Byggeriets genfødsel

Hvad med at vi bornholmere sammen stod for at give byggeriet en ny drejning?

HVOR DRØMMER VI OS HEN

Det er nok ved at gå op for de fleste, at alle er nødt til at gøre en indats for klimaet og vores natur. Der er ingen af os der længere og med god samvittighed kan sidde tilbage og lade de andre klare ærterne. Det er nødvendigt, at alle kommer i gang med at gøre en indsats. Men udfordringen er, hvad skal vi gøre, hvad kan vi gøre, og hvad er det, som virkeligt giver naturen og klimaet en hjælpende hånd.

Byggeriet står for 40 procent af vores CO2-udledninger, og er dermed en af de største samlede bidragydere til vores klimabelastning.

Alle taler om, at der skal gøres noget i byggeriet: Vi skal genbruge, vi skal bruge de mindst forurenende materialer, og vi skal sænke temperaturen i vores boliger og på arbejdspladserne. Der er ingen tvivl om, at det alt sammen er gode tiltag i den rigtige retning. Men er det det, som virkeligt giver abetydelige resultater? Resultater som sænker vores forbrug af energiforbrugende materialer, vores forbrug af naturens sparsomme ressourser eller virkeligt gør at, vores energiforbrug reduceres?

Det er et faktum, at vi danskere er tæt på at have verdensreskord i boligstørrelser. Hver dansker bor i gennemsnit på 53,3 kvadratmeter. Et gennemsnitligt parcelhus er i dag på 210 kvadratmeter. For 50 år siden var det det halve.

Bornholm er desværre ikke nogen undtagelse i forbindelse med disse noget kedelige fakta. Vi bornholmere bor lige så stort som alle andre, vi er ikke specielt gode til at genbruge, vi er ikke specielt gode til at bruge lokale byggevarer, eller for den sags skyld byggevarer der har et lavt CO2-aftryk. Til gengæld tales der meget om at vi skal være flere bornholmere, og der skal bygges flere boliger, så vi kan byde alle vores forhåbentligt kommende og nye medborgere velkommen. Det er bare som om, at noget står i vejen for udviklingen. Tingene udvikler sig desværre ikke til gavn for miljøet eller antallet af bornholmere.

Hvad med at vi bornholmere sammen stod for at give byggeriet en ny drejning, at byggeriet på Bornholm gjorde op med vanetænkning, gamle normer og snærende regler. At vi stod sammen om byggeriets ”Reborn”?

Reborn skal være et fyrtårn, hvor vi sammen skaber et byggeri, der er bæredygtigt, som ser ind i fremtidens behov, og som agerer ansvarligt i forhold til den verden, som vi omgiver os med.

I stedet for at vi tænker i nybyggeri, som koster ressourcer og natur, skal vi vende blikket mod de bygninger, som står ubenyttet hen. Det kunne være ’Den hvide silo’ i Rønne, bygningerne på molen i Nexø, hallerne på havnen i Tejn, eller de tomme landbrugsbygninger, som ligger spredt ud over landskabet. Eller hvad med alle parcelhusene, som står for at skulle renoveres og i den forbindelse måske i stedet for at være rammen om én familie, kunne være en moderne, smart indrettet bolig for to familier.

For at noget sådant kan blive en realitet, kræver det velvillighed fra myndigheder og en ny tilgang til, hvad én bolig er. Hermed udfordrer jeg byggeriets snærende bånd, og sætter spørgsmålstegn ved, om alle bygningsreglementets mange regler og normer er nødvendige. Hvad med at vi på Bornholm blev byggeriets svar på et fristed, hvor tingene kunne få lov til at gå nye veje, i en bæredygtig retning i respekt for naturen med lokale resurser. Stedet hvor nye standarder sættes for fremtidens boliger.

At myndighedskrav giver mulighed for andre løsninger er set i Tyskland, hvor der som et af de seks gældende bygningsreglementer også er et for forsøgsbyggeri. Så vælger man også i Danmark at have det nødvendige mod, vil Bornholm som region egne sig fint til et være forsøgslaboratorium for byggeriets nye veje.

Ud over at myndighederne giver lov og mulighed for en ny udvikling af byggeriet, kræver det også kræfter til at løfte opgaven. Og her vil jeg opfordre til, at alle byggeriets parter får sat sig sammen, så muligheder og konkrete projekter bliver diskuteret og sat i gang. Og med byggeriets parter tænker jeg ikke kun på håndværkerne og bygherren. Alle skal med: kommunen, uddannelsesinstitutionerne, industrien, bankerne, ejendomsmæglerne, landmændene med bygninger og resurserne, investorerne, materialeleverandørerne, parcelhusejerne, sommerhusejerne, turistbranchen, arkitekterne og ingeniørerne. Det kræver, at alle byder ind og får ejerskab i en fælles bevægelse for byggeriets Reborn.

Da det altid er let og gratis at foreslå, at andre skal gøre noget, vil jeg gerne være med til at sætte gang i Reborn. Det er ikke bare en flygtig ide, men en ide der har udviklet sig gennem nogle år via mit virke inden for byggeriet. Så får jeg sat gang i Reborn, kræver det blot at I andre med tanke for naturen, miljøet, byggeriet og Bornholms fremtid støtter op og byder ind med jeres bidrag og kompetencer.

Sammen skaber vi Reborn.