Naturen forandrer sig: 'Et månelandskab af stubbe'

Tidligere chefredaktør på Tidende, Øjvind Hesselager, har skiftet karrierespor og undersøger nu, hvordan befolkningen reagerer på, at naturen forandrer sig. Det har ført ham tilbage til Bornholm.

På en vandretur i Gribskov tabte Øjvind Hesselager nærmest vejret, da han opdagede de forandringer, der skete i skoven.

– Pludselig, hvor der før var en smal veksel, hvor jeg gik ind ad en sti, så var der nu en seks meter bred "skovmotorvej" med dybe spor. Og den skov, jeg plejede at komme ind i, den var lagt ned, og der stod bare et månelandskab af stubbe.

Han kom dog hurtigt frem til den konklusion, at det måtte have noget at gøre med at fremme biodiversiteten, og det formål bakker han op om. Øjvind Hesselager er nemlig to uger fra at kunne kalde sig naturvejleder fra Københavns Universitet. Men på trods af, at han byder forandringer i naturen, der skal fremme biodiversiteten, velkommen, så reagerede han alligevel på omvæltningerne i den skov, som han var blevet vant til at færdes i.

– Det satte sig i mig på en måde, så jeg faktisk ikke rigtig kunne tage det ind.

Men det er ærgerligt, hvis der er en tendens til at reagere negativt på de forandringer, der sker i naturen, mener han.

– Så sker der det, at vi egentlig ikke går i dialog med det, vi ser.

Efter oplevelserne satte han sig for at undersøge nærmere, hvad der sker i naturen, hvorfor vi reagerer på forandringerne, og hvordan det bliver kommunikeret ud til befolkningen. Til det sidste har han kunne drage fordel af sin uddannelse i kommunikation og tidligere arbejdstitler som ansvarshavende redaktør på Journalisten og chefredaktør på Bornholms Tidende.

Fjerner eksotiske træer

De forandringer, som Øjvind Hesselager spottede i Gribskov, skyldes, at Naturstyrelsen har fået til opgave at omlægge 70.000 hektar produktionsskov til urørt skov. Derfor kan man på sin gåtur støde på områder, hvor der kun står træstubbe tilbage. Det skyldes, at Naturstyrelsen fælder de træer, der ikke "hører hjemme" i Danmark. Det er blandt andet Sitkagran og Douglasgran. De stammer oprindeligt fra Amerika og bidrager derfor ikke til biodiversiteten i Danmark.

– Træerne er supereffektive, men de kommer uden økosystem. De kommer bare som sig selv. De forbinder sig ikke med noget særligt. I hvert fald ikke noget, som vores egne arter ikke allerede gør bedre. De står bare som sådan nogle monokulturer. Det er derfor, de er så effektive. Og de har ikke lært at kommunikere med andre arter, forklarer den kommende naturvejleder Øjvind Hesselager.

Rasmus Munch Marcher, der er skovfoged i Naturstyrelsen, udtalte i marts til Tidende, at de er i fuld gang med at rense Rø Plantage for de eksotiske træer. Samme proces har også været i gang i Almindingen og Nordskoven.

I den urørte skov vil der også komme flere vandhuller, flere døde træer og græssende dyr. Det skal alt sammen bidrage til mere biodiversitet.

Det er "trist"

Øjvind Hesselager har rejst rundt i Danmark for at se, hvordan Naturstyrelsens opgave ændrer på skoven. På sin rejse lagde han også vejen forbi Bornholm. Han har løbende delt sine iagttagelser på diverse Facebookgrupper for at se, hvordan folk reagerer på forandringerne mod mere urørt skov. Opslagene bliver mødt med blandede reaktioner. En bruger kalder det "trist", at områderne bliver et eksperiment, en anden udtrykker, at Øjvind Hesselagers eksempel er "smukt", men at det "bestemt ikke er alle steder, det fungerer". Andre er glade for beretningerne fra den kommende naturvejleder og tror på, at forandringerne vil gavne.

En af de ting, som Øjvind Hesselager tror er skyld i, at forandringerne i naturen møder modstand, er navnet "urørt skov".

– Det er jo ikke Naturstyrelsen, men det er nogle politikere, der har taget begrebet "urørt skov". Det er et kæmpe benspænd, for det gør det svært at forklare. Og man gør det så nemt for dem, der er imod.

– Fordi det er jo ikke urørt. Hvis det var urørt, skulle man jo bare lade det stå. Men for at fremme biodiversiteten vælger man at lave en masse såkaldt naturgenopretning. Så hele den proces har man egentlig ikke fået kommunikeret. Og det er der, folk kommer ud og siger, "hvad er det her? Det skulle være urørt". Og så har man allerede mistet en stor gruppe, og man har skabt nogle potentielle modstandere, siger Øjvind Hesselager.

Flere mennesker skal på projektet

Men den forandrede natur er noget, som befolkningen lige så godt kan vænne sig til, siger han.

– Man skal nok i en overgangsperiode acceptere, at der står nogle stubbe på en bar skovbund. Men der vil jo hurtigt begynde at komme forskellige pionerarter. Og så vil der komme en cyklus, men det er bare sådan, at skovens cyklus tager 400 år. Fra det lille træ spirer, vokser op, bliver stærkt, Dør, vælter og rådner. Der kan der være gået 400 år.

Derfor mener Øjvind Hesselager, at man skal se forandringen i et større perspektiv.

– Vi er ved at give noget til nogle generationer, som ikke er os selv. Fordi vi også har taget noget fra nogle generationer. Og det, der gør det så svært, det er jo den her tidshorisont. Vi er jo vant til, at når vi tager beslutninger, så skal det udspille sig i vores tid. Og det kommer det her ikke til.

Hvorfor er det vigtigt, at befolkningen bakker op om udviklingen i naturen?

– Formålet er at give naturen tilbage til naturen, og at mennesket trækker sig. Hvis folk skal acceptere det, så er de nødt til at forstå det. Lige nu forsøger vi at give naturen bedre vilkår, og det tror jeg, at mange gerne vil, men der opstår modstand. Hvis det her biodiversitetsprojekt ikke skal blive upopulært hos politikere, der gerne vil genvælges, så tror jeg, at det er vigtigt, at vi får flere mennesker til at forstå det. Der er en bevægelse, hvor politikere reagerer på, hvad befolkningen føler og oplever.

– Hvis man, som jeg, synes, at biodiversitet er vigtigt, og vi skal have mere forskellighed i skovene, så skal jeg have flere mennesker til at stå på projektet, og det er det, jeg undersøger. Om de så vil holde af den, ved jeg ikke, men lige nu bliver den afvist med foden i døren, siger han.