Tidligere chefredaktør: Her ændrer naturen sig

Øjvind Hesselager er tidligere chefredaktør på Tidende, men om to uger kan han kalde sig naturvejleder. Som led i sin uddannelse har han undersøgt, hvordan befolkningen reagerer på ændringer i naturen.

Fem eksempler på natur i forandring

Som afslutning på sin uddannelse på Københavns Universitet som naturvejleder har Øjvind Hesselager rejst rundt i landet for at finde eksempler på, hvordan naturen bliver ændret med formålet at skabe urørt skov. På rejsen har han også været på Bornholm. Nedenfor kan du se fem steder på Bornholm, hvor naturen er blevet ændret. Teksten er udarbejdet af Øjvind Hesselager.

Den ændrede natur skyldes, at Naturstyrelsen har fået til opgave at omlægge 70.000 hektar produktionsskov til urørt skov. Det gør styrelsen blandt andet ved at fjerne træer, der ikke oprindeligt kommer fra Danmark og dermed heller ikke bidrager til biodiversiteten. Derudover vil man fremover oplever flere vandområder, græssende dyr og døde træer, der alt sammen skal bidrage til mere biodiversitet.

Ændringerne i naturen har fået Øjvind Hesselager til at undersøge, hvordan befolkningen reagerer på de ændringer, der sker.

Hævet vandstand

Hagemyr er i dag et fint fuglested ligesom der er løvfrø. Det er tidligere landbrugsområde, hvor kanterne var rødgranplantage. I 2016 blev hydrologien ændret og grøften, der dræner området, blev hævet, så vandstanden kunne stige.

Stedet er et eksempel på, at folk nu kan se, at de har fået noget bedre.

Når Naturstyrelsen laver forandringer, får de tit reaktioner, hvis folk er uenige i formålet.

Dengang træer blev fældet, fordi træet skulle sælges, fordi skoven var produktionsskov, var folk sjældent kritiske. Men når styrelsen fælder træer for at lave urørt skov, så kan de få kritik, især hvis det er i et område, hvor der kommer mange.

Veteraniseret træer

Havørnen yngler i området ved Ølene. Her står den beskyttede art Melet Kodriver, som var ved at blive udskygget af skovfyr. Træerne er derfor blevet veteraniseret, men det er gjort på en måde, så det ligner de naturligt er blevet gamle. Derfor reagerer folk ikke på det.

Små søer

Lille Nydam er et etableret vådområde, hvor der er blevet gravet små søer, og hydrologien er ført tilbage til før det kom grøfter og dræn. Det er et tidligere landsbrugsområde med klassisk husdyrsgræsning og er i dag et rigt fugleområde. På stedet står Naturstyrelsens rødmalede træ med den fælles QR-kode til oplysningsindsatsen "Plads til alle arter".

Ny lysning

En unavngiven plet i skoven, der nemt kan nås fra vejen. Her er en mængde rødgran taget ud for at skabe en lysning. Det er godt eksempel på, hvordan såkaldt strukturfældning i urørt skov kan omdanne en tæt granplantage til skov der giver en mere interessant naturoplevelse samtidig med at det gavner biodiversiteten. Der løber vand i en gravet grøft. Måske skal hydrologien ændres så stedet kommer under vand, hvilket vil sikre skoven ikke vokser til.

Græssende dyr

Borgehoved ved Borgedalssøen i Søndre Borgedal

For snart 10 år siden blev en mængde rødgran fældet. I dag holder får, geder og kreaturer bevoksningen helt nede. Der er en udgravning, hvor arkæologer forsøger at tidsbestemme borgen nærmere. Hovedformålet er at holde et fortidsminde åbent, så det kan formidles og opleves.