SYNSPUNKT / DEBAT / Fredag 5. december 2025 • 19:00

Det hele behøver ikke handle om stakkels Putin


Pas på! Uha - dette læserbrev er positivt

Ikke alle læserbreve behøver at handle om, hvor synd det er for stakkels Putin og Moder Rusland, at Ukraine ikke vil makke ret eller hvor forfærdeligt, at det er at blive passet og plejet på det lokale plejehjem, når man ikke selv kan.

Et læserbrev kan også indeholde noget positivt.

Hør blot hvad den 67-årige amerikanske skuespiller Jamie Lee Curtis med bedsteforældre med danske rødder i sidste uge under et interview sagde til Berlingskes Sarah Iben Almbjerg:

“Jeg fortalte lige til James [Brooks, der har instrueret Jamies nyeste film ‘Ella McCay] om min vidunderlige tur til Bornholm, og hvor meget, jeg føler mig knyttet til Danmark … Jeg tror, at alle verdens lande ender med at begrænse unges adgang til sociale medier, og det sker, fordi Danmark gik forrest. Det kan I godt være stolte af”.








FÅ ABONNEMENT