Bæredygtigt byggeri: Hvad kan København lære af Bornholm – og omvendt?

Med sin unikke natur og historiske bygninger har Bornholm altid været et særligt sted. Men hvordan balancerer vi vores økologiske fodspor med den nødvendige udvikling? Og hvad kan København og hele landet lære af de bornholmske erfaringer?

For nylig var flere tusinde arkitekter samlet til verdenskongres i København under temaet "Sustainable Futures – Leave No One Behind". Her diskuterede de, hvordan arkitekturen kan håndtere de globale udfordringer med klima og bæredygtighed og bidrage til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Kongressen førte til 10 principper for hurtig og radikal forandring henimod et mere bæredygtigt byggeri. Principperne er nu samlet under overskriften Copenhagen Lessons - og også Bornholm bør skrive dem bag øret.

Sagen kort: Arkitektur og byggeri er én af verdens største klimasyndere. Branchen er storforbruger af ressourcer og bidrager til, at byggeaffaldet hober sig op på de globale lossepladser. Derfor skal vi bygge og bo på mindre plads. Vi skal blive bedre til at bevare og genbruge eksisterende bygninger og materiale. Og vi skal prioritere lokale, genanvendelige materialer.

Sådan lød det samstemmende fra kongressens forsamlede arkitekter. Tendensen er global, og heller ikke Bornholm er immun. Selvom øen har oplevet tilbagegang i befolkningen, ser vi tegn på vækst, og turismen vokser år for år. Vi kan ikke ignorere realiteterne – flere mennesker betyder mere byggeri og øget ressourceforbrug. Er det muligt at huse flere uden at svine mere eller give køb på Bornholms unikke karakter? Svaret er ja, og i virkeligheden er det måske netop det, der skal til.

Bornholm er heldigvis godt i gang. Øens ældre gårde og byhuse, velbevarede og nænsomt istandsatte, giver os en fornemmelse af historiens dybde. De byer, hvor disse bygninger dominerer, er de mest attraktive for både besøgende og nye beboere.

Bornholm er også et sted, hvor gamle rammer omdannes til nye muligheder. Kalas har skabt en hyggelig kaffebar i det gamle isværk i Tejn, Lucy's pop-up bageri tager form i Møbelfabrikken, og nogle af medlemmerne af Gourmet Bornholm har fundet en plads i den tidligere konservesfabrik i Nexø. Gamle lager- og produktionsbygninger er omdannet til værksteder og udsalgssteder for bl.a. glaskunstnere og keramikere. Og en gammel lade fra 1858 i Tejn er det seneste år blevet transformeret til bolig, hvor arkitekterne har lagt vægt på minimalt ressourceforbrug, naturlige materialer og genanvendelse. Nye funktioner i gamle bygninger skaber nyt liv, og med deres historie og særlige karakter bidrager de til at videreføre et autentisk og attraktivt miljø uden at trække for hårdt på jordens ressourcer. Alt sammen gavner det både bæredygtighed, lokal livskvalitet, turisme, bosætning og arbejdspladser.

Men ikke kun Bornholms gamle bygninger er interessante i et bæredygtighedsperspektiv. Øen rummer også flere nye byggerier, som peger ind i fremtiden og taler ind i de førnævnte Copenhagen Lessons. Det gælder for eksempel Green Solution House i Rønne, der forbilledligt viser, hvordan man kan bruge og genanvende eksisterende bygninger og lokale materialer, genbruge regnvand og styrke lokal biodiversitet. Det gælder et relativt nyopført sommerhus i Storedalen, der demonstrerer, hvordan man kan skabe stor skønhed og plads til flere familier på få kvadratmeter, bruge lokale materialer og respektfuldt integrere bygningen i naturen. Og det gælder et nyopført passivhus ved Randkløve Skår, som er en nyfortolkning af stedets gamle, nedrevne bindingsværksbyggeri, der gik tabt i starten af 1900-tallet. Husets lave energiforbrug og brugen af naturbaserede og genanvendte materialer betyder, at det har en meget mindre miljøpåvirkning end traditionelt nybyggeri.

Når alt det er sagt, kan ingen danske byggeprojekter - heller ikke de bornholmske - med god samvittighed kalde sig 100 procent bæredygtige. Og der er stadig store udfordringer at tackle.

Konkret for Bornholm kan man spørge, hvordan behovet for flere boliger skal håndteres, når øen løber tør for tomme bygninger, som kan genopfindes til nye formål? Hvordan gør vi det nemmere at genbruge lokale materialer, når vi bygger? Og kan bornholmernes livskvalitet bevares, mens vi omfavner de nye principper for grøn omstilling?

Til gengæld er det stærke ved et øsamfund som Bornholm, at der i høj grad er tale om et ‘lukket’ kredsløb, og derfor vil det i høj grad være muligt at samle alle de relevante aktører og sætte gang i dialogen om fremtidens bæredygtige udvikling. I den proces vil de enkelte parters viden og erfaringer blive delt, og der vil opstå nye idéer og samarbejder, som kan accelerere den nødvendige omstilling – og inspirere resten af landet og verden.

Så min opfordring til bornholmerne lyder: Brug Copenhagen Lessons aktivt, når I planlægger og bygger og start altid med at spørge jer selv: Er det overhovedet nødvendigt at bygge? Få principperne med ind i kommunens arkitekturpolitik, og lad jer inspirere af de mange gode eksempler på byggeri, der løser andre og flere udfordringer end blot at give tag over hovedet eller generere en hurtig profit.

Når det er sagt, er Bornholm nu godt på vej. Og med en mere koordineret indsats er det muligt at komme endnu videre.

Copenhagen Lessons

1. Værdighed og deltagelse for alle mennesker er fundamental i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion.

2. Mennesker i risiko for at blive ekskluderet eller ’left behind’ skal tilbydes bolig først, når vi bygger, planlægger og udvikler.

3. Eksisterende byggede strukturer skal altid bruges, før man bygger nyt.

4. Ingen byudvikling må udradere grønne områder.

5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal prioriteres uafhængigt af byggeri.

6. Ingen jomfruelige ressourcer må bruges i byggeri, hvis genbrug er mulig.

7. Intet byggeaffald må produceres eller efterlades fra byggeprojekter.

8. Når man anskaffer materialer til byggeri skal lokale, genanvendelige materialer prioriteres øverst.

9. Alt, hvad vi bygger, skal optage mere CO2, end det udleder.

10. Ved byudvikling, planlægning og konstruktion i det byggede miljø skal samtlige aktiviteter have en positiv virkning på økosystemer og forsyninger af rent drikkevand.

De 10 principper er fastlagt i samarbejde mellem UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering samt Arkitektforeningen. Videnspartnere er Rambøll og Henning Larsen.

Kilde: Arkitektforeningen