Flere brugser taber penge - og må skære i staben

Rundt om på Bornholm fylder brugserne og købmændene en hel del i lokalsamfundet, men de har svært ved at tjene penge.

På Bornholm har brugserne haft en stor plads i byernes historie, hvor de selvstændige brugsforeninger mange steder har over 100 år på bagen.

De fylder stadig en hel del rundt i byerne, hvor de kan være samlingspunkt for borgerne. Men en del af dem har haft svært ved at tjene penge de seneste år.

Indenfor den seneste måned har eksempelvis brugsforeningen, der driver brugserne, i Aakirkeby, Gudhjem, Snogebæk og Svaneke aflagt årsregnskab. Her er det kun Gudhjem, som har lavet et overskud.

I Aakirkeby er Allan Brogaard uddeler på 12. år for Superbrugsen, og han fortæller lidt mere om de udfordringer, som de her står overfor.

– Vi har egentlig haft en okay omsætning. Det er mere vores avance, der ikke er med, hvilket gør, at vi ikke tjener penge. Kunderne går efter vores tilbud, som også er blevet markant bedre end tidligere, og i vores discountmarked, begynder han og fortsætter:

– Vi forsøger jo altid at trække kunder i butikken med gode tilbud og håber på, at de vil købe andet også. Men kunderne har ændret indkøbsmønster og holder mere på deres penge og er måske ikke ligeså gode ved sig selv som tidligere. Vi sælger eksempelvis noget mindre kød end tidligere, specielt oksekød, da det er blevet dyrt. Så de holder lidt mere på pengene, og de ser også, hvad der sker af ting rundt om i verden.

Tendens for hele landet

I Aakirkeby Brugsforening er underskuddet efter skat på 1.115.240 kroner i 2024. Også i 2023 og 2022 endte det med underskud for forretningen - men årene før blev der tjent en hel del penge.

– Vi sparer, hvor vi kan spare, siger Allan Brogaard.

Her har de i Aakirkeby skåret ned på mange af energiomkostningerne, fået LED-lys og kører på fjernvarme fremfor olie.

– Alt hvad vi kan på de omkostninger, har vi rykket på. Men denne gang har vi også måttet skære halvanden stilling i personalet. Det har været nødvendigt, siger uddeleren, der også fortæller, at indkøbspriserne for butikken er hævet gevaldigt, uden at de har hævet prisen tilsvarende for kunderne.

Spørger man Bruno Christensen, der i næsten 50 år har beskæftiget sig med detailhandel, og nu ernærer sig som forfatter, konsulent og ekspert i detailhandelsbranchen, er det ikke kun på Bornholm, at de mindre købmænd og brugser er udfordret på indtjeningen i disse år.

– Det er en tendens, der gælder for hele landet. Mindre butiksenheder har det svært i konkurrencen, da de ikke kan leve op til et vareudbud og priskonkurrencen. Hvis man ikke har de helt rigtige indkøbsbetingelser, er det svært at få salgsprisen til at ligge rigtigt, mens man har høje omkostninger, siger Bruno Christensen.

På den anden side nævner han flere ting, som gør, at de mindre butikker såsom brugser og købmænd også har en styrkeposition. Det er gennem at være et socialt mødested i byen, være det eneste sted at handle, deltagelse i det lokale liv i byen og flere andre servicefunktioner, som andre butikker ikke tager til sig.

– Det kan være med pakkeind- og udlevering og udlevering af ting fra apoteker. Det er sådan noget, som eksempelvis Netto ikke vil tage sig af, og hvor man opretholder kontakt til byens borgere.

Købmanden er afgørende

Samtidig havde købmændene en fordel under corona, hvor mange undgik de større butikker med mange mennesker.

– Der var en periode der, hvor mindre butiksenheder havde det bedre, siger Bruno Christensen, men han peger på særligt én ting, som er med til at give en fordel.

– Købmanden betyder meget. Vi er i en tid, hvor alt går i retning af selvbetjening, og vi skal lære at klare os selv. Man oplever, at når man henvender sig til en virksomhed, så er det en robot, der besvarer spørgsmålene. Så der er et behov for menneskelig kontakt, og det er købmanden personificering af. Købmanden kan være dus med kunderne, kender deres børn, så der er det virkelig en konkurrencemæssig fordel, som kan være vanskelig at slå, siger han og fortsætter:

– En af de mest populære kæder, Rema 1000, er franchise. De har en selvstændig købmand, som er i butikken, og som kun har det ene sted. Det har andre discountkæder ikke, og det værdsætter kunderne, som føler sig mere tryg ved, at en købmand opholder sig i butikken.

Solide butikker

Men selvom brugserne i disse år har svært ved at tjene penge, skal man ikke male fanden på væggen, når man kigger længere ned i regnskaberne.

Fælles for de fire brugser, der er nævnt i begyndelsen af artiklen, er nemlig, at de står med en ganske solid egenkapital til at stå imod dårlige tider med. Ingen er lukningstruet, men Allan Brogaard siger dog, at det ikke skal fortsætte sådan her i 10 år.

Til gengæld har butikken også formået at betale knap 900.000 kroner af på sin gæld i de seneste regnskabsår.

– Vi har samtidig lagt nyt tag på i år, som er betalt kontant, hvorfor gælden ikke er blevet større, men derimod blevet betalt lidt af, siger han.

Samtidig ser han, at 2025 er begyndt væsentligt bedre end 2024.

– Det startede lidt langsomt de første tre måneder, men vi laver snart en halvårsstatus, når vi er kommet over alle helligdagene. Det ser dog bedre ud, men vi mangler stadig sommeren, som, selvom vi ikke er ligeså turistpræget som andre steder, er alfa og omega. Vi dobler måske omsætningen, mens vi har samme bemanding. Egentlig kører vi med underskud i dele af året, hvor sommeren giver overskud. Det gør vi også for at beholde de ansatte, selvom vi så har måttet skære lidt i staben.

Ekspertens punkter til den gode købmand

– Indkøbspriserne fra leverandørerne skal ikke være højere end konkurrenternes

– Håndteringsomkostningerne skal - logistik - skal være på niveau som andre

– Priserne for dagligvarer skal holdes op imod de billigste på markedet

– Der skal hver eneste uge være nye tilbud, hvor man kan gør en god handel

– Butikken skal tilbyde et bredt vareudvalg - cirka 2500 - 3000 varenumre

– Medarbejderne skal være autentiske og bruge tid på kunderne

– Chefen skal være synlig i butikken - og dus med kunderne

– Beliggenheden skal være let tilgængelig og med P-pladser

– Beliggenheden skal være ved siden af andre butikker - gerne konkurrenter

Kilde: Bruno Christensen