Lys, liv og fred i mørket

I dagens "Inden Søndag" forholder skribenten sig til det mørke, der også findes.

Det kan være hyggeligt her op til jul, at vi tænder lys, når aftenerne er mørke. I reklamer er en oplyst stue et virkningsfuldt billede på det trygge og hyggelige. Og det centrale, bibelske billede på julen er, at ”lyset skinner i mørket” med Jesu fødsel til verden. Vi fejrer i julen, at Gud blev menneske i sin Søn for at komme os nær med sin sandhed og nåde, sit lys og liv.

Men mørket er jo ikke bare en ramme for hyggen.

De senere år er det blevet virkeligt tydeligt for os, at der er et mørke, som giver uhyggelige omgivelser for livet – med brutalitet, ødelæggelser og krig - og med modstand mod sandheden. Vi skal være opmærksomme på ikke selv at blive afstumpede i mødet med mørket.

Mørke kan jo også være sorg og måske mangel på mening, som vi kan rammes af.

Vi har brug for et modsvar til mørket, en modvægt til de urolige tanker, som det giver.

I Salmernes bog 94, 19 siges det til Gud: ”Når urolige tanker tog til i mit indre, så gjorde din trøst mig glad.”

Frygt

Også for flere tusinde år siden blev mennesker ramt af urolige tanker - og det var naturligt at tage det med i bøn til Gud til skaberen. Til ham som står bag livet.

Urolige tanker er svære at styre. Frygt for, hvad der kan ske, kan tage vores opmærksomhed, og hvis bekymringerne tager vores fokus, så vokser uroen.

Bekymringer kan tales op, så de kommer til at overtage os. Men vi kan også blive urolige af at gå med bekymringerne selv og ikke få sat ord på dem. Hvis de først har fået tag i os, så har vi brug for at få luft for dem. Så hjælper det sjældent, hvis vi selv eller andre prøver at negligere dem. Det kan ligefrem have den modsatte effekt, hvis bekymringen bliver noget, som ingen tør sætte ord på og tale igennem.

Vi kan være forlegne over at tale åbent om frygt og bekymring. Måske fordi vi jo så viser, at vi (også) er svage mennesker, der kan miste modet.

Testamentet

I Det Nye Testamente tales der om bekymringer som en naturlig del at menneskelivet. Men vi opfordres til at lægge dem fra os og over til Gud således, at de ikke formørker os - fastlåser os og tager glæden og initiativet fra os.

Jesus siger i Bjergprædikenen: ”Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? … Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til.”

Og i Filipperbrevet 4,6-7 står der:

”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus”.

Guds fred i sindet kan vi ikke tænke os til. Men vi må lade hans ord tale til os, vække tilliden og troen og håbet og kærligheden.

Vi må tage vores forholdsregler i livet - personligt og som samfund. Men bekymringer i sig selv gør ikke noget godt. De får os oftest til at fokusere på det, der alligevel ligger uden for vores kontrol.

Fokus på livet, som vi skal leve

I stedet for bekymring må vi rette fokus på det liv, som vi er sat til at leve, med Gud og med hinanden.

Videre i Filipperbrevet står der: ”alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret… kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde… Og fredens Gud vil være med jer.”

Vi skal bruge vores kræfter og energi på det meningsfulde og gode, der er i livet! Fastholde at liv og fællesskab har betydning, selvom livet også kan være svært. Det kan åbne for mere liv, og det giver også en ballast til at gennemleve de tungere ting i tilværelsen.

”Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det” (Joh 1, 5)

"Inden Søndag" er Tidendes serie, hvor øens præster på skift får muligheden for at skrive et længere indlæg. Skribenterne står frit i hold til valg af emne og udtryktsform.