecilie Loeb Pedersen.

Den fleksible skoledag

For en stor del af eleverne er det ikke dovenskab, der er på spil, men prioriteringer, der støder sammen: Transporttid, arbejde, fritidsaktiviteter og det faglige pres. De lange skoledage samler alle disse krav i en hverdag, som i forvejen er fyldt op.

Vi har spurgt lektor Janus Lylloff, en af idemændene bag projektet om de mere “fleksible skoledage” på Mulernes Legatskole.

– Den fleksible skoledag betyder for eksempel også, at vi har indført en fleksibel undervisningsform, som hedder flexundervisning, samt oprettet en studiezone, hvor eleverne kan få hjælp til deres flexundervisning. Det er opgaver i bred forstand, som eleverne skal lave forud for hver time. Hver time starter med at tjekke, at det er blevet lavet, ellers får de "flexfravær". Det fungerer rigtig godt, eleverne møder velforberedte op til timerne til forskel fra tidligere, fortæller Janus Lylloff.

Størstedelen af eleverne kan godt finde ud af det.

Hvis eleverne ikke laver flexundervisning til fem moduler på 14 dage, så får de en lang skoledag, det vil sige de får mødepligt til "flex-træning", hvor der er lærere, der hjælper dem med at lave flexundervisning til de næste dage. Janus Lylloff prioriterer dog, at den korte skoledag kun er en lille brik i det store billede, det handler nemlig mere om fleksibilitet.

Flexundervisningen er et tiltag, eleven Melua Finne håber kan blive overvejet på Campus Bornholm, men til det svarer Campus Bornholms uddannelsesleder Ann Due:

– Hver uddannelse har et vis antal timer, de skal gennemføre. Det ville være et stort projekt og lave det om, og der er ikke en hurtig løsning lige nu og her. Men jeg synes, at det ville være fedt, hvis man kunne arbejde på at få det indført på Campus Bornholm. Det ville være et kæmpe boost for det sociale efter skoletid, da det er noget vi savner her, som de har fået til at lykkes godt med. Det er nemlig svært, da alle jo bare gerne vil hjem klokken 16.

UddannelseslederAnn Due forklarer, at hvis dette er noget, som skal indføres på Campus Bornholm, så skal det gå gennem elevrådet.

Freja Stange Jensen er et af medlemmerne fra elevrådet på Campus Bornholm.

– Jeg synes det lyder som en god ide, men med sine ulemper, siger hun.

– Altså det ville jo være fedt, hvis eleverne kunne få mere frihed og selvbestemmelse over, hvad de bruger deres tid på, men jeg mener også, at det kan være svært at være sikker på, at alle kan håndtere det ansvar, det medfører. Men hvis der er flertal for det, ville vi i elevrådet sagtens finde på at tage ud og snakke med dem fra Mulernes Legatskole, siger Freja Stange Jensen.