Naturforening ønsker stop for indvinding af sand

NOTITS | NATUR | 8. DEC • 06:53
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | NATUR | 8. DEC • 06:53

Står det til Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm, skal det være slut med at indvinde sand fra Rønne Banke. Virksomheden Sibelco Nordic har søgt en ny tilladelse, der vil gøre det muligt at forsætte aktiviteten, men i to høringssvar til Miljøstyrelsen modsætter naturforeningen sig det ønske.

Det fortæller DR Bornholm.

– Der vil forsvinde sedimenter, og på den måde vil det påvirke alle de planter, dyr og fisk, der normalt opholder sig i det område, så det vil presse et system, der i forvejen er presset, siger Maria Røjbek fra DN Bornholm til regionalradioen.

I et skriftligt svar til DR Bornholm fortæller Sibelco Nordic, at indvinding af sand ikke vil have væsentlig negativ påvirkning af natur- og miljøforholdene i området, som siden 2021 har været et Natura 2000-område, hvilket betyder, at der skal tages særlige hensyn til naturbeskyttelse.

Netavisen Bornholm.nu har tidligere omtalt sagen.

FÅ ABONNEMENT